Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Manipulation og udeladelse af afgørende viden i dagbladet Informations artikel om, hvor godt børn af flygtninge klarer sig

I næsten otte år er den samme anekdote blevet gentaget gang på gang af useriøse journalister.

Vi må på den igen, pille historien om den succesrige integration fra hinanden. Siden 2010 har medier med jævne mellemrum bragt den historie, at børn af enten flygtninge, indvandrere eller begge ikkevestlige grupper klarer sig forrygende i uddannelsessystemet og faktisk klarer sig bedre end danske unge. Det var daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der første gang viderebragte vrøvlet i en pressemeddelelse den 26. november 2010.

Nu bliver vrøvl som bekendt ikke mere rigtigt af at blive gentaget, og dagbladet Informations artikel fra i går den 20. oktober cementerer da også blot Informations useriøse tilgang til dette emne. Det hedder i overskriften:

”Ny undersøgelse: Flygtningebørn i Danmark klarer sig markant bedre end for 20 år siden – andelen af flygtningebørn, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet dramatisk i Danmark, viser ny omfattende undersøgelse. Flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn”.

Som med de fleste manipulerede indlæg om udlændingepolitik står der ikke noget forkert i artiklen eller i den ”videnskabelige” undersøgelse, der ligger til grund. Der er ”bare” udeladt så mange afgørende oplysninger – der fuldkommen ændrer det samlede billede – at artiklen og undersøgelsen reelt er uvederhæftige.

Undersøgelsen fra Københavns Universitet har fundet frem til, at flygtningebørn i 2014 klarede sig langt bedre, end tilsvarende flygtningebørn gjorde i 1997. Helt korrekt, men derpå hedder det:

”Men siden er det gået stærkt, og allerede i 2014 stod under hver tiende flygtningebarn i Danmark uden arbejde og uden uddannelse, da de var i begyndelsen af 20’erne. Det er næsten på niveau med danskfødte børn … I den nye undersøgelse har forskerne taget højde for flygtningefamiliernes oprindelsesland, flygtningebørnenes alder ved ankomsten og forældrenes behov for psykiatrisk behandling. »Og selv når vi justerer for de forhold, er der en tendens til, at flygtningebørnene klarer sig bedre,« siger Christopher Jamil de Montgomery”.

”Næsten på niveau med danskfødte børn…flygtningebørnene klarer sig bedre”. Den får ikke for lidt. Hvor går det så galt? Det gør det en stribe steder. Lad os tage dem et af gangen:

For det første – og den alvorligste undladelsessynd – er det kun gruppen af 20-22 årige, der er blevet undersøgt. Hov, hvad mon der sker i årene derefter? Det forklarer Danmarks Statistik i Indvandrere i Danmark 2017 (side 51):

”Blandt kvinderne følges ikke-vestlige efterkommere og kvinder med dansk oprindelse ad fra 20 til 24 år. Herefter sker der et tydeligt skift, og kvinder med dansk oprindelse bliver den gruppe, som har den højeste andel med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse for alle alderstrin fra 25 til 30 år. Samtidig øges afstanden til de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. For de 23-årige kvinder er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse 30 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse og 36 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. Blandt de 30- årige er de tilsvarende andele 81 pct. for kvinder med dansk oprindelse og 70 pct. for kvindelige ikke-vestlige efterkommere – en forskel på 11 procentpoint”.

Det ændrede billedet ganske gevaldigt. Det fortæller, at det ikke er svært at blive indskrevet på en uddannelse, men noget vanskeligere at færdiggøre denne uddannelse. Det er slet og ret skandaløst, at denne oplysning ikke er med. Det har nemlig været tilfældet i hele perioden 2010-2017, at ikkevestlige efterkommerkvinder i langt højere grad falder fra uddannelserne fra senest midten af 20’erne.

For det andet fremgår det ikke af undersøgelsen, at både ikkevestlige efterkommere og efterkommeres børn – anden og tredje generation – får markant ringere karakterer end danske elever ved grundskolens afgangsprøver og derfor som gruppe vil klare sig dårligere sidenhen.

For det tredje er det ikke med, at ikkevestlige efterkommere er markant underbeskæftigede i forhold til danskere.

De tal, jeg refererer til her, er Danmarks Statistiks egne tal. Jeg er med på, at gruppen af ikkevestlige er et miks af efterkommere af indvandrere og flygtninge. Det betyder dog samlet set ikke noget, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og indvandrer- eller flygtningestatus i efterkommergenerationen (side 79).

Det er korrekt, at de samlede uddannelsestal er blevet forbedret over de senere år, men der er fortsat meget langt op til danskerne. For at citere, hvad jeg skrev den 17. juli 2018:

”52 pct. af mænd i anden generation har ikke som 30-årige en kompetencegivende uddannelse. Det gælder for 31 af efterkommerkvinderne. Tilsvarende er det 26 pct. af danske mænd og 20 pct. af danske kvinder, der ikke har en uddannelse til brug for arbejdsmarkedet.”

Jeg har nu for Gud ved hvilken gang gendrevet vrøvlet om, at ikkevestlige – hvad enten de er kommet hertil som flygtninge eller som indvandrere – som gruppe skulle klare sig godt. Det gør gruppen notorisk ikke, og sidst der blev sat tal på den slags, viste det sig, at danske skatteydere ved udgangen af 2015 skulle påregne årligt at hoste op med 36 milliarder kroner for at finansiere det eventyr, der hedder ikkevestlig indvandring (hvad enten disse er anerkendte flygtninge eller ej).

Dagbladet Information har ingen ære af bemeldte artikel. Forfatterne bag undersøgelsen har ingen ære af deres reelt manipulerende arbejde. Det er den slags, der kun gør os alle dummere, men målet helliger måske midlerne?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere
Af Mikael Jalving
13.09.19, 13:26
Hvad indvandringen fra de varme lande gør ved Vesteuropa, er ikke længere raketvidenskab. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.09.19, 11:34
Den danske verdensforfatters eventyr er mere moderne og vedkommende end megen aktuel litteratur. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.09.19, 10:59
De røde fagforeninger må lægge kampen mod de gule fagforeninger på hylden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.09.19, 22:26
Forsoner vi os ikke, risikerer grønlænderne at ende som tilskuere til udviklingen i Grønland. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
12.09.19, 07:33
Sagen i Kastrup Lufthavn er ingen enlig svale – det er klassisk 3F-opførsel. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.09.19, 20:27
”I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt.” Læs mere