Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi tager den igen: Efterkommernes børn klarer sig meget ringe sammenlignet med danskere

Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger.

Man husker nok, da det før jul gav genlyd, at Berlingske kunne bringe en artikel, der hed ”Opråb fra ministre: Problemer med integration af børn af ikkevestlige indvandrere”.

Så kan det elles nok være, at der blev mobiliseret alt, hvad den værdipolitiske venstrefløj kunne opvise. Og Berlingske krøb hurtigere end kvikt til korset, lagde sig stort set fladt ned og mente nu, at der slet ikke var belæg for den oprindelige konklusion.

Det var og er der i høj grad, som jeg skrev i et indlæg den 10. januar med titlen ”Politisk korrekt vinkling for børn af efterkommere – venstreorienterede journalister slår til igen.”

Det hjalp åbenbart ikke spor. I hvert fald ikke hos Point of View International (POV), en venstrehældende netavis, hvor skribent Steffen Groth den 5. februar skrev et indlæg med overskriften ”Historien bag rapporten om børn af efterkommere – fra Uhrskov over Henriksen til Støjberg og Riisager.”

I indlægget fremlægges en række faktuelt korrekte oplysninger som ikke mindst den, at det var Dansk Samling og mig, der i forsommeren 2017 fik lavet en særkørsel hos Danmarks Statistik (DST), der viste, at børn af ikkevestlige efterkommere ikke klarede sig bedre ved grundskolens afgangsprøve end ikkevestlige efterkommere, altså dem, vi også refererer til som 2. generation.

(Her bemærker jeg i parentes, at et af kritikpunkterne mod Berlingskes udlægning var, at man ikke kunne sige, at efterkommernes børn var de direkte efterkommere af efterkommerne, altså 2. generation. Et i sammenhængen underordnet kritikpunkt, da det afgørende må være den samlede gruppes præstationer, men fint nok at få det rettet. Der er stadig tale om børn, der har mindst én forælder, der selv er født og opvokset i Danmark.)

Det blev også kritiseret, at der ikke var taget højde for, at de efterkommere, der i dag har børn, der har taget grundskolens afgangsprøve, i langt de fleste tilfælde har været meget unge mødre. Indvendingen er reel, men efter hvad jeg ved, har ingen hæftet sig ved, at vi ikke ved, om ældre mødres børn vil klare sig bedre. Man kan ikke nødvendigvis slutte fra et etnisk dansk mønster – hvor unge mødre oftere kommer fra de lavere sociale klasser – til mønstrene hos ikkevestlige grupper.

Især har ingen tilsyneladende ulejliget sig med at gøre en smule hovedregning. Når allerede en del af efterkommernes børn klarer sig meget ringe i forhold til danske unge, skal der præsteres meget højt hos den resterende del, hvis der samlet set skal være tale om, at efterkommernes børn kommer på niveau med danskerne. Ganske vist vil efterkommerbørn med vietnamesisk og srilankansk oprindelse trække karaktersnittet op, men efterkommerbørn med f.eks. syrisk, libanesisk og somalisk baggrund vil omvendt med stor sandsynlighed klare sig dårligt alt bedømt ud fra efterkommernes præstationer. Dette indskud for at klargøre, at næsten 85 pct. af efterkommerbørn, der har taget grundskolens afgangsprøve, stammer fra Tyrkiet, Pakistan og ”Jugoslavien”. Blandt den samlede gruppe af efterkommere udgør disse kun knap 30 pct. De ovenfor nævnte grupper som vietnamesere og somaliere fylder således ikke meget i statistikken over efterkommerbørn endnu.

Så langt så godt. Det virkeligt problematiske – højst ukorrekte – i Steffen Groths artikel i POV står at læse i sidste afsnit med overskriften ”Et dementi fra DST.” Herunder står følgende citat af DST’s direktør Niels Ploug:

»”Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre,” udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.« (Originalartikel her:)

Åh jo, det er der skam tre tal, der viser. Her skal vi ind i DST’s årlige publikation ”Indvandrere i Danmark 2018”, hvor man på side 128 kan læse følgende (disse tal var ikke kendte i forsommeren 2017):

»Den største difference mellem børn af efterkommere og efterkommere findes blandt pakistanere. Her havde børn af efterkommere et gennemsnit på 6,3, mens efterkommerne havde et gennemsnit på 5,7 – en forskel på 0,6. Børn af efterkommere fra Tyrkiet klarer sig også bedre end efterkommerne, men forskellene er mindre. Børn af efterkommere fra Tyrkiet havde et gennemsnit på 5,5, mens efterkommernes gennemsnit lå på 5,2. Det mindste forskel findes blandt børn af efterkommere fra Jugoslavien, der havde et gennemsnit på 5,7, mens efterkommernes gennemsnit lå på 5,6

Så ja, det er korrekt, at de tre grupper, efterkommerbørn (som vi ofte kalder 3. generation) af tyrkere, pakistanere og ”jugoslavere” (i citationstegn af gode grunde, idet enheden Jugoslavien ikke findes længere), klarer sig bedre end efterkommerne (som vi ofte kalder 2. generation). Disse tal er dog meget lave sammenholdt med det danske snit på 7,3, 6,9 for drengene og 7,7 for pigerne (side 127). Børn af efterkommere er i de tre grupper end ikke i nærheden af det danske niveau.

Steffen Groth mener dog i artiklen i POV at kunne konkludere følgende:

»Men dette klare dementi af Uhrskovs konklusion blev der ikke lyttet til i ministerierne. Endnu et DST-opråb man sad overhørig … Måske kan forskernes indsats for at korrigere misinformationen forebygge, at den kommer til at fungere som løftestang i fremtidige sager. Og forhindre, at den igen benyttes som stemningsskabende forspil for en drejning fra integration mod hjemsendelse som det skete i forbindelse med Lov 140

Man kan efter behag vælge at grine eller græde. Jeg må på den foreliggende baggrund tvivle på, at Steffen Groth har slået op i DST’s publikation fra 2018 og dér fundet frem til, hvor stor afstanden fortsat er mellem karaktererne for efterkommerbørn med tyrkiske, pakistanske og ”jugoslaviske” rødder på den ene side og danskere på den anden side. Som jeg har vist, er der ikke i nærheden af at være et klart dementi, men en lille rettelse, der intet ændrer ved det overordnede billede, som er følgende:

Ikkevestlige indvandrere klarer sig i snit forfærdeligt i grundskolen, efterkommerne klarer sig meget ringe, og de foreløbige tal for efterkommerbørn viser, at de klarer sig ringe og ligger langt tættere i karakterniveau på efterkommerne, end de gør på danskerne. Det er de faktiske forhold i jernindustrien.

En sidste myte, jeg skal have aflivet, er DST selv skyld i. I den rapport, som Steffen Groth henviste til, står der også følgende:

»”Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store,” udtaler Niels Ploug

Denne uklare måde at formidle på har fået nogle til at tro, at indvandrere og efterkommere klarer sig helt fint, og at forskellene »generelt ikke [er] så store«. Det er imidlertid helt forkert, og årsagen skal findes i, at de grupper, der sammenlignes – groft sagt danskere på den ene side og ikkevestlige på den anden side – ikke er lige store i pct. DST oplyser ikke dette, hvilket er en klar fejl, og det gør også, at jeg i det følgende afsnit er nødt til at lave et kvalificeret gæt, der kommer her:

DST har opsat nogle objektive kriterier i form af alder, uddannelse og indtægt og sammenligner derpå de to grupper, danskere og ikkevestlige. Der er ”bare” det ved det, at de to grupper har relativt meget forskellig størrelse i pct. Lad os antage, at 30 pct. af danskerne kvalificerer sig til at ligge i den mest velfungerende gruppe bedømt ud fra de objektive kriterier. Blandt de ikkevestlige vil det aldrig være i nærheden af 30 pct., der vil kvalificere til at ligge i denne øverste og derfor mest velfungerende gruppe. Det er måske kun 15 pct. Hvordan nu det? Fordi, selvfølgelig, at de ikkevestlige samlet set klarer sig langt ringere på alle vigtige områder som karakterer, uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er enkelt at se.

Det betyder selvsagt også, at DST’s sammenligning er som at sammenligne æbler og pærer. Det er indlysende, at der findes ikkevestlige, som klarer sig lige så godt som danskere, og også nogle, der klarer sig bedre, end danskerne gør i snit.

Det er bare ikke ret mange i pct. sammenlignet med danskernes andel i pct.

Det er ikke godt nok, at DST ikke lægger deres tal frem på en måde, der er umiddelbart til at forstå. Der er reelt tale om en teoretisk øvelse, der i værste fald tjener til at forplumre det faktum, at ikkevestlige – hen over nu tre generationer – som gruppe klarer sig meget dårligt og medfører store og stigende omkostninger for Danmark.

Man kan betragte dette indlæg som indtil videre værende det, man kan henvise til, når man sidder derude i virkeligheden og diskuterer, om fortsat indvandring af ikkevestlige er en god idé. I al ubeskedenhed er ovenstående beskrivelse den bedste, der er at få på markedet i øjeblikket.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
03.12.19, 20:12
At sige andet end at det er en udskiftning af befolkningen, når næsten to-tredjedele af indbyggerne i svenske Botkyrka har udenlandsk baggrund er konspiratorisk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.19, 19:52
Hvorfor ødelægge planen, når den hvide mand allerede har opdelt verden imellem sig? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
03.12.19, 15:47
Dansk politi oplever allerede konsekvenserne - og det bliver kun værre Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
03.12.19, 15:22
Vi får ikke bedre daginstitutioner af at indføre minimumsnormeringer. Der er i stedet brug for en bedre pædagoguddannelse og bedre ledelse på børneområdet Læs mere