Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Techgiganterne er de nye totalitære, som vil bestemme, hvad du må vide

Facebook, Twitter, Youtube og Instagram har næsten monopol på nyhedsstrømmen på nettet og ligger samtidig langt til venstre, hvad angår udlændingepolitik.

Omkring år 1890 begyndte den amerikanske regering og kongres at indføre såkaldt anti-trust lovgivning, der havde til hensigt at forhindre private firmaer i at få monopollignede status på bestemte områder. Målet var oplagt nok. Det gjaldt om at få markedsøkonomien til at virke i praksis. Hvis et firma kontrollerer f.eks. næsten al olieproduktion, kan firmaet sætte priserne urimeligt højt, fordi konkurrencen er sat ud af kraft.

Endnu vigtigere i et frit, demokratisk samfund end kontrol med olie er informationsstrømmen. Hvis der er nyheder, som borgerne ikke kan få adgang til – eller hvor adgang er meget vanskelig – har det frie samfund lidt et alvorligt demokratisk tab. I det sidste tiår er de sociale medier blevet umådeligt betydningsfulde i den offentlige debat, men hvis det skal fortsætte sådan, forudsætter det, at enhver med en lovlig dagsorden kan få adgang til medier som Facebook, Twitter, Youtube og Instagram, ligesom søgeresultater hos giganten Google og de øvrige er fair og upartisk indrettet. Det betyder i praksis, at f.eks. indvandringskritiske hjemmesider vises i det omfang, de efterspørges.

I en opsigtsvækkende artikel fra september 2018 gennemgik Mark Jamison fra den amerikanske tænketank American Enterprise Institute evidensen for, at techgiganterne har politisk slagside. Det har de i den grad, kunne Mark Jamison konkludere. Vi tager beviserne i rask rækkefølge:

I 2014 viste et studie, at konservative oftere end liberale (den amerikanske term for venstreorienterede) fik nyheder, der gik imod, hvad de selv mente.

I 2017 viste et andet studie, at Twitter under den amerikanske valgkamp i 2016 sørgede for, at rangordningen ved søgninger reducerede dårlig omtale af Hillary Clinton, mens søgninger den anden vej forstørrede dårlig omtale af Donald Trump.

Tidligere medarbejder ved Barack Obamas kampagner i 2008 og 2012 har udtalt, at Facebook gav Obama en venligere behandling ved visninger, end Obamas modkandidater John McCain og Mitt Romney fik.

Endelig har et studie fra 2015 vist, at forudindtagethed ved søgeresultater kan få så mange som 20 pct. af de ubeslutsomme vælgere til at stemme på kandidaten med de mest favorable søgeresultater.

Når nu vi ved, at techgiganterne ligger et sted imellem vores hjemlige Alternativet og Radikale Venstre, kan det ikke undre, at den ukuelige englænder Tommy Robinson er blevet udelukket fra Facebook, Twitter, Paypal og fra at modtage bidrag for sine videoer på Youtube.

Det er techgiganterne i fuld aktion, kan man roligt sige. Når man tænker på, at disse firmaer har opnået stort set monopollignende status, er det ret vildt. Det er et overlagt angreb på ytringsfriheden. Når verden har forandret sig, og de sociale medier er blevet så vigtige, er det afgørende, at enhver lovligt kan ytre sig på disse platforme.

Det kunne vist være en sag for EU-kommissæren for konkurrence. Hun hedder Margrethe Vestager og er blevet nævnt som kandidat som formand for EU-kommissionen. Hvis Margrethe Vestager har foretaget sig noget i denne sag, har jeg ikke opdaget det. Hun kan dog nå det endnu ved at foreslå følgende:

Techgiganterne ophører øjeblikkeligt med at lade egne politiske holdninger påvirke søgeresultaterne, og samme giganter udelukker ingen, så længe de overholder loven. Udelukker de nogen, skal de redegøre meget præcist for, hvorfor det er sket.

I modsat fald bør techgiganterne opløses og branchen opsplittes i mange udbydere, der sikrer, at mangfoldigheden af holdninger kommer til udtryk.

Det er ikke svært at forstå. Statsmagten er altid den stærkeste, når blot den beslutter sig for at være det. Statsmagten bør ikke tåle fribyttere, der kvæler den offentlige debat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
16.10.19, 21:47
Tyrkiet og USA splitter NATO-alliancen fra hinanden. Dette understreger behovet for et stærkere europæisk samarbejde, som kan gøre EU mere uafhængig af NATO. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.10.19, 21:15
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.10.19, 18:56
Religionsfrihed og religionskritik er to sider af samme sag. Læs mere
Af Søren Gade
16.10.19, 17:00
Vi er blevet så trygge, at nogle bliver unaturligt skeptiske over for vaccination og fokuserer på bivirkninger i stedet for effekten. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.10.19, 23:39
Transport- og Boligministeriet er ikke bedre, da embedsmændene ikke længere handler som embedsmænd. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.10.19, 16:42
Tillid er noget, man gør sig fortjent til. Ikke noget, man kan forlange Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.10.19, 00:26
Omsider bliver det for første gang muligt siden 1983, at den udøvende magt kan handle uden om domstolene i et afgørende udlændingespørgsmål. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.10.19, 20:20
På skjulte pladser og ved store klassikere mødes mennesker om at opleve arkitekturen. Læs mere