Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hollandsk professor sviner danskerne til

60-70 pct. af os abonnerer efter Cas Muddes overbevisning på arvegods fra neofascistiske grupper.

Gak did til professorer i Vesteuropa og USA og lignende skøre steder, og du vil få at høre, at du er nativist, præfascist, tæt ved nynazisme og i hvert fald opretholder af systemisk racisme, hvis du mener, at dit folk bør udgøre det altovervejende flertal i eget hjemland.

Seneste skud på stammen er hollænderen Cas Mudde, der bliver interviewet af Kristeligt Dagblad. Det gør journalisten faktisk ret godt, idet hun er ikke så lidt mere direkte, end pressens repræsentanter normalt er (desværre bag betalingsmur). Her de to bedste spørgsmål og den ekstremistiske professors svar:

”Hvis du sammenligner Danmark med for eksempel Tyskland og Sverige, som længe har haft en mere liberal indvandrerpolitik og i højere grad hylder det multikulturelle samfund, så oplever de samtidig også mere splittelse, bandekriminalitet og religiøst motiveret vold. Kan der ikke være grunde til, at et land som Danmark forsøger at undgå den udvikling?”

”Først og fremmest mener jeg personligt ikke, at konflikter i sig selv er så problematiske. Og der er ikke nødvendigvis nogen forbindelse mellem politiske konflikter og det pågældende samfunds demokratiske stabilitet…”

”Men kan du forstå, at nogle bliver provokeret af, at du placerer 60-70 procent af befolkningen i et velfungerende demokrati med grundigt asylsystem, som bruger milliarder på integration, som associeret med fjerde bølge i en udvikling, der begynder med de neofascistiske grupper efter Anden Verdenskrig?”

”At Danmark og flertallet af danske partier har inkorporeret politikområder fra det populistiske højre, mener jeg, står ret klart og er empirisk velunderbygget…”

Læs venligst professorens ”svar” igen. Han svarer ikke på nogen af de to spørgsmål. Han er sandsynligvis temmelig konsterneret over, at journalisten overhovedet tillader sig at stille kritiske spørgsmål i stedet for at agere nyttig idiot, og derfor svarer Cas Mudde med en skønsom blanding af nedladenhed og ikkesvar.

Trods alt godt at vide, at Cas Mudde har en etnisk fælle ved navn Ruud Koopmans, der i 2013 afdækkede de afgrundsdybe forskelle mellem europæere og muslimer i Europa i snit, når det handler om religiøs fundamentalisme og forholdet til jøder og homoseksuelle.

Det er samme Ruud Koopmans, der i marts i år ramte Berlingske, der gav artiklen denne overskrift:

”Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer

Det hjælper os ikke et gran hos Cas Mudde, hos hvem vi vil vedblive at være protofascister. Det vil ikke gøre det ringeste indtryk på den venstreekstreme hollænder, hvis han fik fortalt historien om den person i Sverige, der blev overfaldet af ti mand høj, gennemtævet, frastjålet alt på nær sine underbukser og til slut fik skåret det ene øre helt eller delvist af.

Vesteuropæiske og amerikanske universiteter er anno 2019 mest af alt udklækningsanstalter for totalitære og radikaliserede professorer og studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. De kører identitetspolitik for fuld skrue, hvor seksuelle minoriteter, kvinder og etniske minoriteter skal have tvunget særrettigheder igennem på bekostning af flertallet.

Den syge hærgen, som en Cas Mudde er et symptom på, er i næste ombæring et forvarsel om, hvad der med garanti vil følge, nemlig hvid identitetspolitik, hvor mænd og kvinder med europæisk baggrund til sidst ikke vil finde sig i at blive hundset rundt med af en flok forkælede drengerøve og tøser på landets højere læreanstalter. Amerikansk-kinesiske Amy Chua beskriver det glimrende i sin bog Political Tribes fra 2018.

Og som så ofte før, når jeg skriver om, hvad der er lagt i kakkelovnen til: Jeg er blot budbringeren af de kedelige nyheder. Og jeg truer aldrig.

Jeg lover.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere
Af Martin Ågerup
06.07.20, 11:13
Kimen til den borgerlige krise blev lagt, da Fogh trak Venstre mod midten Læs mere