Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Professor Jørgen Goul Andersen insisterer i udlændingedebatten på at lyde som et levn fra 1990’erne

Man tror, at det er lyv, at han fremhæves som ekspert.

Det er som bekendt sådan, at europæere skiller sig ud fra alle andre grupper på denne jord ved at være betydeligt mindre etnocentriske. Herunder hører til den meget positive side, at man ikke tænker som klanmenneske, hvor alle dem uden for den bredere familie er potentielle fjender, og hvor man derfor kun kan stole på dem, man er beslægtet med.

Hvis man vil læse en begavet bog om klansamfund og deres betydning for samfundet, kan man med fordel begynde med Mark S. Weiners glimrende bog The Rule of the Clan.

Det er et strålende karaktertræk ved den vestlige civilisation, at den stort set har forladt klantænkningen, fordi det så er muligt at bygge samfund, hvor man som udgangspunkt stoler på, har tillid til, sine medmennesker. Er den grundlæggende tillidskultur en realitet, vil man kunne samarbejde om en lang række ting, der bliver til gavn for alle, f.eks. en velfungerende markedsøkonomi, hvor kontrakter overholdes til fordel for begge/alle parter.

Det er dog klogt at bevare et vist mål af etnocentrisme, som vil sige at holde mere af sine egne end af de andre. Vi holder mere af vores familie end af andre, og vi holder mere af vores landsmænd og –kvinder end af fremmede. Jeg burde til det andet desværre skrive, at vi burde holde mere af vores egne end af vildt fremmede. Ulykkeligvis er Vesteuropa og de vestlige aflæggere uden for Europa for længst slået ind på den vej, der bedst beskrives som patologisk altruisme, hvor altruismen – indfølingsevnen over for den anden – er blevet patologisk – sygelig – og hvor altruismen derfor er skadelig for en selv.

Når professorer som Jørgen Goul Andersen og mange, mange flere i eliterne af universitetsfolk, journalister, politikere og kulturlivet generelt råber højere og højere, når danskerne udtrykker mistillid til den førte udlændingepolitik – uden overhovedet at nævne, at problemerne allerede er uløselige, med mindre der sker hjemsendelser i stor stil – er det ikke urimeligt at beskrive det, de foretager sig, som en form for patologisk altruisme.

Samtidig er der dog ikke tvivl om, at det for bemeldte eliter giver dem en form for tilfredsstillelse at mene ”det gode”, at blive klappet på skulderen af ligesindede og af at kunne bilde sig ind at sidde på den moralsk høje hest.

Dette med at være moralsk hævet over os andre giver sig i reglen komiske udslag, idet det ikke med statistik er muligt at konkludere andet, end at masseindvandringen fra den tredje verden har været andet en økonomisk og kulturel katastrofe. Jørgen Goul Andersen er ingen undtagelse, når han til Kristeligt Dagblad udtaler følgende på spørgsmålet, om ikke danskerne reagerer på åbenlyse problemer:

”Jo da, og det er en helt legitim holdning, der er vokset nedefra. Nu vil jeg dog tilføje, at man har skabt en myte om, hvor homogent det danske samfund engang var. Men jeg skal hilse at sige, at da jeg voksede op, var der kæmpe forskel på by- og landkultur, og i øvrigt kunne folk ikke engang forstå hinanden, fordi dialekterne var så forskellige. Så kom 1960’erne og 1970’erne med så mange radikale kulturbrud, at man næsten ikke kan forestille sig det, så jeg stejler altid lidt over konstruktionen af det homogene samfund.”

Man gnider sig lige i øjnene og læser det igen. Jo, den er god nok. Jørgen Goul Andersen argumenterer på samme niveau, som Svend Auken gjorde i 1990’erne. Intet lært, intet glemt. Men hvordan kan Jørgen Goul Andersen dog kaldes en af de førende eksperter på dette område? Hans intellektuelle nysgerrighed efter at finde ud af fænomenerne kan tydeligvis ligge på et frimærke, og desuagtet trækkes han af stalden som en førende forsker, hvad angår indvandringen og dens konsekvenser.

Det er op ad bakke, men så meget mere er der jo at kæmpe for.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.