Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fanatiske studerende på Københavns Universitet ønsker at smadre kritisk tænkning

Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed.

Weekendavisen og også aviser som JP og Berlingske fortjener ros for flere gange at have stillet ind på en tendens, der truer med at ødelægge danske universiteter. Det er mildt sagt slemt nok, at det store flertal af undervisere og studerende er venstreorienterede i al almindelighed, men de nye identitetspolitiske tiltag vil helt undergrave undervisnings- og forskningsfriheden, hvis de får frit løb.

Og tag ikke fejl. Fortalerne for at ødelægge universiteterne er totalitære fanatikere af Guds nåde. De kan i deres ønskede mål ikke skelnes fra hverken kommunister eller nazister. De vil have alle til at tænke og tro det samme, og hvis ikke de fuldt kan opnå dette, vil de i det mindste have de formastelige til at holde kæft. Sådan ca. hvad George Orwell advarede imod med romanen 1984 og med sit anekdotiske udsagn om, at kun en intellektuel ville kunne tro på den slags. Intet almindeligt menneske ville være så tåbeligt.

Hvad drejer det sig da om? Prøv at læse følgende citater og journalistens sammenfatning fra ekstremister – såkaldte studerende – ved Københavns Universitet og RUC i artiklen med overskriften ”De tæller gamle hvide mænd”:

»I al den tid jeg har gået her, har jeg haft én enkelt farvet underviser. Og ud af en årgang på 60 studerende har jeg været én ud af to-tre farvede. Så hvad er det ved mit fag, litteraturvidenskab, der gør, at der kun er enkelte farvede studerende?” spørger Mette A.E. Kim-Larsen, der selv er farvet og læser på Københavns Universitet.«

»Det var sjovt nok først, da jeg fik en brun underviser, at vi begyndte at gennemgå disse tekster. Men selv da var der en tendens til, at de studerende ikke kunne se den usynlige diskrimination, som er en del af den måde, universiteterne fungerer på. I stedet for tror de, man anklager dem for at være racister,« siger Christopher Macias Escalona, der læser kultur- og sprogmødestudier på RUC.

»Mange danske studerende rejser ud, og vi får flere studerende udefra. Det betyder, at man begynder at se på den vestlige videnskabs opbygning udefra og med nye øjne. Man kan sige, at det er et kæmpe opgør med videnskaben på mange felter, som er fyldt med blandt andet hvide og kønnede selvfølgeligheder. Så de her studerende udtrykker behovet for en ny fagkritik og et paradigmeskifte inden for videnskaben

Læs selv mere af dette vanvid i artiklen, der endda er to et halvt år gammel. Det er skræmmende. Der er tale om mennesker, der forfølger en dagsorden, der først og fremmest består af had til hvide mennesker, hverken mere eller mindre.

Weekendavisen kan i dag fortælle om en lektor ved Københavns Universitet, der har måttet stå skoleret for universitetets ledelse efter absurde anklager fra studerende om »racisme, sexisme og eurocentrisme«.

At en svag og krybende ledelse accepterer at give disse ekstremister så meget som en lillefinger, er en skandale, der burde få konsekvenser. Fri forskning og undervisning er selvsagt ikke mulig, hvis en mindre gruppe rødgardister får lov at sætte dagsordenen.

Og bare lige for at gøre det helt klart: Hvis den ekstreme venstrefløj fortsætter med at drive sit identitetspolitiske cirkus, kan samme ekstremister være stensikre på én ting:

Nemlig at hvide mænd og kvinder begynder at føre – ja, rigtigt gættet – hvid identitetspolitik.

Det skal nok blive muntert, når alle parter er med i spillet i kraft af deres hudfarve. Vældig, vældig muntert.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
10.12.19, 23:44
Send pandaerne retur, og send Statsministeren på kursus i, hvordan man bedst beskytter den danske stat mod trusler fra Kina.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.19, 17:05
En kombination af befolkningsudskiftning og svensk politisk korrekthed er årsagerne. Læs mere
Af Martin Ågerup
10.12.19, 14:13
Vores skattesystem straffer helt almindelige mennesker for at være flittige Læs mere
Af Nauja Lynge
10.12.19, 12:15
Forsvarsminister Trine Bramsen kaster aben videre i svindelsagen i forsvaret, men på nuværende tidspunkt burde hun nøjagtig vide, hvornår alvoren gik op for departementschefen. I mellemtiden er der flere ting, politikerne kunne gøre for åbenheden. Læs mere
Af Henrik Højlund
09.12.19, 19:44
Game of Thrones og Bachs juleoratorium lokker med noget stort i vores små liv. Læs mere
Af Peter Kofod
09.12.19, 12:21
Når EU-tilhængerne taler løsninger i det europæiske samarbejde, taler de desværre om et EU, der ganske enkelt ikke findes. Læs mere
Af Nauja Lynge
09.12.19, 09:29
USA er ikke en venlig kolonimagt, som skal fortælle danskerne, hvad vi skal mene. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
08.12.19, 18:27
De seneste års nedskæringer i uddannelsessystemet, den mangelfulde klimaindsats og alvorligt forringede velfærd rettes ikke op med denne finanslovsaftale. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok – og de små forbedringer skyldes kun bevægelsernes utrættelige kamp. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.12.19, 15:18
Ole Hasselbalch vil for altid tjene som inspiration for nationalt sindede danskere. Læs mere
Af Nauja Lynge
08.12.19, 12:16
Hvis bare alle danske statsborgere ville følge hans eksempel. Læs mere