Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem blinker først, Italien eller EU?

Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen.

Det er drømmescenariet. Den italienske regering kan ikke få godkendt sit budget af den udemokratiske EU-kommission. Den italienske regering vil ikke bøje sig, og det vil Tyskland heller ikke. Sker det, nærmer vi os hastigt den perfekte storm, hvor Italien udtræder af euroen, hvorpå euroen bryder sammen, og det ganske EU rulles tilbage.

Lyder det langt ude? Det synes tidligere overvismand Christen Sørensen ikke. Lyt til ham:

»Hvad skal argumentet over for de nordlige lande være, for at de giver køb på den hidtidige sparepolitik?«

»Det skal være, at hvis man ikke ændrer de regler, så sprænges ØMU’en. Hvis du tænker det igennem, der sker i Italien, så kan de bøje sig, ligesom Grækenland, og se i øjnene, at de går en lang periode igennem, hvor man sælger en masse unge generationer. For det er jo realiteten. Det andet alternativ er, at Italien siger, at det gider de overhovedet ikke at høre på… Men jeg er pessimistisk, for jeg tror ikke, at Tyskland vil give sig

Nej, det må man håbe, at Tyskland ikke vil, og at Italien holder på sit. Christen Sørensen siger flere rigtige og vigtige ting i den bog, han udgav den 2. november sammen med tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted. De to slår fast, at de sydeuropæiske lande ikke har haft gavn af den fælles mønt, og at den sparekurs, de er blevet underlagt af EU, taber en hel generation af unge, arbejdsløse mennesker på gulvet. Christen Sørensen siger også korrekt, at det italienske budget (finansloven) ikke er for smart med sin nedsættelse af pensionsalderen, men det er ikke afgørende, siger han:

»Men hvis de italienske vælgere er uenige (går ind for lavere pensionsalder, red.) i det, hvad skal man så gøre? Der er mange eksempler i denne verden på, hvad der sker, hvis man gør noget, som befolkningen ikke kan slutte op om.«

Flere gange fremmaner Christen Sørensen 1930’erne og Hitler, mildest talt ikke nogen passende sammenligning med i dag, men ingen er fuldkommen, heller ikke Christen Sørensen.

Christen Sørensen vil gerne bidrage til at redde euroen og EU. Det vil jeg ikke. Nationale kræfter bør arbejde på at underminere EU, alternativt overtage det indefra og derpå skrotte den nuværende konstruktion. Og hvorfor nu det?

Fordi Vesteuropa har brug for disruption, som det hedder med et rædselsfuldt poppet udtryk, ikke overraskende lanceret af Danmarks førende lommeprokurator, statsminister Lars Løkke Rasmussen.

En undergravning og nedbrydning af den nuværende orden er bydende nødvendig, hvis der skal være et Vesteuropa til vores efterkommere. Henrik Sass Larsen vidste det godt, da han for få dage siden udtalte:

»Vi har fået os rodet ind i alle mulige internationale domstole og konventioner. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det.«

Henrik Sass Larsen udtrykte almindelig sund fornuft og blev øjeblikkeligt jordet af sin partiformand, Mette Frederiksen, der sagde:

»Men jeg vil gerne slå fast, også så det ikke kan misforstås, at Danmark i vores øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet

Så meget for den påståede stramme, socialdemokratiske udlændingepolitik. Det er varm luft indtil videre.

Hvorfor nævner jeg nu dette med konventionerne, når jeg lagde ud med at skrive om Italiens skænderier med EU-kommissionen? Fordi der er tale om forbundne kar. Siden ca. 1980’erne er de vesteuropæiske lande blevet spundet ind i et net af overstatslige institutioner som EU og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ligger under Europarådet. Systematisk har de undergravet nationalstaternes suverænitet til et punkt, hvor det ikke længere er spørgsmålet, om de etniske europæere i Vesteuropa kommer i mindretal i deres egne lande, men kun om hvornår det sker.

Kald det gerne en moderne udgave af elendighedsteorien. Det er nødvendigt at bryde noget råddent ned, før vi kan bygge op igen.

Lad os håbe, at den italienske regering står fast, og at tyskerne er dumstædige. Så kan den nødvendige nedrivning begynde tidligere end ellers.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.