<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Minus 35 mia. kr. i udgift til (ikkevestlig) indvandring blev hos Ritzau på magisk vis til minus 30 mia. kr.

Ritzaus Bureau ”glemte” at skille de vestlige ad fra de ikkevestlige.

Det er ikke fake news, men det er grov manipulation fra Ritzaus side, når de sender en artikel ud, som derefter trykkes i en lang række danske medier. Hos dr.dk kom overskriften til at lyde således:

»Udgifterne til indvandring er faldet med 5 mia.«

Begejstringen ville ingen ende tage i selve artiklen, hvor finansminister Kristian Jensen er citeret for følgende:

»Det er et meget markant skifte, fortæller finansminister Kristian Jensen (V) til avisen og uddyber: Det, der er positivt, og det, der er nyt, er, at det går den rigtige vej. Vi har fået knækket kurven på udgifterne i forhold til ikkevestlig indvandring, og vi kan se, at vestlig indvandring giver et ekstra plus.«

Ja, der er lige den der med den vestlige indvandring. Vi må vist fluks se på Finansministeriets dugfriske rapport, der lå til grund for Ritzaus og Kristian Jensens jubel. På side tre i rapporten står der, at vestlige indvandrere og efterkommere i 2015 gav et overskud på 3 mia., mens dette tal i 2016 (det nyeste tal) var steget til 5 mia., selvfølgelig som følge af den økonomiske højkonjunktur.

Hvordan er det så gået med de ikkevestlige indvandrere og efterkommere fra 2015 og til 2016? Såmænd fra et underskud på 37 mia. i 2015 til et underskud på 35 mia. i 2016.

Keine Hexerei, nur Behändigkeit. Ved at sammenblande grupperne af vestlige og ikkevestlige får Ritzau forplumret den reelle udgift til de ikkevestlige, og man kan ikke se, at de kun – under en kraftig højkonjunktur – har sænket udgiften med sølle 2 mia., fra 37 til 35 mia.

Er der for øvrigt nogen, der kan huske, hvad der sidst skete, da højkonjunktur gik til lavkonjunktur under finanskrisen? Det kan jeg godt. De ikkevestliges beskæftigelsesfrekvens faldt i årene 2008 og til 2013 fra 54,6 pct. til 47,7 pct., et fald på hele 6,9 procentpoint. Danskernes beskæftigelsesfrekvens faldt kun med 4,1 procentpoint, fra 77,9 til 73,8 pct.

Selv fra et meget lavt udgangspunkt i 2008 sammenlignet med danskernes faldt de ikkevestliges beskæftigelsesfrekvens altså mere i antal hele pct., også kaldet procentpoint.

Der er forresten intet i Finansministeriets rapport, der giver anledning til optimisme på længere sigt. Se f.eks. figurerne 1.3 og 1.5 (side 8 og 10) om nettobidrag til de offentlige finanser og fordeling af nettobidrag på tværs af herkomstgrupper. I snit er det danskerne, der betaler gildet, og de ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der trækker penge ud af systemet.

Ritzaus Bureau har reelt begået grov manipulation ved at få det til at se ud, som om fortalerne for indvandring lige pludselig er ved at få ret på det økonomiske område. Det er de mildest talt ikke, som rapporten viser. Finansminister Kristian Jensen deltager i øvrigt lystigt i manipulationen.

Det er som sædvanlig op ad bakke for de af os, der med fakta i hånd kan dokumentere den ikkevestlige indvandrings ødelæggende virkninger for den danske økonomi.

Men hellere køre op ad bakke end manipulere med sandheden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere
Af Henrik Dahl
25.11.21, 14:09
Jeg er ude af stand til at se, hvad der skulle være af argumenter imod at beskytte ytrings- og tankefriheden ekstra godt i disse år. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.11.21, 16:28
Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.11.21, 12:00
Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.11.21, 22:11
Ingen gider høre på irettesættelser og bortforklaringer længere fra Mette Frederiksen. Læs mere
Af Uffe Elbæk
23.11.21, 12:54
Lige nu er beslutningerne om uddannelser præget af tilfældigheder, særinteresser, manglende indsigt og indføling og ikke mindst et fravær af ambitioner. Læs mere
Af Henrik Dahl
23.11.21, 00:00
Er det sådan, at RUC er ved at udvikle sig til et sted, hvor man specialiserer sig i at bagatellisere og relativisere og hvidvaske alle de problemer, der specifikt har at gøre med stormellemøstlig kultur, der møder Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
21.11.21, 10:00
Hvordan forhindrer vi fremover uønsket indvandring? Det lyder svært. Det er det også, men ikke umuligt. Læs mere