Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nationalkonservative, brexit, liberale og grønne styrkes – midten svækkes

I urolige tider går vælgerne mod fløjene.

Tror man, at alle europæere er som nordeuropæere, kunne man tro, at de nationalkonservative partier har klaret sig virkelig skidt ved EU-parlamentsvalget. Dansk Folkeparti nedsmeltede, og hverken Sverigedemokraterne, De Sande Finner eller Alternative für Deutschland klarede sig så godt som ventet trods fremgang.

I Danmark røg Folkebevægelsen mod EU ud efter et elendigt resultat. Man erindrer sig, at Folkebevægelsen først og fremmest har fået sine stemmer fra venstreorienterede EU-modstandere, men det er immervæk en epoke, der nok er slut, efter at Folkebevægelsen har været repræsenteret siden det første valg i 1979.

Men væk fra Nordeuropa og til dér, hvor klimaet fylder langt mindre, og der ikke er ret mange, der fæstner sig ved, hvad en 16-årig svensk skolepige siger. I Frankrig bliver (der tælles stadig i nogle lande) Marine Le Pens parti National Samling (tidligere Front National) det største parti foran Macrons, ikke med meget, men det største. I Italien fik Ligaen med Matteo Salvini over 34 pct. af stemmerne. I Ungarn får Viktor Orbans parti over 52 pct., og i Polen får et lignende parti 45 pct. Der er andre eksempler, men disse er de vigtigste.

Det betyder, at partier med nationalkonservative islæt får en egen gruppe i Europa-Parlamentet på formentlig 58 pladser. Dertil skal lægges 54 pladser til diverse populistiske bevægelser. Af disse sammenlagt 112 sæder skal lægges dem fra Polen og Ungarn, yderligere op imod 40 pladser.

Med næsten 32 pct. til Nigel Farages Brexit Party og De Konservative banket helt i bund med under 9 pct. ved vi også nu, hvorfor Theresa May meddelte sin snarlige afgang om fredagen, efter at briterne havde stemt om torsdagen. Det styrker betragteligt mulighederne for et hårdt brexit, hvorefter Storbritannien vil vise, at man økonomisk i den grad kan klare sig uden EU.

Det samlede billede er derfor dette: EU består sandsynligvis snart af 27, ikke af 28 lande. Fløjene er styrket, og EU får det sværere fremover. Der er voldsom uenighed mellem nord og syd i Europa og også mellem nord og øst.

At høre danske føderalister og andet godtfolk påstå, at nu går det meget bedre for EU, er formentlig udtryk for, at de har svært ved at læse tallenes samlede tale.

Den står på fragmentering og på spaltning. Hold på hat og briller. Vi lever i interessante tider.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 11744602,"DriveBy-NotAuthorized": 11744602,"Returning-Authorized": 11744602,"Returning-NotAuthorized": 11744602,"Fan-Authorized": 11744602,"Fan-NotAuthorized": 11744602,"Default": 11744602}