Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fanatiske studerende på Københavns Universitet ønsker at smadre kritisk tænkning

Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed.

Weekendavisen og også aviser som JP og Berlingske fortjener ros for flere gange at have stillet ind på en tendens, der truer med at ødelægge danske universiteter. Det er mildt sagt slemt nok, at det store flertal af undervisere og studerende er venstreorienterede i al almindelighed, men de nye identitetspolitiske tiltag vil helt undergrave undervisnings- og forskningsfriheden, hvis de får frit løb.

Og tag ikke fejl. Fortalerne for at ødelægge universiteterne er totalitære fanatikere af Guds nåde. De kan i deres ønskede mål ikke skelnes fra hverken kommunister eller nazister. De vil have alle til at tænke og tro det samme, og hvis ikke de fuldt kan opnå dette, vil de i det mindste have de formastelige til at holde kæft. Sådan ca. hvad George Orwell advarede imod med romanen 1984 og med sit anekdotiske udsagn om, at kun en intellektuel ville kunne tro på den slags. Intet almindeligt menneske ville være så tåbeligt.

Hvad drejer det sig da om? Prøv at læse følgende citater og journalistens sammenfatning fra ekstremister – såkaldte studerende – ved Københavns Universitet og RUC i artiklen med overskriften ”De tæller gamle hvide mænd”:

»I al den tid jeg har gået her, har jeg haft én enkelt farvet underviser. Og ud af en årgang på 60 studerende har jeg været én ud af to-tre farvede. Så hvad er det ved mit fag, litteraturvidenskab, der gør, at der kun er enkelte farvede studerende?” spørger Mette A.E. Kim-Larsen, der selv er farvet og læser på Københavns Universitet.«

»Det var sjovt nok først, da jeg fik en brun underviser, at vi begyndte at gennemgå disse tekster. Men selv da var der en tendens til, at de studerende ikke kunne se den usynlige diskrimination, som er en del af den måde, universiteterne fungerer på. I stedet for tror de, man anklager dem for at være racister,« siger Christopher Macias Escalona, der læser kultur- og sprogmødestudier på RUC.

»Mange danske studerende rejser ud, og vi får flere studerende udefra. Det betyder, at man begynder at se på den vestlige videnskabs opbygning udefra og med nye øjne. Man kan sige, at det er et kæmpe opgør med videnskaben på mange felter, som er fyldt med blandt andet hvide og kønnede selvfølgeligheder. Så de her studerende udtrykker behovet for en ny fagkritik og et paradigmeskifte inden for videnskaben

Læs selv mere af dette vanvid i artiklen, der endda er to et halvt år gammel. Det er skræmmende. Der er tale om mennesker, der forfølger en dagsorden, der først og fremmest består af had til hvide mennesker, hverken mere eller mindre.

Weekendavisen kan i dag fortælle om en lektor ved Københavns Universitet, der har måttet stå skoleret for universitetets ledelse efter absurde anklager fra studerende om »racisme, sexisme og eurocentrisme«.

At en svag og krybende ledelse accepterer at give disse ekstremister så meget som en lillefinger, er en skandale, der burde få konsekvenser. Fri forskning og undervisning er selvsagt ikke mulig, hvis en mindre gruppe rødgardister får lov at sætte dagsordenen.

Og bare lige for at gøre det helt klart: Hvis den ekstreme venstrefløj fortsætter med at drive sit identitetspolitiske cirkus, kan samme ekstremister være stensikre på én ting:

Nemlig at hvide mænd og kvinder begynder at føre – ja, rigtigt gættet – hvid identitetspolitik.

Det skal nok blive muntert, når alle parter er med i spillet i kraft af deres hudfarve. Vældig, vældig muntert.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
12.07.20, 20:53
Til efteråret planlægges det at hæve pensionsalderen yderligere, det går ikke. Læs mere
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere