Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Harun Demirtas lægger etniske danskere for had og er fortaler for at nægte dem adgang til eget fædreland

Hvis Harun Demirtas vil være helt sikker på at sprede maksimalt had mellem danskere og muslimer, skal han bare fortsætte med at sige, at etniske danskere må finde et andet land, hvis de ikke er enige med Harun Demirtas.

Jeg er vant til stort set hele spekteret af udtalelser i den offentlige debat, og der skal derfor ganske meget til for at få mig op af stolen. Men det skal Harun Demirtas have, at han fik mig op af bemeldte stol i sit indlæg ” Hæng et sygehusskilt på væggene: Vi behandler ikke racister.”

Anledningen for Harun Demirtas var et læserbrev i JP af en dansker, der i knap 20 år har været bloddonor, men måtte afstå fra at give blod, fordi han ikke ville lade en tørklædeklædt sygeplejerske tappe sit blod. Læserbrevsskribenten forklarede det således:

”Jeg opfatter islam/islamisme som en religion/ideologi, der diskriminerer ikkemuslimer (”vantro”) som mig. Efter at have brugt relativt lang tid på at undersøge, hvad islam står for i forhold til mig og mine, har jeg fundet ud af, at vantro (som mig og mine) ses som tredjerangsmennesker i islam. Det flugter i mine øjne med den måde, ikkemuslimer rent faktisk bliver behandlet på i de lande, hvor islam dominerer, og også med, hvordan ikkemuslimske majoriteter bliver behandlet af muslimer i lande, hvor islam er en minoritet. Jeg synes, det er meget provokerende at blive udsat for en person i det offentlige system, der så åbenlyst bekender sig til en ideologi, der ringeagter folk som mig. Jeg synes ikke, det er rimeligt at bære det islamiske tørklæde inden for det offentlige system i Danmark.”

Se, den fortolkning af islam og af det islamiske tørklæde kan man være enig eller uenig i – jeg er personligt enig – men man må under alle omstændigheder anerkende, at der ligger et ræsonnement bag, der bygger på en ideologisk vurdering af religionen islam, herunder tørklædets betydning.

Læserbrevsskribentens grundige forklaring på sin reaktion om ikke at ville lade sig behandle af en tørklædeklædt muslimsk kvinde er imidlertid helt tabt på Harun Demirtas, der i stedet kaster om sig med beskyldninger om racisme. Havde Harun Demirtas stoppet der, havde jeg været bedøvende ligeglad med et tåbeligt indlæg, der trækker det racismekort, som for længst er blevet en dårlig vittighed. Men til slut skriver Harun Demirtas så:

”Men er du virkelig i tvivl om, om en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes.”

Det er en ren etnisk krigserklæring rettet mod det danske folk, et folk, der for 1.500 år siden byggede en grænsevold mod syd for at holde uønskede ude. Hvor skulle de etniske danskere tage hen, hvis de ikke ønsker at spille efter Harun Demirtas’ pibe? Hvorfor skulle de ikke føle sig voldsomt provokerede over en person, som vi har været nådige at give adgang (i første eller anden generation, det er underordnet), og som nu truer de hjemmehørende med landsforvisning?

Harun Demirtas synes at ønske etnisk udrensning af de danskere, som ikke ser sig selv som en del af Harun Demirtas’ multikultiimperium, en etnisk udrensning, der skal ramme dem, der søger det offentlige sygehusvæsen, fordi de har behov for hjælp, og som samtidig ikke bryder sig om, at dele af personalet bryster sig af at være bedre mennesker end en simpel etnisk dansker.

Kan hænde, at Harun Demirtas er inspireret af muslimen Tunahan Kuzu, der er parlamentsmedlem for et ekstremistisk parti i Holland? Tunahan Kuzu udtalte for en uges tid siden, at etniske hollændere, der ikke brød sig om at blive befolkningsudskiftet, bare kunne skride.

Nu foreslår Harun Demirtas så det samme for etniske danskere. En aldeles ekstremistisk udmelding. Er Harun Demirtas ude på at vække det spøgelse, der hedder etnisk krig mellem uforenelige grupper, til live? Forsøger Harun Demirtas at puste til gløderne af etnisk og religiøst had? I så fald er han godt på vej.

Nu skal du høre, Harun Demirtas. Hvis du fortsætter ad den vej, du netop har betrådt, vil du med sikkerhed bevidstgøre de etniske danskere om … lige præcis, deres etniske tilhørsforhold. Er det det, du ønsker? Hvis det sker, slipper du kræfter løs, du ikke gør dig begreb om.

Lad os håbe både for dig og os andre, at du ikke lige vidste, hvad det egentlig var, du skrev, da du skrev det med, at man må finde et andet land, hvis man ikke deler din fortolkning af det islamiske tørklædes betydning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i Brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, med mindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.08.18, 12:18
Ikke alle opgaver i samfundet løses bedst af erhvervslivet. Selv Trump sagde i 2017: »Nobody knew healthcare could be so complicated«. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.08.18, 09:44
I en samtid, der ellers svælger i hensyn til børn, er de underligt nok blevet tabu i mange politiske diskussioner, også den om at arve. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.08.18, 21:53
Det måtte jo komme. Først var antallet af indvandrere ikke noget problem. Nu skal vi juble over at blive et mindretal hos os selv. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her