Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Google vil blande sig i amerikanske valg fremover til fordel for Demokraterne, indrømmer de på møde i 2016 efter Trumps valgsejr

Google bør tvangsopløses efter de amerikanske antitrust-love for at forhindre undergravning af demokratiet.

Det sker ikke ofte, at der offentliggøres en rygende pistol om, hvor gennemført giganten Google hader Donald Trump og vil misbruge deres enorme magt over informationsstrømmen til at skade Det Republikanske Parti i USA.

En anonym medarbejder hos Google har netop afleveret optagelserne fra et timelangt møde med medarbejdere hos Google, få dage efter at Donald Trump havde vundet valget i november 2016. Breitbart – konservativ netavis med millioner af læsere – har lagt videoen op på deres hjemmeside.

Til stede på scenen er nogle af Googles allertungeste folk. Larry Page og Sergey Brin, medstiftere af Google, vicepræsidenter hos Google, Kent Walker og Eileen Naughton, finansdirektør Ruth Porat og administrerende direktør Sundar Pichai.

Her følger en stribe af de ting, der blev sagt, enten af disse topfolk eller af medarbejdere i salen (f.eks. 00:01:12 i parentes betyder, at man kan høre det efter 0 timer, 1 minut og 12 sekunder):

  1. (00:01:12) Sergey Brin siger, at han er »dybt rystet« over valget af Trump, og at valget »er i konflikt med mange af Googles værdier«.
  2. (00:09:10) Kent Walker konkluderer, at »frygt, ikke kun I USA, men over hele verden, skaber bekymringer, fremmedfrygt, had og et ønske om svar, som måske og måske ikke er der«.
  3. (00:09:35) Kent Walker fortsætter med at beskrive fænomenet Trump som et tegn på »stammementalitet, som er selvdestruktiv i det lange løb«.
  4. (00:13:10) Ruth Porat er lige ved at græde, da hun diskuterer valgresultatet.
  5. (00:16:50) Ruth Porat siger, at »vi har alle brug for en krammer«, hvorpå hun instruerer medarbejderne i at kramme den person, der sidder ved siden af dem. Ruth Porat får også selv en krammer af en, der træder op på scenen.

Det var de politisk korrekte og lallede dele. Indtil videre tænker man mest på Alternativet herhjemme, men så husker man, at Alternativet trods alt har begrænset politisk indflydelse. Her følger de rygende pistoler:

  • (00:15:20) Ruth Porat lover, at Google vil »bruge den store styrke, de mange ressourcer og rækkevidde, vi har, til at fremme virkeligt vigtige værdier«.
  • (00:20:24) Eileen Naughton lover, at Googles afdeling for politik i Washington DC følger immigrationsspørgsmålet »ekstremt tæt« og vil fortsætte med det.
  • (00:49:10) En medarbejder spørger, om Google er villigt til at »investere i græsrodsbevægelser og i helt lokale anstrengelser for at få skabt værktøjer, services og forståelse for Googles produkter«, så folk kan »træffe velinformerede beslutninger, som er bedst for dem selv«. Sundar Pichai svarer, at Google vil sikre sig, at Googles »undervisningsmateriale« når ud til »grupper i befolkningen, som ikke nås i øjeblikket«.
  • (00:54:33) En medarbejder spørger, hvad Google vil gøre ved »misinformation« og »fake news«, som deles af »lavinformerede vælgere«. Sundar Pichai svarer, at »investeringer i maskinlæring og kunstig intelligens« er en »stor mulighed« for at fikse problemet.
  • (00:56:12) Som svar til en anden i panelet siger Kent Walker, at Google må sikre sig, at populismen ikke fører til »en verdenskrig eller en eller anden katastrofe, men i stedet forsvinder igen«.

Her hører vi altså ledende skikkelser hos Google sige, at de vil bruge deres kolossale magt over informationsstrømmen på nettet til at sikre sig, at Donald Trump f.eks. ikke kan blive genvalgt i 2020. Google vil i hvert fald gøre, hvad de kan, for at forhindre det.

Det er i øvrigt kommet frem for få dage siden, at Google allerede under valgkampen i 2016 henvendte sig til mange latinovælgere i bl.a. Florida i det håb, at de massivt ville stemme på Hillary Clinton.

Vi tager den lige igen: Google er ikke et almindeligt firma. Google har et de facto monopol på søgninger over nettet. Google er allerede via youtube blevet beskyldt for såkaldt »shadow banning«, hvor det bliver sværere for brugerne at få adgang til f.eks. konservative synspunkter.

Googles ekstreme politiske korrekthed kombineret med deres magt over informationsstrømmen gør giganten til en potentiel trussel mod det amerikanske demokrati. Det eneste effektive modtræk kan være at stævne Google efter de amerikanske antitrust-love, der gør det muligt at splitte et firma op, hvis det reelt hindrer den frie konkurrence.

Var det så bare en vare, der blev urimeligt dyrere, men i stedet er det selve samfundstypen, der er på spil. Googles stærke intolerance over for anderledes tænkende skal man ikke spøge med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her