Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jakob Ellemann-Jensen må forklare sig – går han ind for udvisning af etniske danskere, der ikke mener som han?

Venstres formand har udtrykt sig stærkt problematisk på Venstres landsmøde.

Dette bliver ikke noget længere indlæg, kan jeg berolige med. Til gengæld er det spørgsmål, som jeg må stille, så meget desto mere ubehageligt:

Vil Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen foretrække en eller anden form for etnisk udrensning af de 28 pct. af danskerne (herunder nogle med udenlandsk baggrund), der går helt eller delvist ind for at hjemsende herboende muslimer?

Og hvordan kan jeg så påstå, at Venstres formand skulle mene noget så uhyrligt? Såmænd på grund af Jakob Ellemann-Jensens egne udtalelser på Venstres landsmøde for ganske kort tid siden. Således faldt ordene:

»Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark [min fremhævelse] ... Og det giver anledning til en dyb bekymring, at der er nogen i Danmark, der tilsyneladende mener, at man skal udvise mennesker alene på grund af deres tro

Udtalelsen faldt som en direkte følge af, at en måling bragt i Ugebrevet Mandag Morgen havde fundet frem til, at 17,1 pct. af danskerne svarede ”helt enig” på spørgsmålet om, hvorvidt »muslimske indvandrere bør sendes ud af landet«. 10,9 pct. var delvist enige i udsagnet, i alt 28 pct.

For det første er der kun meget få eksempler på, at danskere ”chikanerer og forfølger religiøse mindretal”. Der har som bekendt for nylig været grove gravskændinger af danske jøders grave, og indtil videre tyder det klart på, at etniske danskere står bag. Kendes sådanne afskum skyldige, er de forhåbentlig hjemfaldne til en ubetinget fængselsstraf af betydelig længde.

Når dette indlysende er slået fast, står stadig tilbage, at etniske danskere stort set aldrig kunne finde på at genere religiøse mindretal. Ikke desto mindre bunker Venstres formand alle religiøse mindretal sammen, og først og fremmest udtaler han kategorisk, at »der ikke er plads til [dem] i Danmark«, der mener noget andet end Jakob Ellemann-Jensen.

Venstres leders udsagn er en vaskeægte skandale og en forråelse af sprogbrugen over for det flertal af danskerne, der i forskellige grader er bekymrede over den fortsatte demografiske forandring af Danmark, der etnisk og kulturelt bliver mere og mere ikkevestligt og mindre og mindre dansk.

Statsministerkandidaten for blå blok, Jakob Ellemann-Jensen, har reelt udtalt, at 28 pct. af de etniske danskere (en mindre gruppe af disse vil være fornuftige vestlige og ikkevestlige) bør finde et andet sted at høre til.

Man fristes til at spørge, om Jakob Ellemann-Jensen er rigtigt vel forvaret, eller om han virkelig er så ekstrem, som hans udtalelse umiddelbart giver anledning til at tro?

Svaret blafrer i vinden, så længe Jakob Ellemann-Jensen ikke undskylder sine ekstreme udtalelser. Indtil det måtte ske, må det stå til troende, at Venstres formand gerne ser etnisk udrensning af etniske danskere finde sted.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Søren Gade
12.12.19, 14:30
Den ofte hadefulde tone på nettet afholder mange fra at give deres mening til kende. Det er et problem for ytringsfriheden. Og vi er ikke de bedste rollemodeller for vores børn, hvis vi selv hidser os uhæmmet op. Læs mere
Af Isabella Arendt
12.12.19, 10:55
Martin Ågerup skriver i sin seneste blog, at topskatten i Danmark er hæmmende for væksten og derfor uretfærdig. Hvorvidt den hæmmer væksten, vil jeg ikke udtale mig om her. Til gengæld vil jeg gerne give dig et argument for dens uretfærdighed, som jeg tror, du vil kunne lide: Den nuværende topskat hæmmer friheden for familierne. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.12.19, 10:23
Tak til politiet. Nej tak til de politikere, partier, organisationer og medier, der har gjort terrorkomplekset muligt. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.12.19, 08:37
Det er den eneste mulighed for at gøre selvstændighedsønskerne til en succes. Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.19, 23:44
Send pandaerne retur, og send Statsministeren på kursus i, hvordan man bedst beskytter den danske stat mod trusler fra Kina.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.19, 17:05
En kombination af befolkningsudskiftning og svensk politisk korrekthed er årsagerne til, at traditionen er gået i sort. Læs mere
Af Martin Ågerup
10.12.19, 14:13
Vores skattesystem straffer helt almindelige mennesker for at være flittige Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.19, 12:15
Forsvarsminister Trine Bramsen kaster aben videre i svindelsagen i forsvaret, men på nuværende tidspunkt burde hun nøjagtig vide, hvornår alvoren gik op for departementschefen. I mellemtiden er der flere ting, politikerne kunne gøre for åbenheden. Læs mere
Af Henrik Højlund
09.12.19, 19:44
Game of Thrones og Bachs juleoratorium lokker med noget stort i vores små liv. Læs mere