Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU anerkender, at mere etnisk homogene stater fungerer bedre – går ind for deling af Kosovo

Endnu et slag er vundet i kampen mod det multietniske og multikulturelle. Grænsen mellem Serbien og Kosovo ser ud til at blive ændret.

I 1999 sønderbombede Nato Serbien under den amerikanske præsident Bill Clintons ledelse, fordi man mente, at serberne var i gang med etnisk udrensning af albanerne i Kosovo, måske endda folkedrab. Resultatet blev, at den serbiske provins Kosovo blev reelt uafhængig. Kosovo er ikke anerkendt af Serbien og vigtigere ikke af Rusland, der kan nedlægge veto imod, at Kosovo kan optages i FN som selvstændig stat.

At Kosovo engang var serbisk kerneland, er en kendsgerning. Det mest traumatiserende nederlag i serbisk historie er det på Solsortesletten i 1389, hvor en osmannisk (tyrkisk) hær knuste den serbiske, og hvor Osmannerriget derpå indledte sin ca. 500 år lange besættelse af Balkan. Europæiske folkeslag som serberne, grækerne, makedonerne, montenegrinerne, kroaterne og ungarerne måtte i århundreder trælle under åget på de tyrkiske herskere, der som en særlig modbydelighed fjernede europæiske drengebørn fra tid til anden for at gøre dem til janitsharer, elitesoldater, klar til at dø for sultanen og de fremmede besættere.

Under osmannernes langvarige besættelse konverterede mange kristne europæere, ikke mindst bosnierne og albanerne, til islam. Samtidig skiftede Kosovo etnisk karakter, idet albanerne efterhånden udgjorde flertallet og serberne mindretallet.

Det var den historietime. Hvad gør vi i dag ved det faktum, at langt hovedparten af Kosovo er albansk og kun området mod nord op imod Serbien altovervejende serbisk?

Den logiske og menneskelige løsning har selvfølgelig hele tiden været at dele Kosovo op, hvor de nordligste områder bliver en del af Serbien, mens den resterende hovedpart bliver et selvstændigt Kosovo med en overvældende kosovoalbansk majoritet.

Men hov, denne indlysende løsning har indtil nu ikke passet ind i EU-elitens utopi om det lykkelige multietniske samfund, hvor forskellige folkeslag inden for de samme grænser ikke er noget problem, når bare vi husker på de universelle menneskerettigheder. Dertil lægges kvikt masseindvandring fra den tredje verden, som også kun er en berigelse.

Og hov igen. Nu er det sandelig strålet ned fra det universelle monster kaldet EU, at man nådigt kan acceptere, at Kosovo deles, så de nordligste områder går til Serbien, og det øvrige bliver til Kosovo, som Serbien til gengæld vil anerkende som en selvstændig stat (desværre bag betalingsmur, men her er en artikel på engelsk om samme emne).

Det er ren gnæk-gnæk. Carl Bildt, tidligere svensk statsminister og tilhørende über-überoverklassen udtaler forfærdet:

»Vores blodige historie har lært os, at vi kun får vedvarende fred, når vi lærer at leve i multietniske samfund, i stedet for at tegne grænserne om for at skabe mono-etniske samfund. Vi kan ikke komme i tanke om nogen anden politik, der på samme måde vil føre os tilbage til adskillelse og konflikt på Balkan

Dette skriver Carl Bildt sammen med to andre fra den absolutte politiske overklasse, som aldrig behøver at leve med konsekvenserne af deres perverse multietniske politik.

EU havde da givetvis heller ikke givet sig, hvis ikke det var, fordi EU er voldsomt presset af egen fiasko. En talsmand for den kommunistiske ekstremist, der kan kalde sig EU’s udenrigskommissær, Federica Mogherini (hende, der tidligere har talt varmt for, at politisk islam skal være en del af Europa), siger således, da denne spørges, om EU går ind for etnisk rene stater:

»Jeg tror godt, du kender svaret på det spørgsmål. Så jeg vil ikke engang gå ind i den debat.« (den lukkede artikel fra JP).

He, he. USA støtter også en grænseændring, siger den ellers uhyggelige neokonservative John Bolton, en af Donald Trumps værste udnævnelser, idet John Bolton hidtil er gået ind for at invadere alle og enhver for at eksportere det umulige, nemlig vestligt demokrati.

Bundlinjen er, at både EU og USA er ved at fatte, at etnisk homogene nationalstater er den eneste vej frem mod fred mellem staterne. Nationalstaterne kan sagtens have mindre mindretal med anden etnisk baggrund, men rygraden i et velfungerende samfund er en etnisk gruppe, der udgør en supermajoritet, lad os sige mere end 90 procent af den samlede befolkning.

Vejen dertil er både stenet og tornet, men det flytter ikke en tøddel ved, at det er den eneste vej frem.

Lad mig lykønske både serbere og kosovoalbanere med, at de forhåbentlig snarest indgår en aftale, hvorefter de kan leve som gode naboer fremover. Og lad Carl Bildts forrykte utopi om det lykkelige multietniske samfund blive vist vintervejen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.07.19, 07:14
Fra individ til organisme, fra samfund til sværm. Velkommen til overvågningskapitalismen. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.  Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere