Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Konsekvenserne af en liberal udlændingepolitik? Attentatforsøg på dansk jord af fremmede magter

Vores politikere kunne i det mindste indrømme, at vi vil se mere af den slags fremover, så længe vi lader den ganske verden komme til os.

Hvad den iranske teokratiske stat ser ud til at have gjort – planlagt et attentatforsøg på iranske dissidenter på dansk territorium – er strengt taget en krigserklæring. Var USA blevet udsat for noget tilsvarende, er sandsynligheden stor for, at amerikanske bombefly var gået på vingerne og havde bombet diverse strategiske mål i det land, hvor attentatet eller forsøget herpå udgik fra. F.eks. var det, hvad der skete, da en natklub i Berlin var blevet udsat for et bombeattentat. Det var tilstrækkeligt for USA, at en allieret i Nato, Vesttyskland, havde været udsat for terror.

Som jeg derfor skrev på Facebook i går, kunne en reaktion passende være at bombe strategiske mål i Irans hovedstad, Teheran, for at vise, at vi – Danmark og vores allierede i Nato – ikke finder os i den slags.

Jeg satte tingene på spidsen, men ikke meget. Jeg går personligt ikke ind for sådanne bombardementer. Til gengæld går jeg ind for en udlændingepolitik, der drastisk ville mindske risikoen for, at noget tilsvarende kunne ske igen. Og hvordan nu det?

Hvis Danmark siden udlændingeloven af 1983 havde undladt at anerkende flygtninge fra Iran, Irak, Somalia, Libanon, Syrien, Sri Lanka og en hel masse andre lande, og hvis Danmark ikke havde tilladt indvandring fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko med flere, ville Danmark helt enkelt ikke være mål for aktioner som den, som den iranske regering ser ud til at have stået for.

Kunne man i det mindste forvente en smule ærlighed fra danske politikeres side? Søren Espersen fra Dansk Folkeparti skrev det meget rigtigt med sit indlæg i JP med titlen ”Vi har fået nok af alverdens stammekrige på dansk jord”.

Men jeg har ikke læst eller hørt, at politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti eller Liberal Alliance har udtalt det samme. Nemlig at en liberal udlændingepolitik nødvendigvis fører fremmede konflikter ind på dansk territorium, fordi diverse etniske grupper med ophold i Danmark kan have særdeles alvorlige kontroverser med magthaverne i det land, som de kommer fra.

Skal vi derfor skrive det i klartekst, lyder det nogenlunde således: Importér den ganske verden til Danmark, og den ganske verdens uoverensstemmelser bliver en del af den danske virkelighed.

Svaret på denne elendighed er dette: Stands den ikkeeuropæiske indvandring, og risikoen for terror og attentater på dansk grund vil falde dramatisk. Læg dertil hjemsendelser af de alt for mange utilpassede, og truslen mod Danmark vil svinde ind til det rene ingenting.

Hvorfor vil politikere fra S, V, K og LA ikke indrømme dette? Jeg har af venlighed ikke nævnt Folketingets øvrige partier, idet de – også taget SF’s laaaangsomme erkendelse af udlændingepolitikkens skyggesider i betragtning – synes at trives bedst i en imaginær verden, hvor etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed er en overvældende styrke, så stærk, at man slet ikke forstår, at Danmark og danskerne kunne have en stat i mere end tusind år uden import af mennesker fra hele kloden.

Men hvorfor vil politikere fra de vist nok ansvarlige partier ikke indrømme, at jeg har ret i, hvad jeg skriver?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Søren Gade
13.08.20, 13:00
Det er tankeløst at samles flere hundrede til en begravelse eller til fest netop nu. Vi er alle nødt til at vise hensyn, så landet ikke skal lukkes ned igen – og det har indvandrermiljøerne svært ved at fatte. Og hvis ikke de forstår det, må vi sætte ind med tvang. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.08.20, 09:52
Valget af en sort kvinde som Demokraternes vicepræsidentkandidat var forudsigeligt. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
13.08.20, 06:32
Da chokket havde lagt sig efter sidste præsidentsvalg i USA og Trump var valgt, var der gang i den politiske debat i USA. Nu holder republikanere og demokrater sig hver for sig, naboer tør ikke længere tale sammen. Min egen nysgerrighed har også ændret sig, en udmattende træthed har desværre overtaget en sprudlende nysgerrighed. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.08.20, 19:44
Hvis der overhovedet skal gennemføres noget i festugeregi, så skal det være noget, som kommer de unge til gavn. De skal ikke se deres ungdom fare ubrugt forbi, mens parnasset fester. Læs mere
Af Isabella Arendt
12.08.20, 17:20
I denne uge starter mange børn i skole. Mange glæder sig og er helt utroligt klar. Blyanterne er spidset og madpakken fyldt med nærende mad og kærlighed hjemmefra. Der er bare også børn, som starter i skoler med ondt i maven - fordi de ikke er klar. Det burde aldrig være sådan. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.08.20, 20:35
Det er et af de groveste anslag mod mennesker, der tjener mere end andre, at de får mindre udbetalt end nogle, der tjener mindre. Læs mere
Af Jens Kindberg
11.08.20, 07:11
Sønderborg, Mariagerfjord og Skive – det er de 3 steder i Jylland, hvor det giver mere mening at spille på rød på kasinoet i Munkebjerg end at sætte penge i mursten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere