<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Klynkende 18 ikke-etnisk, minoritet-et-eller-andet kalder partierne i blå blok og Socialdemokratiet for racistiske

Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse.

En Muneeza Rosendahl, den kendte Sherin Khankan og 16 andre ”minoritetsetniske danskere” (hvilket skurrende og forfejlet udtryk) har i vores allesammens Information begået et længere debatindlæg med overskriften

”18 minoritetsetniske danskere: Stem ikke på partier, der fører racistisk politik

Så er linjen da ligesom lagt, ikke sandt? De 18 minori-et-eller-andet skriver f.eks., at

”I denne regeringsperiode er der foretaget intet mindre end 112 stramninger på udlændingeområdet. Stramninger, der er fejret med kage, selv om de har store personlige konsekvenser for en række borgere i Danmark. En politik, vi vil gå så langt som til at kalde for decideret racistisk. Det er racistisk politik, som har til formål at ramme borgere med såkaldt ikkevestlig flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund i Danmark.”

Sådan. Kunne de 18 ikke give den endnu mere gas? Var det virkelig, hvad de kunne mande sig op til? Hvor er nazismen og fascismen? Hvor er Auschwitz? Hvor er godsvognene? KZ-lejrene? Det er for slapt af de 18 et-eller-andet.

Nå, vi må nøjes med at konstatere, at de 18 er af den overbevisning, at der i indeværende valgperiode er ført ”decideret racistisk” politik af regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, af regeringens støtteparti Dansk Folkeparti og såmænd også af Folketingets største parti, Socialdemokratiet.

I øjeblikket sidder disse fem partier på 136 af de 175 mandater i Folketinget, der vælges i selve Danmark (de sidste 4 med 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne). Selv når vi udregner, hvor meget 136 er i pct. ud af 179, finder vi, at 76 pct. af Folketingets medlemmer fører ”decideret racistisk” politik. Det er da alligevel noget, må man sige.

Jeg er nødt til at komme med en tilståelse oven på dette strålende vanvid, som de 18 giver udtryk for:

Jeg er glad for det. Jeg trives ved at læse bimlende-bamlende udsagn om, hvor onde og racistiske danske politikere er, og gerne også om, at etniske danskere er en særligt modbydelig gruppe, som slet ikke har gjort sig fortjent til at være i dette land.

Jo hyppigere indlæg som det omtalte bringes i Information eller i andre etablerede medier, og jo mere ustyrlige disse indlæg er, des hurtigere vil det gå op for dem, at danskerne, som de er flest, vil blive meget, meget trætte af at skulle lytte til dette udsøgte nonsens.

Vi kan ligefrem nå dertil, hvor indvandring fra den tredje verden standses helt, og hvor systematiske hjemsendelser på retsstatens grund påbegyndes.

Tak til de 18 minoritetsetniske danskere for at hjælpe udviklingen på vej.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere