Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Techgiganterne er de nye totalitære, som vil bestemme, hvad du må vide

Facebook, Twitter, Youtube og Instagram har næsten monopol på nyhedsstrømmen på nettet og ligger samtidig langt til venstre, hvad angår udlændingepolitik.

Omkring år 1890 begyndte den amerikanske regering og kongres at indføre såkaldt anti-trust lovgivning, der havde til hensigt at forhindre private firmaer i at få monopollignede status på bestemte områder. Målet var oplagt nok. Det gjaldt om at få markedsøkonomien til at virke i praksis. Hvis et firma kontrollerer f.eks. næsten al olieproduktion, kan firmaet sætte priserne urimeligt højt, fordi konkurrencen er sat ud af kraft.

Endnu vigtigere i et frit, demokratisk samfund end kontrol med olie er informationsstrømmen. Hvis der er nyheder, som borgerne ikke kan få adgang til – eller hvor adgang er meget vanskelig – har det frie samfund lidt et alvorligt demokratisk tab. I det sidste tiår er de sociale medier blevet umådeligt betydningsfulde i den offentlige debat, men hvis det skal fortsætte sådan, forudsætter det, at enhver med en lovlig dagsorden kan få adgang til medier som Facebook, Twitter, Youtube og Instagram, ligesom søgeresultater hos giganten Google og de øvrige er fair og upartisk indrettet. Det betyder i praksis, at f.eks. indvandringskritiske hjemmesider vises i det omfang, de efterspørges.

I en opsigtsvækkende artikel fra september 2018 gennemgik Mark Jamison fra den amerikanske tænketank American Enterprise Institute evidensen for, at techgiganterne har politisk slagside. Det har de i den grad, kunne Mark Jamison konkludere. Vi tager beviserne i rask rækkefølge:

I 2014 viste et studie, at konservative oftere end liberale (den amerikanske term for venstreorienterede) fik nyheder, der gik imod, hvad de selv mente.

I 2017 viste et andet studie, at Twitter under den amerikanske valgkamp i 2016 sørgede for, at rangordningen ved søgninger reducerede dårlig omtale af Hillary Clinton, mens søgninger den anden vej forstørrede dårlig omtale af Donald Trump.

Tidligere medarbejder ved Barack Obamas kampagner i 2008 og 2012 har udtalt, at Facebook gav Obama en venligere behandling ved visninger, end Obamas modkandidater John McCain og Mitt Romney fik.

Endelig har et studie fra 2015 vist, at forudindtagethed ved søgeresultater kan få så mange som 20 pct. af de ubeslutsomme vælgere til at stemme på kandidaten med de mest favorable søgeresultater.

Når nu vi ved, at techgiganterne ligger et sted imellem vores hjemlige Alternativet og Radikale Venstre, kan det ikke undre, at den ukuelige englænder Tommy Robinson er blevet udelukket fra Facebook, Twitter, Paypal og fra at modtage bidrag for sine videoer på Youtube.

Det er techgiganterne i fuld aktion, kan man roligt sige. Når man tænker på, at disse firmaer har opnået stort set monopollignende status, er det ret vildt. Det er et overlagt angreb på ytringsfriheden. Når verden har forandret sig, og de sociale medier er blevet så vigtige, er det afgørende, at enhver lovligt kan ytre sig på disse platforme.

Det kunne vist være en sag for EU-kommissæren for konkurrence. Hun hedder Margrethe Vestager og er blevet nævnt som kandidat som formand for EU-kommissionen. Hvis Margrethe Vestager har foretaget sig noget i denne sag, har jeg ikke opdaget det. Hun kan dog nå det endnu ved at foreslå følgende:

Techgiganterne ophører øjeblikkeligt med at lade egne politiske holdninger påvirke søgeresultaterne, og samme giganter udelukker ingen, så længe de overholder loven. Udelukker de nogen, skal de redegøre meget præcist for, hvorfor det er sket.

I modsat fald bør techgiganterne opløses og branchen opsplittes i mange udbydere, der sikrer, at mangfoldigheden af holdninger kommer til udtryk.

Det er ikke svært at forstå. Statsmagten er altid den stærkeste, når blot den beslutter sig for at være det. Statsmagten bør ikke tåle fribyttere, der kvæler den offentlige debat.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.