Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig vil Sverige bryde sammen, inden det måske bliver bedre

Det nye er kun, at det muligvis også er ved at gå op for eliterne hinsidan.

Den danske alternative hjemmeside Snaphanen.dk har i nu 15 år advaret imod, hvad der sker i Sverige. Vi var nogle stykker, der også kunne se det dengang og derfor har fulgt hjemmesiden i alle årene. Derudover er Snaphanen.dk blevet totalt ignoreret af alt og alle med magt til at sætte en dagsorden.

Nu er Sverige – og Danmark, dog 20 år efter Sverige, men på sikker kurs derhen – så i en tilstand, hvor hverken svenske etablerede medier eller politikere kan undgå at forholde sig til, at Sverige er blevet et farligt land at opholde sig i for lovlydige borgere.

Der findes selvfølgelig fortsat dem, der benægter alt, f.eks. tidligere statsminister i perioden 2006-2014, Fredrik Reinfeldt. Han har just udtalt, at Danmarks grænsekontrol mod Sverige kan føre til krig (sic!). Den kurdisk-iranske økonom Tino Sanandaji, der har boet i Sverige det meste af sit liv, kalder Fredrik Reinfeldt ”sindsforstyrret”.

Statsminister Stefan Löfven, der politisk er en levende død, benægter kategorisk, at bandernes næsten uindskrænkede herredømme har noget med masseindvandringen at gøre, men Sverige er nået til det punkt, hvor de fleste i venligste fald griner ad landets formelt mægtigste mand.

Imens er 35 pct. af alle i Sverige, 45 pct. i Göteborg, bange for at gå udenfor. Det er rimeligt at tro, at disse cifre ville være endnu højere, hvis man alene havde spurgt etniske svenskere.

Man kan også forlyste sig med statistik, herunder fremskrivninger, der viser, at f.eks. udenlandske mænd i alderen 15-44 år var i flertal i 11 af Sveriges kommuner i 2017, mens det efter prognosen vil være tilfældet i 42 (!) kommuner i 2027.

Det vil givet blive mere og mere almindeligt, at velfungerende svenskere, der har råd til det, simpelthen udvandrer for aldrig mere at vende tilbage, en kendsgerning, der vil forstærke den negative spiral.

Sverige i sin nuværende skikkelse er dødsmærket hinsides enhver rimelig tvivl. Det må også en stribe af de danske politikere vide. Gad vide, hvad de gør sig af overvejelser i den anledning?

Eller er det fortsat kun nogle få af os, der ved, at det både kan og vil blive værre, meget værre, før der sker noget helt nyt?

Svaret blafrer i vinden, og imens sørger de danske politikere for, at vi støt og roligt arbejder os hen imod Sverige, som det ser ud i dag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.