Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sverige – et fejlslagent demokrati

Sverige er et dybt rystende eksempel på, hvad ekstrem politisk korrekthed kan føre til.

Vi må bede til, at det ikke er for sent at redde Sverige fra en nedsmeltning i anarki, vold og en tiltagende totalitarisme over for anderledes tænkende. Der er som bekendt valg til Rigsdagen på søndag, og imens oprulles den ene skandale efter den anden i landet, der engang var et af de mest stabile og velstående i verden.

Den europæiske samarbejdsorganisation OSCE sender to valgobservatører for at overvåge, hvad de nu kan nå af afholdelsen af selve valghandlingen på søndag.

Læs det venligst lige igen. OSCE sender to valgobservatører til Sverige. Det er helt vildt. Det betyder, at der er alvorlig bekymring for, om valghandlingen finder sted på en måde, der er fri og fair. Det er den definitivt ikke, ved vi allerede. Der findes ikke én lang stemmeseddel i Sverige. I stedet skal man selv tage en stemmeseddel, hvor ens foretrukne parti står på, mens andre kan se på. Kan man så ikke bare tage sedler fra mange partier? Jo da, men det forudsætter, at man tør tage en stemmeseddel fra Sverigedemokraterne eller det skrappere alternativ, Alternativ för Sverige, der kalder sig tilbagevandringspartiet.

Professor i statskundskab Jørgen Elklit afviser dog blankt, at denne metode kan sidestilles med ægte hemmelighed:

”Valghemmeligheden skal sikres af myndighederne, ikke af den enkelte vælger. Man kan forestille sig situationer, hvor vælgeren frygter at signalere, at han har noget at skjule, hvis han foran øvrige personer tager stemmesedler fra flere partier.”

Det kan man kun være enig i, hvis man tager et moderne demokrati alvorligt. Ved det næste svenske valg, i 2022, har myndighederne generøst lovet at afskærme bordet med stemmesedlerne for de enkelte partier. Det kunne uheldigvis ikke lade sig gøre her i 2018. Det var ”for dyrt og upraktisk” ifølge den svenske justitsminister. Jørgen Elklit noterer lakonisk, at dette tiltag fortsat ikke sikrer reel hemmelighed og undrer sig i øvrigt over, at der ikke sker noget før om fire år, hvis det sker.

Og så husker vi også lige på, at stemmesedlerne på besynderlig vis kan "forsvinde", hvis nu en behjertet person ikke synes, at der skal være alt for mange valgmuligheder.

Bemærk i øvrigt det første billede i linket. Heller ikke selve boksen, hvor vælgeren afgiver sin stemme, er i nærheden af at være ordentligt afskærmet. Der ser ud til at være tale om en dobbelt skandale.

Imens fortsætter de svenske myndigheder med at agere, som var der tale om en bananrepublik af en slags. Bystyret i Stockholm har netop set stort på den grundlovssikrede forsamlingsfrihed og har annulleret en tilladelse til, at Alternativ för Sverige kunne holde valgaften i kommunale lokaler. Begrundelsen sker ved at henvise til, at talere for Alternativ för Sverige efter et vælgermøde er blevet anmeldt efter den svenske racismeparagraf.

En anmeldelse er altså rigeligt til, at offentlige myndigheder bryder den svenske grundlov.

Masseindvandringen fra den tredje verden fortsætter naturligvis ufortrødent. Alene i de første otte måneder af 2018 fik ca. 44.000 personer opholdstilladelse som anerkendte asylsøgere eller familiesammenførte.

En prognose fra den svenske udlændingestyrelse Migrationsverket for årene 2018 til 2021 spår, at 361.000 personer vil få ophold i Sverige som følge af asyl eller familiesammenføring. Tallene – både de faktiske og dem i prognosen – er så sindssyge, at man snapper efter vejret.

Sverige står over for et sammenbrud af voldsomme dimensioner på en lang række niveauer inden for en kortere årrække.

Gad vide, hvad der sker, når sammenbruddets totalitet går op for flertallet af de etniske svenskere?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.