Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er Klaus Riskær Pedersen godt nyt?

Ja, fordi kaos er vejen frem.

Det er selvfølgelig ikke et sundhedstegn for et demokrati, at en seriøst kriminel mand på få måneder kan blive opstillingsberettiget til Folketinget. Når han så ovenikøbet er en ren fusentast, hvad angår udlændingepolitik, bliver det kun værre.

Men se sådan her på det: Vi lever ikke i normale tider. Vi lever i en folkevandringstid, hvor vesteuropæerne er på vej til at blive befolkningsudskiftede med den tredje verdens uudtømmelige masser. Befolkningsudskiftningen sker ikke, fordi europæerne mangler magtmidler til at forhindre invasionen. Den sker, fordi vesteuropæerne i årtier har dyrket en selvhadende menneskeretsreligion, der påbyder os at lade den anden komme til os i ustoppelige mængder.

Vi lever med andre ord i interessante tider, som den kinesiske forbandelse lyder. Og i sådanne tider sker der mærkelige ting. De etablerede politiske partier ser deres magt udfordret. Det har vi set i Frankrig, i Italien, i Storbritannien og også på den anden side af dammen i USA. Det er ofte nogle mærkelige størrelser, disse nye partier, Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland og Femstjernebevægelsen i Italien. Venstrefløjspopulister, der ligesom dem til højre fisker i rørte vande.

Tilbage til Danmark. Ved sidste valg i 2015 stillede fem partier op i blå blok. Denne gang er det syv, fordi både Nye Borgerlige og Klaus Riskær Pedersen står på stemmesedlen. Bemærk den kriminelles meget smarte fif med at kalde partiet for sit eget navn. Det betyder, at han kommer til at stå på stemmesedlerne i alle 10 storkredse, også selv om man kun kan stemme personligt på ham i én storkreds. Jeg gætter på, at Klaus Riskær Pedersen kommer i Folketinget. Hans kendthedsfaktor er enorm.

Og hvorfor kan det nu være godt, og hvorfor er det for resten også godt, at Alternativet – partiet for de ægte tosser – sandsynligvis vil klare sig fint igen? Svaret er enkelt: Fordi tiltagende kaos er, hvad der skal til, inden europæerne besinder sig på, hvem de er som folk og derfor som nationer. De gamle partier skal udfordres. Ganske vist har hverken Alternativet eller Klaus Riskær Pedersen svaret på noget som helst. Det har kun den nationale konservatisme.

Eller måske jeg skulle kalde det for den revolutionære nationale konservatisme? Det er selvfølgelig en selvmodsigelse, en contradictio in adjecto, eftersom konservatisme betyder at bevare, mens revolution betyder at omstyrte det bestående. Og alligevel giver det mening.

Hvis det bestående ikke længere holder, hvis centrumhøjre og centrumvenstre ikke længere giver meningsfulde svar, fordi begge midterfløje har undergravet samfundsordenen, giver det mening at tale om revolutionær konservatisme. Kun gennem nedbrydning af det bestående kan vi vende tilbage til en orden, som det europæiske menneske kan leve i.

Og hermed har jeg vist, at Klaus Riskær Pedersen er godt nyt. Vi er nået så langt ud, at kun kaos kan genskabe ligevægten. Held og lykke til Klaus. Du er ikke noget værd i sig selv, men du tjener en større sag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti, Atassut, vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere