Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Berlingske friserer kriminalitetstal for ikkevestlige efterkommere

Et typisk eksempel på manipulation med sproget.

Samlet set er der som bekendt intet godt at sige om den massive ikkevestlige indvandring, der har fundet sted siden især 1983. Intet. Velfungerende enkeltindivider kan ikke skjule det faktum, at den ikkevestlige indvandring har gjort Danmark til et fattigere land, både økonomisk og kulturelt, og hvad kriminalitet angår, er det særlig grelt, idet især de ikkevestlige efterkommere – født og opvokset i Danmark – i snit er voldsomt overkriminelle.

Hvordan tackler Berlingske Tidende så disse kendsgerninger vedrørende kriminalitet? Selvfølgelig ikke ved at skrive noget lodret forkert. I stedet bruger man sproget på en måde, der får gjort problemerne langt mindre, end de er.

I en stort opsat artikel fra den 27. marts med titlen ”Er ikkevestlige indvandrere og efterkommere mere kriminelle?” (desværre bag betalingsmur) hedder det i manchetten: »Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er ifølge Danmarks Statistik mere kriminelle end personer med dansk baggrund. Korrigerer man for en række faktorer, ændrer billedet sig ofte

Man mærker hensigten og bliver forstemt. Artiklen er først og fremmest en øvelse i at fremhæve de såkaldte korrektioner for alder, socio-økonomisk status, familiens indkomst og familiens uddannelse. Det eneste af disse forhold, det giver en vis mening at korrigere for, er alder, idet det er sådan i alle etniske grupper, at unge mænd er klart mest kriminelle. Selv ikke denne korrektion ændrer dog ved dette grundlæggende, som fortjener at blive fremhævet:

Voldtægts- eller voldsofferet bliver ikke mindre offer af at få at vide, at gerningsmanden var 22 år gammel, kom fra en lav social baggrund, hvor hans familie havde ringe uddannelse og indkomst.

Dette burde være selvindlysende, men nævnes ikke med ét ord i den lange artikel. Selv ved den mest vidtgående korrektion, som korrigerer for både alder og familiens uddannelse, lander ikkevestlige efterkommere i øvrigt på indeks 200, hvor danskere ligger på 95, altså mere end dobbelt så høj kriminalitet. Korrigerer man alene for alder, lander indeks for ikkevestlige efterkommere på 245 (side 110).

Uden korrektion overhovedet hedder indeks 319, mere end 200 pct. højere end for danskere. Af tallet 319 kan man læse den mest sande historie om ofrene for kriminalitet begået af ikkevestlige efterkommere.

Når især de øvrige korrektioner er absurde, skyldes det også, at de bygger på en fejlagtig præmis om, at gruppen af ikkevestlige ved social ingeniørkunst kan bringes på niveau med danskernes langt lavere kriminalitet. Efter mange årtiers erfaringer burde man være på det rene med, at intet som helst antyder, at denne udjævning vil ske, ligesom den heller ikke vil ske i forhold til karakterer i uddannelsessystemet og deltagelsen på arbejdsmarkedet.

Helt komisk bliver Berlingskes artikel, når den stort set ukritisk viderebringer en myte blandt venstreorienterede forskere, der i stedet for at se på det faktiske antal domme for kriminalitet bygger på såkaldte selvrapporterede svar. Dette uvidenskabelige nonsens får denne venlige beskrivelse med af Berlingske:

»Konklusionen fra forskerholdet bliver derfor en nuanceret en af slagsen: ”Vi konkluderer, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt entydigt at sige noget sikkert om, hvorvidt unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i kriminalitet,” skriver forskerne bag, men fortsætter også med et forsigtigt svar: ”I forlængelse heraf vurderer vi, at en overrepræsentation er det mest sandsynlige, efter der statistisk er taget højde for forskelle mellem grupperne, der ellers ville kunne forklare overrepræsentationen.”.«

Man har virkelig behov for noget styrkende oven på sådan en omgang gak fra overdrevet.

Det eneste positive, jeg kan finde i Berlingskes artikel, er henvisningen til de uhyggelige tal for voldsforbrydelser begået af libanesere (oftest palæstinensere) og somaliere. Her hedder indeks (i 2016) 666 og 771, hvor danskere ligger lidt under 100. Velkommen til det multietniske samfund.

I øvrigt orkede Berlingske ikke at fremskaffe nogle nyere tal, nemlig fra 2017 i stedet for 2016. Det har tænketanken Unitos meget prisværdigt gjort, og det er den samme forstemmende læsning. Kriminalitetsniveauet for ikkevestlige efterkommere er på det højeste niveau i fem år.

Artiklen i Berlingske er et deprimerende eksempel på tendentiøs brug af sproget for at frisere virkeligheden. Det er mærkeligt, at det sker så ofte i de etablerede medier. Jeg kan garantere for, at virkeligheden ikke vil ændre sig et gran, bare fordi man taler pænere om den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere