Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sverige går til valg, mens bilerne brænder, og befolkningen udskiftes

Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet.

Der er endnu ikke nogen informationer om den etniske baggrund hos dem, der fandt, at det var en god idé at futte mere end 80 biler af mindre end fire uger før det svenske valg den 9. september. Politiet har i skrivende stund pågrebet to, men hvem de er, står der ikke noget om hos Aftonbladet.

Avisen Expressen – lige så politisk korrekt som Aftonbladet – mener, at bilafbrændingerne kan gavne Sverigedemokraterne og Moderaterna, et vist nok borgerligt parti.

Det kan jo være, at det er højreekstremister eller regulære nynazister, der står bag, netop for at gavne kræfter på højrefløjen. Det kan på den anden side også være kulturberigende elementer med rødder i den tredje verden, der gerne vil hjælpe Sverigedemokraterne og Alternativ för Sverige til et godt valg. Og endelig kan det være et samarbejde mellem nynazister og indvandrere, der ser en fælles fjende i den svenske stat. Man får selv lov at gætte.

Imens kværner de svenske udlændingemyndigheder videre. En nylig dom fra EU-domstolen gør, at en stor del asylsøgere helt uden behov for beskyttelse i Sverige ikke kan udvises umiddelbart.

Indtil videre har for resten lidt under 40.000 fået bevilget asyl eller familiesammenføring til Sverige i 2018. Næsten alle disse vil komme fra den tredje verden (klik på ”Beviljade uppehållstillstånd” på siden).

Hvor stor en del af befolkningen i Sverige har så rødder i den tredje verden? Det er umuligt at sige, fordi de svenske myndigheder ikke offentliggør bare tilnærmelsesvist præcise tal for den slags. Det må skyldes, at de etniske svenskere ikke vil have godt af at vide det.

Så er det alligevel godt, at der findes en hjemmeside, der hedder Affes Statistik-blogg. Personen bag har igennem en årrække udført et kæmpearbejde med ikke mindst at finde ud af, hvor hurtigt befolkningsudskiftningen i Sverige foregår. Det går stærkt hinsidan, kan Affe afsløre.

Personer med udenlandsk baggrund udgjorde i 2017 49,4 pct. i Malmø, 37,9 pct. i Stockholm og 39,5 pct. i Göteborg. I Södertälje og Botkyrka var det omkring 60 pct. Ser man alene på mænd i alderen 15-44 år, hedder tallet for Malmø 55,3 pct., for Stockholm 43,4 pct. og for Göteborg 44,2 pct.

Laver man en fremskrivning baseret på udviklingen de foregående 10 år, ser det således ud i 2027: Malmø vil da have 62,8 pct. af mændene i alderen 15-44 år med udenlandsk baggrund, Stockholm 50,4 pct. og Göteborg 52,5 pct.

Skulle man nu tænke, om ikke denne Affe overdriver, er det interessant, at den venstreekstreme universitetsansatte Thomas Hübinette mener, at den samlede andel med udenlandsk baggrund i Sverige i alderen 0-44 år udgør 36,7 pct. Dette tal er endda uden tredje generation, som af Thomas Hübinette sættes til mellem 4 og 6 pct., hvorved andelen når op over 40 pct.

Det er ganske tankevækkende, at svenskerne og en helt masse svenske statsborgere med baggrund i den tredje verden den 9. september går til valg med visheden om, at de etniske svenskere er hastigt på vej i mindretal, et mindretal, der vil blive stadig mindre.

Sådan ser de faktiske forhold i jernindustrien ud. De oprindelige svenskere befolkningsudskiftes i stor fart, men ved nærmere eftertanke er jeg ikke sikker på, at menigmand og -kvinde i Sverige ved det. Jeg hælder nemlig til den tro, at de svenske medier har glemt at sige det til dem.

For øvrigt vil det samme ske i Danmark. Det vil bare gå langsommere. Slutresultatet er der dog ikke tvivl om overhovedet: Etniske svenskere kommer i mindretal, og det samme gør mere end 10 andre europæiske folkeslag i løbet af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Ganske tankevækkende, ikke sandt?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Sonja Mikkelsen
25.09.18, 22:02
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
25.09.18, 19:33
Det er fremragende, at Italien omsider har fået en handlekraftig regering. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.09.18, 16:12
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.09.18, 10:49
Der findes ikke mangel på arbejdskraft. Der findes lønkonkurrence. Og klynk. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her