Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Politisk korrekt vinkling for børn af efterkommere – venstreorienterede journalister slår til igen

Der skys intet middel. Også ren uhæderlighed bruges i den politisk korrekte sags tjeneste.

Da Berlingske før jul bragte en forsideartikel om en rapport fra bl.a. Integrationsministeriet, skabte det øjeblikkeligt hektisk aktivitet på diverse medieredaktioner. De mente, at rapporten var fejlbehæftet. En uges tid senere kunne Politiken, netavisen Point of View International, Videnskab.dk og ikke mindst DR’s P1 triumferende bekendtgøre, at der på ingen måde var dækning for at sige, at børn af ikkevestlige efterkommere – tredje generation – ikke klarer sig bedre end efterkommerne – anden generation.

Nu, da krudtrøgen så nogenlunde har lagt sig, er det mildest talt på sin plads at se på, hvad der er op og ned. Er den oprindelige rapport ubrugelig, eller er der stadig noget at komme efter? Det korte svar er: Ja, der er meget at komme efter.
Det er korrekt, at den oprindelige rapport med rette kunne korrigeres på visse punkter. Disse korrektioner ugyldiggør dog på ingen måde den overordnede konklusion: Selv tredje generation af ikkevestlige klarer sig langt ringere end etniske danskere. Det begynder i grundskolen og har forudsigelige effekter hele vejen igennem i form af lavere grader af uddannelse og lavere deltagelse på arbejdsmarkedet.

Der har været to kritikpunkter af rapporten samt en henvisning til en undersøgelse lavet af Danmarks Statistik i 2017. Det første kritikpunkt går på, at man i rapporten fra ministeriet ikke inddrog ”blandede forhold”, hvor f.eks. en efterkommer med tyrkisk baggrund, andengenerations og ikkevestlig, får barn/børn med en etnisk dansker. Denne indvending vil vi ikke bruge tid på her, idet det ikke var pointen med undersøgelsen. Hovedformålet med rapporten var at finde ud af, hvordan børn i tredje generation med rent ikkedanske/ikkeeuropæiske rødder klarer sig i det danske skolesystem ved grundskolens afgangsprøver. Det er bestemt interessant at få afdækket, hvordan børn af ”blandede” forhold klarer sig, men det var bare ikke formålet med rapporten.

Den anden indvending er mere interessant, idet den kan have noget for sig. Kun ret få fra anden generation har på nuværende tidspunkt nået at få børn, og det hedder derfor – helt fair – hos videnskab.dk:

»På den måde får man formentlig primært de socialt dårligere stillede grupper med i rapporten. For mange af dem, som har taget en længere uddannelse, har simpelthen ikke nået at få børn endnu (…)«

Det er en reel indvending, men det er sært, at ingen, så vidt vides, har hæftet sig ved følgende: For det første ved vi ikke, om de fra anden generation, der får børn tidligt, også generelt klarer sig dårligere end dem, der får børn senere. Det er meget sandsynligt tilfældet for etniske danskere – f.eks. serien ”De unge mødre” antyder det i hvert fald – men vi ved ikke, om samme mønster gør sig gældende blandt ikkevestlige.

For det andet og alvorligere er der blandt journalister på Politiken, DR’s P1, Videnskab.dk og andre ikke megen trang til at foretage simpel hovedregning. Det turde være ret banalt, at bemeldte rapport har tal for en del af gruppen af tredje generation, efterkommernes børn. Lad os sige, at den omfatter f.eks. 30 pct. af den samlede gruppe. Disse 30 pct. er dem fra tredje generation, der er født af meget eller ret unge mødre. Denne gruppe klarer sig, viser den oprindelige rapport, meget dårligt og ikke bedre end anden generation. Det kræver således ikke megen matematisk snilde at konkludere, at de måske resterende 70 pct. skal klare sig helt usædvanligt godt, for at den samlede gruppe fra anden generation skal nå op på niveauet for danske unge ved grundskolens afgangsprøver.

Lad mig illustrere det indlysende: Hvis en gruppe på 10 personer tilsammen skal opnå 100 point, og de tre første kun i alt opnår 20 point, har disse tre et snit på kun lidt under syv (20 divideret med tre). De resterende syv personer skal logisk nå 80 point i alt. De syv skal derfor opnå tæt ved 11,5 point hver for tilsammen at nå 80, som sammen med de 20 giver 100.

Sagt med andre ord skal de resterende fra tredje generation af ikkevestlige klare sig ikke så lidt bedre end danskerne, hvis tredje generation som samlet gruppe skal nå på niveau med danskerne. Det følger logisk af, at hver af de 10 i vores eksempel i snit skulle opnå 10 point, hvorved gruppen tilsammen kunne nå 100 point. Det er forbløffende, at kritikerne af rapporten ikke har hæftet sig ved denne banale kendsgerning.

