Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forskellen på Lars Løkke og Viktor Orban

En nationalkonservativ ligger fundamentalt lige så langt væk fra liberalismen som fra socialismen.

For snart mange år siden – vist nok i 2001 – skrev jeg i en kronik i Berlingske, at det på afgørende områder er forkert at tro, at konservatives allierede er de liberale og socialisterne modstanderen. Jeg skrev, at ikke mindst fremtiden ville vise, at de konservative måtte se i øjnene, at de ville være oppe mod to modstandere, mod to grænseløse ideologier, både socialismen og liberalismen. Vores hjemlige Konservative Folkeparti hører selvsagt ikke til i gruppen af konservative, idet partiet for længst har forskrevet sig til den liberale ideologi tilsat lidt forestillet konservatisme.

Masseindvandringen fra den tredje verden er naturligvis det bedste eksempel på, at jeg har fået ret, og at konservative ikke har én, men to hovedmodstandere. Statsminister Lars Løkke kan slet ikke få indvandring nok, når bare denne indvandring kan fungere som løntrykkere på arbejdsmarkedet. Beløbsgrænsen for, hvornår man kan komme hertil, skal sættes kraftigt ned, så også en lang række almindelige jobs som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og lægesekretær skal kunne varetages af udefrakommende arbejdskraft.

Det er ikke det værste. Hvis det alene skulle være arbejdskraft fra vestlige lande, ville sandsynligheden for disse menneskers tilpasning til Danmark trods alt være langt større og i mange tilfælde sikker. Men rækken af lande, hvis indbyggere skal nyde godt af ordningen, lyder således:

»USA, Indien og Kina også Singapore, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Thailand, Mexico samt Rusland

Rusland regnes ikke som et vestligt land, men det gør jeg nu gerne i denne sammenhæng. Alligevel er der hele otte ikkevestlige lande tilbage. Malaysia er sågar muslimsk domineret. Og her skal jeg måske lige opklare en misforståelse, idet nogle herinde synes at mene, at jeg i virkeligheden mener muslimer, når jeg skriver ikkevestlige. Det er ikke tilfældet.

Danmark vil kun vedblive at være Danmark, hvis det altovervejende flertal af befolkningen udgøres af etniske danskere, dvs. mennesker, der kan spore deres rødder i dette land tilbage til før ca. midten af 1960’erne, før den nuværende masseindvandring så småt begyndte at tage fart. Hvis der på dette territorium om hundrede år er 25 pct., der er kinesere, 25 pct., der er arabere og afrikanere, 25. pct., der er fra Latinamerika og det øvrige Asien, og 25 pct. etniske danskere, da er Danmark ophørt med at være danskernes land.

Sådan ser statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke på det. Alverden kan komme hertil, bare de vil arbejde. Han pukler derfor på for at få Danmark til at ophøre med at være til.

Modsat forholder det sig med Ungarns konservative statsminister og statsmand, Viktor Orban. I et nyligt radiointerview sagde han bl.a. sådan her (dels direkte citater, dels redigering af det faktisk sagte):

»Europæiske vælgere ønsker, at deres ledere “skal gøre det klart, om de anser indvandring som rigtig eller forkert”,« sagde Orban. Han tilføjede, at det var hans holdning, at »indvandring er en dårlig idé, fordi det reelt vil betyde, at den hjemmehørende befolkning vil blive udskiftet«.

»Færre og færre europæere bliver født, og flere og flere udlændinge kommer hertil. Dette vil forandre vores kultur, og om et år eller to vil vi ikke kunne genkende vores landsby, vores by, vores eget land og vores kontinent.«

Orban insisterede. Han sagde, at mens EU forsøger at løse Europas demografiske problemer ved »at importere mennesker fra Afrika og Asien,« så »ønsker Ungarn ungarere«. Han insisterede på, at »flere babyer kræver familier, og en familie kræver en mor og en far – sandsynligvis en kvinde og en mand«.

Jeg behøver ikke at forklare forskellen på den liberale Lars Løkke Rasmussen og den konservative Viktor Orban. Hvem af de to typer, der kommer til at tegne fremtidens Europa, vil være forskellen på opløsning og overlevelse.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.