Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gå efter et hårdt brexit, briter

Så vil fortryllelsen ved EU fordufte.

Briterne nærmer sig en skæbnestund. I næste uge skal Underhuset stemme om Theresa Mays makværk af en aftale med EU, en aftale, der vil svinebinde Storbritannien til EU i al forudsebar fremtid.

Heldigvis er der på det nærmeste udbrudt oprør på hjemmefronten. I en enestående afstemning har et flertal i Underhuset erklæret, at den ikke stoler på regeringen, og at denne er nødt til at lægge alt materiale om forhandlingerne med EU frem for parlamentet.

Man må håbe på, at de næste dage kun stålsætter endnu flere kritikere af regeringens linje, og at der derfor bliver flertal i næste uge for at afvise den for briterne ydmygende aftale med EU. Men hvad skal så træde i stedet? Det er nemt at svare på. Det skal ingenting, også kaldet et hårdt brexit. Til marts næste år vil Storbritannien ophøre med at være medlem af EU uden nogen aftale, og Storbritannien vil derfor være at betragte som et tredjeland i forhold til EU. Hvordan kan det så være en god ting?

Det kan det, fordi der ingen langsigtede økonomiske fordele er ved et medlemskab af EU. Det viste et studie fra Syddansk Universitet tilbage i juni 2016, kort inden folkeafstemningen, der fik et så lykkeligt resultat. Et par citater med kommentarer fra forfatterne bag undersøgelsen:

»Vi er ude af stand til at vise, at et EU-medlemskab medfører en højere vækst,« konkluderer Thomas Barnebeck Andersen, professor på Syddansk Universitet, Mikkel Barslund, ph.d. og ansat ved tænketanken European Policy Studies og Pieter Vanhuysse, professor på Syddansk Universitet, i et 25-siders forskningspapir, som netop er offentliggjort.«

Det hedder videre om rapporten:

»De tre forskere har sammenlignet væksten i alle EU-lande fra 1961 til 2015 med de velstående lande i den vestlige samarbejdsorganisation OECD og finder ingen entydige tegn på, at et EU-medlemskab øger et lands velstand, når man måler på bnp per indbygger.« Det »tyder kraftigt på«, at EU-landenes økonomier er vokset »i samme tempo« som de lande, de minder mest om, skriver forskerne ... »Et land som Estland måtte eksempelvis hæve sine toldbarrierer mod resten af verden, da de kom ind i EU. Landbrugspolitikken er også styret af de lande, der vil mindst i forhold til vækstreformer

Særdeles afslørende, må man sige. Medlemskab af EU kan på det økonomiske område opsummeres således: Der er nogle fordele ved det indre marked, men disse fordele udlignes af, at det enkelte land ikke længere selv kan beslutte sin handelspolitik med tredjelande. Dette giver en række ulemper, der ophæver de førnævnte fordele. Det er økonomisk set underordnet på længere sigt, om et land er medlem af EU eller ej.

Og når det er sådan, hvorfor i alverden skulle man da ønske at være medlem af en organisation, der ønsker at ødelægge nationalstaterne og skabe en overnational superstat, hvor alt væsentligt besluttes i Bruxelles?

Hvis Storbritannien tager et hårdt brexit, vil der utvivlsomt opstå dønninger på grund af den generelle usikkerhed. Der vil givet gå nogle år, før der falder ro på f.eks. de finansielle markeder. Når disse og andre markeder derpå finder ud af, at Storbritanniens langsigtede vækst ikke har det mindste med EU at gøre, vil de behandle Storbritannien som et hvilket som helst andet land og alene se på, om samfundsøkonomien generelt er i forsvarlig skik.

Og så fordufter fortryllelsen. Derfor bør de overnationale fantaster også ryste i bukserne af skræk ved tanken om et hårdt brexit. De vil nemlig blive afsløret som dem uden tøj på.

Kom så, briter, Rule the Waves, tag den gode medicin, som er det hårde brexit, og genvind jeres frihed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her