Kritikerne af rapporten hæfter sig i øvrigt ved, at der ikke er mange elever i tredje generation med vietnamesiske eller srilankanske rødder. Disse grupper klarer sig meget fint, typisk på niveau med danskere, i anden generation lidt bedre eller lidt dårligere i de enkelte år. Det er fint at nævne, men det må undre, at man så ikke tillige slår ned på, at vi også venter på resultaterne fra f.eks. syrere, somaliere og palæstinensere (typisk libanesere i statistikken) i tredje generation, og hvor anden generation klarer sig meget ringe.

Næsten værst er dog den indvending, at rapporten ikke har taget højde for sociale forskelle mellem de undersøgte grupper fra tredje generation og danske unge. Danmarks Statistik skrev sådan her i 2017:

»Elever med dansk oprindelse, indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere er forskellige i mange henseender, hvilket blandt andet gælder i forhold til forældrenes baggrundskarakteristika. I denne analyse korrigeres der for følgende: elevernes køn, år for afgangsprøve, forældrenes alder, forældrenes uddannelse, bopælskommune, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning samt antal børn i husstanden

Hvad Danmarks Statistik her siger med enkle ord er dette: Vi vælger kun at sammenligne grupper af indvandrere med danskere på samme sociale niveau. På denne måde forklarer vi en del af forskellene mellem danskere og indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere, første, anden og tredje generation. Man hæfter sig i øvrigt ved, at kun en del af forskellene forklares, men især springer ét forhold i øjnene:

Danmarks Statistik har simpelthen udeladt en meget stor gruppe af velfungerende danskere. Den procentuelle andel af danskere, der klarer sig godt, er notorisk højere end samme andel i pct. blandt ikkevestlige, men ved et kunstgreb udligner Danmarks Statistik denne kendsgerning. Denne tilgang er teoretisk interessant, fordi den fortæller om afstande mellem befolkningsgrupper, men den er komplet uegnet til at forstå de store forskelle mellem danskere og tredjegenerationsindvandrere, når det kommer til den praktiske betydning.

Det er sådan, at ikkevestliges sociale baggrunde i snit er væsentligt svagere end danskeres i snit. Dette faktum får konsekvenser i den virkelige verden i form af lavere karakterer, ringere grader af uddannelse og lavere deltagelse på arbejdsmarkedet.

Det er for så vidt mærkeligt, at der rejste sig en storm af en anden verden, da Berlingske publicerede nyheden om, at tredje generation klarer sig meget dårligt. Kunne man finde ting, der kunne forbedres i kommende rapporter? Ja, helt sikkert.

Stod den overordnede konklusion til troende, at også tredje generation efter alle solemærker at dømme klarer sig væsentligt ringere end danskere? Svaret er ja.

Iveren efter at korrigere den oprindelige rapport er kun gået i én retning, nemlig den, der mistænkeliggjorde den kendsgerning, at alt tyder på, at også tredje generation af ikkevestlige vil klare sig langt ringere end danskere. Hvorfor mon denne iver? Elementært. Der ville opstå politisk revolution, hvis den oprindelige befolkning til bunds bliver oplyst om de fuldstændigt uoverskuelige konsekvenser, som indvandringseksperimentet og befolkningsudskiftningen har for vækst og velfærd i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
16.06.19, 06:05
Vi kan lukke øjnene, men står i et valg mellem nationalisme eller imperialisme. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.06.19, 11:45
Det er egentlig vildt nok, at et parti, der i den grad bekender sig til markedskræfterne, ikke har fattet en brik, når det gælder partiets egne kunder i butikken. Læs mere
Af Signe Munk
13.06.19, 12:30
Vores forslag er en klimakonto, hvor vi justerer arbejdsmarkedsbidraget en smule og indfører en grøn topskat. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.06.19, 09:02
Især de to partier vil få en stadig stigende andel stemmer fra muslimer, der er antidemokratiske. Læs mere
Af Casper Hedegaard
12.06.19, 16:30
Som midterparti er det tæt på en naturlov, at Radikale Venstre skal med i regering, men denne gang bør vi holde os udenfor til at starte med. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.06.19, 13:42
Og er vores stemmer ligegyldige nu, hvor vi har sat kryds? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.06.19, 17:21
Et klassisk eksempel: Ikke fake news, men grov vildledning som følge af udeladte oplysninger. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.06.19, 11:30
Udendørssport foregår i Guds frie natur, det er en af dens dyder, og det skulle den gerne kunne fortsætte med. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
10.06.19, 22:37
Thulesen Dahl fortalte danskerne, at der er styr på udlændingepolitikken. De valgte at tro ham. Læs mere
Af Nauja Lynge
10.06.19, 21:28
Han har en vigtig opgave for sig som en af rigets sidste garanter for bevarelse af den danske stat. Læs mere