<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er Klaus Riskær Pedersen godt nyt?

Ja, fordi kaos er vejen frem.

Det er selvfølgelig ikke et sundhedstegn for et demokrati, at en seriøst kriminel mand på få måneder kan blive opstillingsberettiget til Folketinget. Når han så ovenikøbet er en ren fusentast, hvad angår udlændingepolitik, bliver det kun værre.

Men se sådan her på det: Vi lever ikke i normale tider. Vi lever i en folkevandringstid, hvor vesteuropæerne er på vej til at blive befolkningsudskiftede med den tredje verdens uudtømmelige masser. Befolkningsudskiftningen sker ikke, fordi europæerne mangler magtmidler til at forhindre invasionen. Den sker, fordi vesteuropæerne i årtier har dyrket en selvhadende menneskeretsreligion, der påbyder os at lade den anden komme til os i ustoppelige mængder.

Vi lever med andre ord i interessante tider, som den kinesiske forbandelse lyder. Og i sådanne tider sker der mærkelige ting. De etablerede politiske partier ser deres magt udfordret. Det har vi set i Frankrig, i Italien, i Storbritannien og også på den anden side af dammen i USA. Det er ofte nogle mærkelige størrelser, disse nye partier, Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland og Femstjernebevægelsen i Italien. Venstrefløjspopulister, der ligesom dem til højre fisker i rørte vande.

Tilbage til Danmark. Ved sidste valg i 2015 stillede fem partier op i blå blok. Denne gang er det syv, fordi både Nye Borgerlige og Klaus Riskær Pedersen står på stemmesedlen. Bemærk den kriminelles meget smarte fif med at kalde partiet for sit eget navn. Det betyder, at han kommer til at stå på stemmesedlerne i alle 10 storkredse, også selv om man kun kan stemme personligt på ham i én storkreds. Jeg gætter på, at Klaus Riskær Pedersen kommer i Folketinget. Hans kendthedsfaktor er enorm.

Og hvorfor kan det nu være godt, og hvorfor er det for resten også godt, at Alternativet – partiet for de ægte tosser – sandsynligvis vil klare sig fint igen? Svaret er enkelt: Fordi tiltagende kaos er, hvad der skal til, inden europæerne besinder sig på, hvem de er som folk og derfor som nationer. De gamle partier skal udfordres. Ganske vist har hverken Alternativet eller Klaus Riskær Pedersen svaret på noget som helst. Det har kun den nationale konservatisme.

Eller måske jeg skulle kalde det for den revolutionære nationale konservatisme? Det er selvfølgelig en selvmodsigelse, en contradictio in adjecto, eftersom konservatisme betyder at bevare, mens revolution betyder at omstyrte det bestående. Og alligevel giver det mening.

Hvis det bestående ikke længere holder, hvis centrumhøjre og centrumvenstre ikke længere giver meningsfulde svar, fordi begge midterfløje har undergravet samfundsordenen, giver det mening at tale om revolutionær konservatisme. Kun gennem nedbrydning af det bestående kan vi vende tilbage til en orden, som det europæiske menneske kan leve i.

Og hermed har jeg vist, at Klaus Riskær Pedersen er godt nyt. Vi er nået så langt ud, at kun kaos kan genskabe ligevægten. Held og lykke til Klaus. Du er ikke noget værd i sig selv, men du tjener en større sag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere