Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Glædelig identitetspolitisk jul

Til venstreorienterede, liberalister som nationalkonservative.

Man lader sig jo gerne stemme mildt her ved juletid, mens man forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed, så kirkegang, god mad og drikke samt gaver bliver behørigt passet og set efter.

Og så er det jo altid på disse kanter, at man overvejer året, der gik. Jeg har sikkert taget fejl i en hel masse, men én ting har jeg ramt plet med: Identitetspolitik er det nye sort. Foreløbig er det kun de venstreorienterede, der leger legen med at kræve særrettigheder for alskens minoritetsgrupper, særligt dem af anden seksuel observans og dem med anden etnicitet end europæisk.

Heldigvis er der også blevet gjort grin med dem, som JP’s Niels Lillelund fint observerer i sin seneste klumme, ”Ekkokammerets elendighed”. Niels Lillelund skrev bl.a.:

»Krænkelsesrytterne er tydeligt skræmte i mødet med en skraldgrinende offentlighed, og det er et sundhedstegn; nogen har kaldt det dansk folkelighed, og så langt vil jeg slet ikke gå, men opmuntrende er det i hvert fald. Det er helt nødvendigt at tage ekkokamrene på ordet, hvis man vil standse deres vækst.«

Godt og rigtigt… så længe det lader sig gøre. Det bliver det nemlig ikke ved med, spår jeg. Vi taler om en meget stærk bølge, der som vanligt er begyndt i USA, men forbløffende hurtigt er kommet til vore breddegrader. Og de venstreorienterede identitetskrigere har ikke til sinds at give sig. Det mærker man med det samme, når man læser eller hører, med hvilken indædthed de bekæmper særligt hvide mænd, mere generelt det meste af, hvad der historisk har bundet Europa og dets aflæggere sammen, nemlig vores måde at gøre tingene på, hvad enten det drejer sig om videnskab eller alt muligt andet. Læs følgende rabiate citater fra identitetskrigere herhjemmefra:

»Da en underviser på Københavns Universitet stødte sin tå mod en stol og i smerte udbrød ”bøsselort”, ville flere studerende have en undskyldning for det krænkende ordvalg. Det kan Tara Skadegaard Thorsen udmærket forstå. ”Det er et meget homofobisk udtryk rettet imod en gruppe, som i forvejen oplever modgang,” siger hun.«

»Og så arbejder Front også for, at der skal være færre hvide mænd i pensum. Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud? ”Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse. Men hvis det var op til mig at sammensætte pensum, havde jeg nok sat Hannah Arendt på i stedet for Heidegger. Selv om jeg ikke er glad for den måde, hun bliver præsenteret på som Heideggers elev og kæreste. Det er så undergravende for hendes evner.«

»Kan en hvid mand for eksempel ikke undervise i en brun kvindes forfatterskab? ”Hvide mænd skal ikke gøre sig kloge på, hvordan det er at være en brun kvinde, men de må selvfølgelig gerne prøve at uddanne sig selv og lære, hvad det vil sige at være brun kvinde. En hvid mand kan godt undervise i en brun kvindes forfatterskab, men jeg ville stole mere på en brun kvinde, der underviste. Hans blik er jo ikke neutralt, men meget specifikt defineret af at være en hvid europæisk mand,” siger hun

Dette ekstremistfænomen går ikke væk foreløbig. Det stammer nemlig fra en giftig cocktail af masseindvandring fra den tredje verden og almindelig krænkethed blandt nogle medlemmer af hjemlige minoritetsgrupper tilsat en god position ustyrlighed af studerende fra angelsaksiske lande.

Der er faktisk venstreorienterede, der advarer mod venstrefløjens brug af identitetspolitik. Venstrefløjen kan få marginaliseret sig selv endnu mere, end den er i forvejen. Det har Erik Holstein uden tvivl ret i, men det vil ikke hjælpe, at han eller andre siger det. Store dele af venstrefløjen kan slet ikke lade være. Det er alt for fristende at erobre magtpositioner og at dominere med eget totalitære tankesæt. Vi vil således få meget mere, ikke mindre, identitetspolitik i de kommende år.

Og hvad vil det så betyde på lidt længere sigt? Naturligvis at hvide mænd og i høj grad også hvide kvinder vil begynde at spørge sig selv, hvorfor de som de eneste ikke må bedrive identitetspolitik.

Jeg ønsker det ikke selv, men det vil ske, så længe masseindvandringen fortsætter. Sjovt bliver det ikke, og særligt bliver det ikke spor morsomt for de venstreorienterede, som aldrig vil forblive andet end en bette minoritet. Beslutter betydende grupper af helt almindelige arbejderklasse- og middelklassehvide først at føre identitetspolitik, er resultatet ikke tvivlsomt.

Det er meget nok, at de venstreorienterede tør, men de kan som sagt slet ikke lade være.

Glædelig jul.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mathias U. Vinholt
23.08.19, 18:24
Manglen på faglært arbejdskraft er en tikkende bombe under vores velfærdssamfund. Hvis vi vil have flere unge til at vælge erhversskolerne, så skal der snart andre indsatser end Facebook-kampagner og busreklamer op af værktøjskassen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
23.08.19, 13:34
Jakob Ellemann-Jensen er udråbt til favorit som næste næstformand for Venstre, men måske har Inger Støjberg i virkeligheden det bedste kort, når det kommer til stykket. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.08.19, 12:42
Og han siger, at vi skal finde os i det, når bare det sker langsommere. Læs mere
Af Rune Lund
23.08.19, 11:01
Den tidligere regering har helt bevidst undladt at tilføre de nødvendige midler til Skatteforvaltningen, fordi den hellere ville bruge penge på at sætte skatten ned for de rigeste. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.08.19, 10:46
I dag er det 30 år siden, at balterne tog hinanden i hånden fra Vilnius til Tallinn Læs mere
Af Anna Thygesen
23.08.19, 10:30
Vi kender jo alle udtrykket ”magt korrumperer”, og der er altså et eller andet om snakken. Læs mere
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere