Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Må man holde en folkeafstemning om at standse ikkeeuropæisk indvandring?

Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«.

I Douglas Murrays bog fra 2017, ”The Strange Death of Europe”, udstiller forfatteren, hvordan den politiske klasse anvender forskellige pseudoargumenter om og om igen. De prøver med moral, de forsøger sig med økonomiske argumenter, og hvis alt andet kikser, kan de altid kalde kritikerne af masseindvandring fra den tredje verden racister og på engelsk white supremacists. Er man det sidste, går man ifølge definitionen ind for ”hvidt overherredømme” over andre ikkehvide grupper.

Hvordan man kan ønske overherredømme over andre, når man egentlig bare ønsker at blive ladt i fred, er svært at se, men sådan er der så meget, der ikke hænger sammen hos de politiske klasse.

En australsk senator fra delstaten Queensland, Fraser Anning, har begået den utilgivelige synd at foreslå, at der udskrives en folkeafstemning, hvor australierne skal tage stilling til, om de ønsker fortsat ikkeeuropæisk indvandring, ja eller nej. Det er den slags, der kaldes direkte demokrati. Fraser Anning motiverede sit forslag således:

»Forslaget beder kun om en folkeafstemning for at give det australske folk en stemme i forhold til, hvem der skal kunne få adgang til dette land. Jeg kan dårligt tænke mig noget mere demokratisk end det, men det kan alle andre i dette lokale tilsyneladende

Det kan man roligt sige, at alle andre, der tog ordet, kunne. Fraser Anning foreslog, at man udskød debatten i senatet og den efterfølgende afstemning om forslaget til næste måned, uden tvivl for at give australierne mulighed for at diskutere forslaget på forhånd. Det er det, der kaldes inddragelse af borgerne, med et teknisk ord deltagelsesdemokrati, noget, venstrefløjen normalt går ind for.

Det blev der dog ikke noget af. Senatet nedstemte Fraser Annings forslag med det samme. De Grønnes leder, Richard Di Natale, må have stået med noget nær fråde om munden, da han spyttede følgende ud:

Senatet var ikke et sted til at »udspy had, racisme og white supremacism. Jo hurtigere dette forslag underkendes og sendes på historiens mødding, jo bedre. Der er ingen plads til at diskutere sådanne racistiske, xenofobiske, hadfyldte forslag i dette parlament«.

Partiet Labors Jacinta Collins, som De Grønne et regeringsparti, kunne tilføje:

»Vi bør ikke tillade, at et emne af denne karakter bliver trukket ud, så folk kan misforstå, hvad senatet mener om denne sag.«

Lederen af senatet, Mathias Cormann, også fra et regeringsparti, var tillige behjælpelig med at udlægge teksten:

»Australien har en meget stolt historie over mange årtier, hvor vi siger velkommen til mennesker til Australien fra alle egne af verden. Denne indvandring har gjort Australien til et rigere, bedre og stærkere land.«

Hold da helt op, hvor har den ikkeeuropæiske indvandring til landet nedenunder dog været en velsignelse. Jeg tænker, at det ikke er voldtægtsbanden fra Sydney, der i år 2000 voldtog hvide australske kvinder og piger ned til 14 år, som Mathias Cormann tænker på. En dommer udtalte, at voldtægterne var så grove, at han tidligere kun havde hørt om sådanne i forbindelse med krigsforbrydelser. Forbryderne bestod af op imod 14 muslimske mænd fra Libanon.

En nylig rapport viste, at afstanden i præstationer i skolerne i Australien øges. Især falder oprindelige australiere, aboriginals, og nyligt ankomne indvandrere i stigende grad bagud. Det harmonerer jo ikke så godt med, at Australien er blevet et »rigere, bedre og stærkere« land som følge af indvandring af ikkeeuropæere, men det synes at være underordnet for Mathias Cormann.

En folkeafstemning om emnet skal den politiske klasse i Australien ikke nyde noget af. Det er da også utidigt at spørge vælgerne, hvad de mener. Det er meget nemmere at kalde Fraser Anning for racist, xenofob og white supremacist, skønt Fraser Anning jo blot ønskede at standse de mange fra den ikkeeuropæiske verden, some han efter sigende skulle ønske at udøve overherredømme over.

Vi lever i sære og forunderlige tider.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere
Af Mikael Jalving
13.09.19, 13:26
Hvad indvandringen fra de varme lande gør ved Vesteuropa, er ikke længere raketvidenskab. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.09.19, 11:34
Den danske verdensforfatters eventyr er mere moderne og vedkommende end megen aktuel litteratur. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.09.19, 10:59
De røde fagforeninger må lægge kampen mod de gule fagforeninger på hylden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.09.19, 22:26
Forsoner vi os ikke, risikerer grønlænderne at ende som tilskuere til udviklingen i Grønland. Læs mere