Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Om at forstå fænomenet ”Alt-Right”

Amerikansk professor undersøger på klassisk sober og lærd vis, hvad det alternative højre i USA står for. Læs den, før din politiske modstander gør det.

George Hawley fra Alabama Universitet er en gennemhæderlig forsker, der beskæftiger sig med kontroversielle fænomener som f.eks. det alternative højre i USA. Det gjorde han i 2016 med bogen Right-Wing Critics of American Conservatism, oversat “Højreorienteret kritik af amerikansk konservatisme”.

I den bog berettede George Hawley om de forskellige retninger inden for amerikansk konservatisme, der er kritikere af den etablerede konservatisme, som svarer nogenlunde til Venstre og Det Konservative Folkeparti herhjemme, blot med lavere skatter. Dengang i 2016 var de udgrænsede konservative f.eks. ”lokalister”, som ud fra et højreorienteret, økologisk synspunkt kritiserede det ubegrænsede frie marked. En anden gruppe var de såkaldte palæokonservative, som var (bevægelsen er stort set væk) konservative eller rettere reaktionære, der ønskede at dreje uret tilbage til en tid, der var engang, især 1950’ernes USA. En tredje gruppe er de radikale libertarianere, der ønsker en langt mindre stat. Denne gruppe eksisterer stadig.

Den fjerde gruppe er den hastigst voksende, det radikale højre eller, som den meget uensartede gruppering er blevet kaldt og kalder sig selv, ”Alt-Right”, på dansk Det Alternative Højre.

Præsidentvalget i USA i 2016 fik som bekendt som resultat, at den ”umulige” kandidat vandt. Donald Trump havde fra begyndelsen af sit kandidatur, som han annoncerede i juni 2015, støtte fra Det Alternative Højre i USA. Da sensationen var en kendsgerning efter valget den 8. november 2016, besluttede George Hawley sig for at undersøge den del af konservatismen, der fortsat er de unævnelige i USA, eller rettere dem, der kaldes ”white supremacists”. Det er en lidet flatterende betegnelse, der betyder, at man mener, at hvide er andre grupper/racer overlegne, og at hvide skal dominere disse andre grupper. Dele af Alt-Right kalder ikke sig selv ”white supremacists”, men ønsker alene et USA med langt færre ikke-hvide, måske endda en deling af USA, men det er uklart.

Resultatet af George Hawleys undersøgelser er den meget informative bog, ”Making Sense of the Alt-Right”. Bogen er så sober, at den er blevet positivt omtalt både af den etablerede presse og af en af de mest fremtrædende Alt-Right hjemmesider, American Renaissance.

Hvad er så Det Alternative Højre i USA ifølge George Hawley? Det er flere ting, der er ganske forskellige, men der er også en fællesnævner. Mere om dette fælles om lidt.

Meget betydelige dele af Alt-Right er voldsomt anti-semitiske, de værste dele direkte nazistiske. Mest berygtet af alle hjemmesider er ”The Daily Stormer”, drevet af en Andrew Anglin. Ja, det er korrekt erindret. Den syge hjemmeside har taget navn efter nazisten Julius Streichers ugeskrift om jøderne, ”Der Stürmer”.

Også en række andre Alt-Right hjemmesider er stærkt anti-semitiske. Kodebetegnelsen sker ofte ved, at f.eks. en jødisk amerikaners navn sættes i tredobbelte parenteser, (((navn))).

På ”venstre fløj” hos Alt-Right finder man hjemmesiderne amren.com og vdare.com. Den sidste side kalder ikke sig selv for en del af Alt-Right, men det vil ikke være en urimelighed at sige, at det er den. Amren står for American Renaissance, og sidens administrator Jared Taylor har i årtier advokeret for en fundamental forandring af USA’s udlændingepolitik. Vdare.com ledes af Peter Brimelow, oprindeligt brite, men i mange år amerikansk statsborger.

Det er de to sidste hjemmesider, amren.com og vdare.com, der ifølge George Hawley har de største muligheder for at tiltrække et bredere publikum i årene, der kommer. Og hermed er vi nået til forklaringen på, hvorfor Alt-Right generelt skys som pesten af hele det etablerede USA. Der er nemlig en fællesnævner, der går på tværs af alle grupperingerne, der indtil videre helt overvejende opererer via internettet.

Det fælles er en overbevisning om, at der blandt forskellige etniske grupper – racer, som det som regel kaldes i USA, også af de politisk korrekte – eksisterer indre forskelle med rod i gener. Disse forskelle, er der enighed om på tværs af alle Alt-Right grupper, betyder, at forskellige etniske grupper har i gennemsnit forskellige anlæg af kognitiv og adfærdsmæssig art. I den nuværende, vestlige kultur, der er stærkt præget af ideen om alle menneskers lige muligheder, og især næsten af alle gruppers lige muligheder, er det selvsagt yderst kontroversielt at hævde, at der er ”indre” forskelle, der ikke lader sig udligne af nok så megen social ingeniørkunst.

(Jeg har i parentes bemærket selv interesseret mig for denne diskussion, hvilket læsere af denne blog før 2015 vil vide. Jeg kan til gengæld også garantere for, at jeg ikke rører ved den debat igen, da jeg har erfaret, at den er omtrent den giftigste, der eksisterer i vor tid. Af samme grund er hele dette indlæg da også en klinisk afdækning af, hvad Alt-Right står for, ikke en personlig stillingtagen.)

Denne ”racial-realism”, som Alt-Right står for, er, hvad enten man kan lide det eller ej, et resultat af de demografiske forandringer i USA, som de er sket siden 1965, hvor USA ændrede sin indvandringspolitik grundlæggende. Fra 1924 og 41 år frem havde USA haft meget begrænset indvandring, og de etniske grupper, der i forvejen var mange af i USA – f,eks. amerikanere med britisk, tysk eller skandinavisk baggrund – havde langt lettere ved at få adgang til Guds eget land.

George Hawley har efter min vurdering ganske ret i følgende analyse: Som følge af lige dele stor indvandring fra ikke-europæiske lande og en markant identitetspolitik fra en stribe forskellige grupper er der varmet op til, at Alt-Right kan vokse i de kommende år.

Identitetspolitik er det modsatte af samfundet, der hylder individets rettigheder. Det identitetspolitiske samfund er i stedet hjemsted for alskens grupper. I USA er det pressionsgrupper af hispanics, af sorte, af asiater, af oprindelige amerikanere (indianere), af homoseksuelle, af kvinder og fortsæt selv.

Der er bare den finte ved det, siger George Hawley, at der ikke er noget, der hedder hvid identitetspolitik, i hvert fald ikke en, der er accepteret. Og det er præcis pointen, siger George Hawley med tanke på fremtiden.

Hvis USA fortsætter sin demografiske forandring (hvor hvide amerikanere kommer i mindretal engang i 2040’erne, Donald Trump eller ej), og hvis der samtidig stilles særkrav for bestemte grupper (er lig med identitetspolitik), vil én ting være sikker.

I så fald vil hvide amerikanere i stigende grad også begynde at optræde som en gruppe, der vil kæmpe for egne interesser. Det vil især dreje sig om hvide mænd og hvide, gifte kvinder. Hvis man ikke kan lide den tanke, må de øvrige grupper tone deres identitetspolitik ned, advarer George Hawley.

Man kan måske opsummere det således: Relativt fredsommeligt er det samfund, hvor det ”bare” er klasseinteresserne, der afgør stemmeafgivningen. Langt mere konfrontativt er det samfund, der består af grupper, der stemmer efter deres etniske baggrund. Her er der tale om et nulsumsspil. Den ene gruppes tab er den anden gruppes gevinst.

George Hawley fortjener stor ros for på en saglig og registrerende måde at beskrive den forskelligartede gruppering, der går under fællesbetegnelsen Alt-Right. Bogen skal hermed være anbefalet på det allervarmeste. Ikke mindst bør danske politikere i de ansvarlige partier læse den. De kan tids nok få behov for at kende bogens konklusioner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her