<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Martin Krasnik og Weekendavisen går agurk i sommervarmen og præsenterer vilde konspirationsteorier om Donald Trump

Man tror næppe sine egne øjne, når man læser Weekendavisens og dens chefredaktørs fabuleringer om Donald Trump.

Nu ved vi, at det er en rekordsommer, hvad varme angår. Så varm, at Weekendavisens chefredaktion er nedsmeltet som følge af dens had til USA’s præsident Donald Trump. Den stærke varme uden svalende nedbør har gjort udslaget.

I en ledende artikel fra i fredags skriver Martin Krasnik bl.a.:

»Nu venter alle på den særlige anklager, Robert Mueller, der undersøger Team Trumps forbindelser til Rusland. Er der en rygende pistol? Har Putin inkriminerende informationer om Donald Trump, der forklarer hans opførsel? Eller er der blot tale om de overbevisende indicier, der allerede er kendt?«

Godt så. Donald Trump er allerede dømt i Martin Krasniks øjne. Overbevisende indicier er som bekendt tilstrækkeligt til en domfældelse. Og hvad bygger chefredaktøren så sin skråsikkerhed på?

På en meget lang artikel af en amerikansk journalist ved navn Jonathan Chait. Her ligger den bag betalingsmur. Her er den i uforkortet længde på engelsk.

Den minder ikke så lidt om en artikel af Weekendavisens Klaus Wivel fra den 24. november 2017 (desværre ikke online, så vidt jeg kan se), ”Et utroligt sammenfald.” Sammensværgelsesteorierne stod også her i kø for at komme til. Det hele byggede på påstande af en tidligere britisk efterretningsofficer ved navn Jonathan Steele. Intet var dokumenteret, men Klaus Wivel slugte det råt.

I artiklen af Jonathan Chait henvises der til Christopher Steele, hvorom det siges, at der har været ”rettet en vis skepsis” mod hans udokumenterede påstande. Så er den flanke forsøgt dækket ind.

Det hjælper bare ikke et hak. I den lange artikel er der intet substantielt at finde, kun rene gætterier og gisninger. Men chefredaktør Martin Krasnik har slugt det råt.

Og dermed er vi nået til den virkeligt sjove del. Jonathan Chait fik oprindeligt publiceret sin artikel den 8. juli 2018, og Weekendavisen har købt rettighederne til den og trykt hovedparten den 20. juli 2018. I mellemtiden, den 11. juli 2018, blev Jonathan Chait interviewet af den liberale (læs: venstreorienterede) tv-station MSNBC. Her lyder overskriften, som er et citat af Jonathan Chait:

»Usandsynligt, men muligt, at Trump har været en gevinst for den russiske efterretningstjeneste siden 1987

Jamen, det er det da. Det er også usandsynligt, men muligt, at min ringe person er russisk eller nordkoreansk agent. Eller det er muligt, at jeg har hemmelige pengemænd bag mig, der opererer fra Paraguay. Det er helt klart muligt, men ikke sandsynligt.

Martin Krasnik har bragt Weekendavisen til et lavmål ikke set før. I sit had til Donald Trump lader han vilde teorier om sammensværgelser trykke og hævder derpå, at indiciernes mængde er ”overbevisende”.

Godnat og sov godt, Martin Krasnik. Der er ikke mere at tilføje.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere