Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jerntæppet smuldrer – og modstanden mod indvandring fra den tredje verden forstærkes

Først Østrig og nu også Italien er ved at danne alliance med Visegrad landene, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet.

Jeg gentager gerne, hvad jeg tidligere har skrevet: Giv en række europæiske folk 44 års kommunistisk diktatur, og de vil være grundigt vaccineret mod utopier om det harmoniske multietniske og multikulturelle samfund. Der er ingen risiko for, at landene bag det hedengangne jerntæppe begynder at gøre som Frankrig, Sverige, Tyskland, Storbritannien og en stribe andre vesteuropæiske lande, herunder Danmark.

I en årrække efter Murens fald var det dog sådan, at de langt fattigere, tidligere planøkonomier mod øst ikke rigtigt deltog i diskussionen om, hvad Europa er, og hvor Europa skal gå hen. Det gør de i dag, og endnu vigtigere for os i Vesteuropa er det, at de er ved at få allierede i flere lande. Først flyttede Østrig sig, og nu er Italien godt på vej til at gøre det samme.

Valget i Østrig i oktober 2017 gav kraftig fremgang til det traditionelle borgerlige parti ÖVP og til det FPÖ, der altid har været imod omdannelsen af Østrig til et blot beboet område. Kort derefter søgte den nye, helt unge kansler Sebastian Kurz samarbejdspartnere, og han så ikke hen til Tyskland og Frankrig, men i stedet til de såkaldte Visegrad lande, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Alle fire lande er markante modstandere af indvandring fra den tredje verden.

Hov, det er borgerne i en stribe vesteuropæiske lande for resten også. Det viste en undersøgelse i februar 2017. I otte vesteuropæiske lande var der enten absolutte eller relative flertal for helt at standse yderligere muslimsk indvandring. Over 60 pct. ønskede det f.eks. i Frankrig.

Og netop den franske præsident Macron har just udtalt, at et møde mellem Ungarns Orban og Italiens indenrigsminister Salvini ikke lige er hans kop te. Macron har om mødet mellem de to, der ønsker at stoppe yderligere indvandring, udtalt, at

”hvis de [Orban og Salvini] ser mig som deres hovedmodstander, har de ret”.

Sådan udtaler præsidenten for et land, hvor over 60 pct. af borgerne ønsker et fuldstændigt stop for muslimsk indvandring. Hvem er det, der er yderligtgående her? Er det de meget populære Orban og Salvini, eller er det manden, der er revnende ligeglad med, hvad hans eget folk mener om dette eksistentielle spørgsmål?

Macron, Merkel, May og mange andre ukvalificerede, vesteuropæiske ledere er på den forkerte side af historien. Orban, Salvini, Kurz og andre med samme kvaliteter har tænkt sig at arbejde for at imødekomme deres vælgerbefolkninger.

Og først og fremmest er det så glædeligt, at den usynlige mur mellem vest og øst i Europa er under hastig nedbrydning. Én og kun én vej går det, og det er hen imod en stadigt mere restriktiv udlændingepolitik, indtil vi har nået det punkt, hvor Middelhavet er bevogtet af krigsskibe, der sejler smuglernes både tilbage til Nordafrika, og masseindvandringen derfor stopper helt.

Italiens Salvini har allerede truet med at sende illegale indvandrere tilbage til Libyen. Næste eller næste gang igen nøjes Italien ikke med at true. Så gør de det.

Vi lever i spændende og interessante tider og så alligevel ikke. Der kan kun være tale om én vinder i det lange løb, og det er de europæiske folk og deres nationalstater.

Og imens kan den franske præsident og hans ligesindede forberede deres otium med den stigende erkendelse af, at de ikke var rette mænd og kvinder på rette sted, men blot forfjamskede skikkelser, der ikke vidste, hvad vej vinden blæste.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.