Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Var det et skuffende midtvejsvalg for Donald Trump?

Nja, lidt af hvert, men muren bliver ikke bygget de næste to år.

Jovist er jeg skuffet over, at Republikanerne mistede flertallet i Repræsentanternes Hus, men set i historisk lys klarede GOP, Grand Old Party, sig ganske godt, langt bedre end Bill Clinton i 1994 og Barack Obama i 2010 ved deres første midtvejsvalg.

Valget til senatet ligner en triumf for Republikanerne, der får mindst 52 ud af 100 pladser (51 inden valget), måske endda 54, når de sidste stemmer er talt op.

Sammensætningen af Senatet kan blive afgørende de næste to år, hvis den 85-årige højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg trækker sig eller afgår ved døden. Ruth Bader Ginsburg er sammen med Sonia Sotomayor de mest venstreorienterede dommere i den amerikanske højesteret. Kan Donald Trump udpege og Senatet godkende en konservativ dommer, vil der være et solidt konservativt flertal i Højesteret på 6-3, noget, der ikke er set siden 1920’erne.

Vil en sådan Højesteret afskaffe den fri abort? Det betragter jeg som udelukket. I princippet kunne Højesteret dømme, at det er op til delstaterne at beslutte, men selv det er usandsynligt. Der er et markant flertal af amerikanerne, der støtter abort.

Men Højesteret kunne afskaffe diskrimineringen af hvide – og i stigende grad også asiater – ved optagelse på universiteterne og ved mange offentlige jobs, så USA omsider kunne sige, at loven er ens for alle uden diskrimination af nogen art.

Det mistede flertal i Repræsentanternes Hus er meget skidt. I de seneste to år har repræsentanter for Demokraterne i 97 pct. af tilfældene fået bundkarakteren ”f” – af numbersusa.com, der holder øje med, hvordan politikerne stemmer i udlændingespørgsmål. Det er således helt usandsynligt, at Donald Trump får Repræsentanternes Hus til at godkende lovgivning, der afsætter midler til bygning af et effektivt grænseværn mod Mexico.

Og så hjælper nok så meget øjeblikkelig økonomisk fremgang ikke et hak i det lange løb. Hvis ikke USA standser den illegale indvandring og det meste af den legale for den sags skyld, vil landet endnu hurtigere end ellers fjerne sig fra sin europæiske arv og blive et sted for alverden, herunder den tredje verden.

Der er derfor al mulig grund til at nære dyb bekymring for den langsigtede udvikling i USA.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Tirsdag den 6. november er der midtvejsvalg i USA. Jyllands-Posten dækker valget med nyheder, baggrund og analyse.

Redaktionen anbefaler
Mere
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}
Læs mere på Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her