Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om min fødselsdag den 9. april og andre anliggender à la Mette Frederiksen

Det kan være, at vi i fremtiden ligefrem også vil huske denne dag for noget positivt, nemlig dagen, hvor Socialdemokratiet kom til fornuft.

Man behøver ikke at ynke mig, fordi jeg fylder år den dag, der er den mest ulykkelige i den nyere danske historie. Hvis jeg kan, står jeg ikke op før kl, 12 middag, hvor dannebrog igen går på hel. Jeg plejer desuagtet at komme igennem dagen.

På denne 9. april 2019 skete der dog muligvis noget nyt. Jeg har længe hørt rygter om, at Socialdemokratiet under dets leder Mette Frederiksen er kommet noget mere til fornuft, end tilfældet har været i snart 40 år. Det er noget med, at Socialdemokratiet ligefrem vil føre en stram udlændingepolitik.

Det har partiet jo unægtelig sagt før, uden at der er sket noget ved det, og man har følgelig haft lov at have sine tvivl. Men så var der et pressemøde i dag, hvor Mette Frederiksen – dette lands sandsynlige kommende statsminister – udtalte følgende:

”Den stramme udlændingepolitik, som er fastsat af et bredt flertal i Folketinget, står fast. Jeg fik anledning til det i spørgetimen, og jeg vil gerne gentage det nu: Der kommer ikke til at blive lempet i udlændingepolitikken, og der er ikke noget parti eller nogle partier, der kan stille ultimative krav om det her.”

Derpå blev Mette Frederiksen spurgt om følgende af en journalist:

”Så du undlader hellere at danne en regering end at gå med på krav om lempelser i udlændingepolitikken, som Radikale Venstre for eksempel er kommet med?”

Og Mette Frederiksen svarede:

”Ja, for jeg er af den klare overbevisning, at vi er nødt til at få strammet op på udlændingeområdet, ellers kan det her samfund ikke fungere i fremtiden.”

Okay da, tænkte jeg, da jeg læste udtalelsen. Det virker faktisk som om, at det er gået op for Socialdemokratiets formand, at dette lands indfødte borgere går på vejen mod etnisk og kulturel udslettelse, hvis den ikkevestlige indvandring får lov at fortsætte.

Hov, sagde Mette Frederiksen noget om etnicitet og kultur? Nej, selvfølgelig gjorde hun ikke det…endnu. Hun talte i stedet om ”samfund”, som socialdemokrater godt kan lide at gøre det.

Men Mette Frederiksen kunne lige så godt have talt om etnicitet og kultur, og skulle hun forblive formand for Socialdemokratiet i mange år, kommer hun også til at gøre det. Og bare rolig det er ikke farligt. Læs bare videre:

Det er indlysende, at det er etniske danskere, der har skabt Danmark, og skal Danmark bestå, skal det også altovervejende være etniske danskere, der bebor Danmark og dermed bestemmer, hvordan dansk kultur ser ud.

Der er altid plads til ”den anden” i skikkelse af mennesker udefra, også mennesker fra den tredje verden. Det er blot afgørende, at disse mindretal vedbliver at være små. Er de blevet så store, som tilfældet allerede er, er vi nødt til at iværksætte en aktiv hjemsendelsespolitik. På retsstatens grund naturligvis. Og hvornår er vi så nået dertil, at vi kan gøre det?

Det er vi såmænd, når alle borgerlige partier og Socialdemokratiet er enige om det. Så vil det ske fredeligt og roligt, fordi der er politisk konsensus om det.

Det sker ikke i dag og heller ikke i morgen. Men det kommer til at ske. Et vigtigt skridt på vejen er Socialdemokratiets erkendelse af, at det er et dansk parti, der godt ved, at Danmark kun består, så længe det helt store flertal består af etniske danskere.

Jeg takker foreløbig Mette Frederiksen og forventer snarest yderligere indrømmelser. Det er trods alt min fødselsdag i dag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
05.06.20, 14:51
Eller hvorfor Mette Frederiksen ikke er nogen Václav Havel. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
05.06.20, 14:16
En ulykkelig død og højst sandsynligt en uacceptabel handling fra politimandens side, men George Floyd var på stoffer og havde fem tidligere domme. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
05.06.20, 10:30
Begrav den magtarrogante statsminister og find den side frem, der lægger alle oplysninger frem, så vi fortsat kan have tillid til, at alt går rigtigt til. Læs mere
Af Signe Munk
04.06.20, 16:00
Grønne ildsjæle har i årtier kæmpet for at få fjernet de store miljøbomber, vi kalder generationsforureninger. Nu har vi endelig sort på hvidt, at der skal ryddes op efter fortidens synder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.06.20, 22:05
Lad nu dansk udenrigspolitik blive formet på Christiansborg og ikke blive dikteret fra Washington. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.06.20, 21:20
Danskere, islændinge og grønlændere er velkommen på Færøerne – selvom Færøerne overhovedet ikke blev nævnt, da statsministeren åbnede Danmark lidt mere op. Læs mere
Af Henrik Højlund
03.06.20, 17:40
Formanden for Ateistisk Selskab hævder i mindeartikel om den omstridte præst Thokild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, at mange medlemmer af folkekirken er ateister. Det tror jeg, han har ret i. Men ateismen er også en tro. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.06.20, 15:53
Tyskland fjerner rejserestriktionerne, mens Danmark stædigt holder fast uden sundhedsfagligt belæg Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
03.06.20, 08:13
Det er latterligt, når borgerlige debattører stempler Frederiksen-kritikere som onde mennesker Læs mere