<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ikkevestlige efterkommere klarer sig i snit næsten lige så ringe som ikkevestlige indvandrere i gymnasiet

Skriften er på væggen.

Danmarks Statistik udgiver som bekendt en rapport en¨gang om året i november måned med titlen ”Indvandrere i Danmark” efterfulgt af årstallet, sidste gang 2018. I alle årene er det fremgået, hvordan danskere, ikkevestlige indvandrere og ikkevestlige efterkommere klarer sig ved grundskolens afgangsprøver de sidste par år samt karaktererne for børn af ikkevestlige efterkommere, 3. generation.

I alle årene har de ikkevestlige ligget massivt efter danske unge i snit. Ganske vist forbedrer efterkommerne sig med i snit 0,6 karakter, men de ligger fortsat langt efter danske unge, 1,3 hele karakter i gennemsnit (side 67).

Det er jo ikke så godt, vel? Det er ikke mindst her, at vi skal søge forklaringen på, at ikkevestlige indvandrere i 2015 kostede de danske skatteydere netto 36 mia. kr.

Nu skulle man jo tro, at disse triste kendsgerninger for længst havde fået Danmarks Statistik til at offentliggøre karaktererne ved studentereksamen for de tre grupper, danskere, indvandrere og efterkommere (ikkevestlige underforstået i det følgende). Det er jo da interessant at se, om især efterkommerne indhenter efterslæbet fra grundskolen, ikke sandt?

Danmarks Statistik har af ukendte årsager aldrig lagt disse tal ud. Nu kender vi dem imidlertid for årene 2010 til og med 2018, men det gør vi kun i kraft af en særkørsel til den nette sum af næsten 14.000 kr. betalt af Paul Lyngbyes Fond. Tallene viser følgende:

»Efterkommerne ligger i alle årene bag danske unge med mellem 1,2 og 1,4 karakter, stort set ikke bedre end indvandrerne, som er mellem 1,3 og 1,6 bagefter. Der sker nærmest ikke nogen forbedring for efterkommerne, født og opvokset i Danmark med adgang til hele pakken af skatteyderbetalte velfærdsydelser, herunder gratis uddannelse

Tallene er rystende læsning. Selv undertegnede, der har beskæftiget sig med dette emne i årevis, havde troet, at efterkommerne ville forbedre sig væsentligt i forhold til indvandrerne, men det sker altså nærmest ikke.

Der blev sågar lavet et omfattende studium i 2016, der viste, at allerede i førskolealderen, tre til fem et halvt-årige børn, er ikkevestlige mindre empatiske og langt ringere i sproglige og matematiske prøver end danske børn i snit. Der er typisk en aldersforskel på to hele år.

Disse forstemmende resultater sætter sig ikke overraskende i uddannelsesniveauet og på arbejdsmarkedet, som man også kan læse i linket, der viser resultaterne fra gymnasiet.

Det har i øvrigt ikke været muligt at fremskaffe karakterer fra erhvervsskolerne og de videregående uddannelser. Forbløffende nok findes disse tal ikke i nogen database, har Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet meddelt mig.

De tilgængelige tal er imidlertid ikke til at tage fejl af. Fortsat ikkevestlig indvandring vil gøre Danmark til et fattigere land.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere