Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Martin Ågerup pjatter videre

Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Det turde være løgn, men er det ikke. Martin Ågerup fra Cepos har nu begået to blogindlæg og en kronik uden med ét eneste hårdt datum i form af statistik at forsøge at vise, at hans pjank og gøgl om muligheden af at integrere hovedparten af muslimerne i Danmark har nogen gang på jorden. Det har Martin Ågerup gjort her, her og her.

I alle tre indlæg har Martin Ågerup stort set redet den samme kæphest. Danskerne bør være mere imødekommende over for muslimerne i Danmark, og i den anledning citerer Martin Ågerup fra undersøgelser, der forsøger at kvantificere bløde udsagn som graden af religiøsitet, og om man er venner med etniske danskere. Det er fint nok med sådanne undersøgelser, men de kan aldrig ligestilles med tal, der fortæller, hvordan det går med karakterer i grundskolen, med graden af uddannelse, med deltagelsen på arbejdsmarkedet og med forskellige gruppers niveau for kriminel adfærd (det sidste får jeg ikke med her).

Ingen af disse tal har Martin Ågerup fundet det for godt at bringe i sine tre indlæg. Det er pinligt for ham og vidner om, at Martin Ågerup er politisk propagandist, er en slags liberalismens svar på en Zenia Stampe, en Pernille Skipper og en Uffe Elbæk. Fakta interesserer simpelthen ikke Martin Ågerup, som fakta ikke rager de tre bemeldte en bønne.

Lad os se på disse fakta fra en ende af:

  1. I ”Indvandrere i Danmark 2017”, Danmarks Statistiks årlige publikation om især ikkevestlig indvandring til Danmark, kan man på side 123 læse følgende om tredje generation ikkevestliges karakterer i grundskolen sammenlignet med danske unge. Danske drenge henholdsvis piger fik i perioden 2013 til 2016 6,9 og 7,7 i snit. Anden generation af ikkevestlige fik kun 5,6 og 6,3, og tredje generation fik præcis samme lave gennemsnit.
  2. Det er en kendsgerning, at et lavt karaktersnit for en gruppe fører med sig, at gruppen klarer sig dårligere sidenhen. Det kan man f.eks. læse om på side 6 i en undersøgelse fra 2016 fra Den Sociale Kapitalfond. Man kan læse mere om karakterernes vigtighed her. Det er f.eks. også sådan, at frafaldet på de lange videregående uddannelser er dobbelt så stort med et snit fra gymnasiet på 4 mod et snit på 10 og risikoen for efterfølgende arbejdsløshed næsten tre gange så stor ved nævnte forskel. Der er således intet, der tyder på, at gruppen af ikkevestlige i snit vil nå på niveau med danskerne nogensinde. Enkeltindivider kan excellere, naturligvis, men den samlede gruppes præstationer vil være ringe.
  3. Hov, jamen, det var jo muslimer og ikke mennesker uden for den vestlige verden generelt, vi her taler om. Det er der råd for, men vi må tilbage til ”Indvandrere i Danmark 2014

    for at finde tal for anden generation ikkevestlige opsplittet på oprindelseslandelande. Her ser vi, at danske unge sammen med efterkommere af vietnamesere og srilankanere fik de højeste karakterer i grundskolen i perioden 2009 til 2013. Langt efter har vi en stribe bundskrabere i form af unge med rødder i Libanon, Somalia, marokkanere, tyrkere og syrere, alle lande (delvist på nær Libanon og Syrien) med massive muslimske flertalsbefolkninger (side 79). Så skulle det være fastslået, at det i meget høj grad er efterkommere i anden og sågar tredje generation med muslimsk baggrund, der klarer sig meget dårligt i skolen, og derfor også som grupper vil gøre det efterfølgende.
  4. For alle ikkevestlige (desværre ikke opgjort efter de enkelte gruppers tilhørsforhold) kan vi da også se, at de som 30-årige er markant ringere uddannede end danskere (side 49). 52 pct. af mænd i anden generation har ikke som 30-årige en kompetencegivende uddannelse. Det gælder for 31 af efterkommerkvinderne. Tilsvarende er det 26 pct. af danske mænd og 20 pct. af danske kvinder, der ikke har en uddannelse til brug for arbejdsmarkedet. Man kan også sige det sådan, at mere end 40 pct. af anden generation (tallene for de to køn adderet og derpå divideret med 2) ikke har en kompetencegivende uddannelse, mens dette kun gælder for 23 pct. af danske 30-årige unge. Over de senere år har der været en stigning i andelen af færdiggjorte uddannelser hos anden generation, men afstanden op til danske unge er fortsat meget stor, og det skyldes givet efterkommernes langt ringere præstationer i skolen allerede på det grundlæggende niveau. Det er ovenikøbet rimeligt at antage, at efterkommere af vietnamesere og srilankanere klarer sig ganske fornuftigt (de gode karakterer i grundskolen) og således trækker gennemsnittet for de ikkevestlige efterkommere op. Omvendt må snittet for de muslimske grupper ligge noget lavere.
  5. Til slut skal vi se på nogle tal for arbejdsmarkedsdeltagelse. Jeg har valgt de bedst muligt sammenlignelige tal for anden generation, nemlig Danmarks Statistiks sammenligning af de 20-40-årige, eftersom gruppen af efterkommere er meget yngre end gruppen af danskere. Beskæftigelsen for danskere sættes konsekvent til indekstal 100, og de øvrige grupper – muslimske som andre – får nu en talværdi i forhold til de 100. Ingen grupper blandt de to køn ligger på niveau med danskerne, på trods af at der er tale om personer, der pr. definition er født og opvokset i Danmark. For mændenes vedkommende ligger marokkanere, irakere og libanesere lavest med mellem ca. 76 og 78 i indekstal, en voldsom underbeskæftigelse. For kvinderne ligger libanesere, irakere og pakistanere lavest med mellem ca. 64 og 78 i indekstal, alle overvejende muslimske grupper (side 42-43). Bemærk i øvrigt, at på trods af at danske unge i langt højere grad færdiggør en kompetencegivende uddannelse (se ovenfor), er de alligevel i højere grad i beskæftigelse i alderen 20 til 40 år.

Jeg vil stoppe her. Jeg har fulgt mønsteret for de ikkevestlige, herunder de muslimske, grupper så godt, som det har kunnet lade sig gøre. Jeg har udelukkende fokuseret på anden og sågar tredje generation, alle født og opvokset i Danmark, med adgangen til en stribe velfærdsgoder, der vel kun overgås i olielandet Norge.

Der er ingen af disse tal, der indikerer, at ikkevestlige som gruppe i almindelighed og muslimer som gruppe i særdeleshed nogensinde vil kunne bidrage positivt til den danske samfundsøkonomi. Er der undtagelser? Ja, selvsagt, naturligvis og selvfølgelig. Det er der altid inden for alle grupper. Men det er afgørende, at det samlede resultat har været negativt, er negativt og efter alle solemærker at dømme også vil være det fremover og i stigende grad, hvis denne indvandring fortsætter.

Ingen af de tal – eller andre lignende tal – fandt Martin Ågerup det nødvendigt at nævne og forholde sig til. Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, strør med jævne mellemrum om sig med tal for at fremme Cepos’ sag om et mere økonomisk liberalt Danmark. Hans direktør derimod synes at være nærmest talforskrækket og vil kun bruge bløde data (sat på statistik, javel, men stadigvæk bløde data) som antal moskébesøg og følelsen af at være dansk.

Hvordan Martin Ågerup selv kan finde det intellektuelt tilfredsstillende konsekvent ikke at nævne de hårde fakta om graden af (manglende) økonomisk integration, er noget gådefuldt for mig. Martin Ågerup om det, dog. Jeg nøjes med at ryste på hovedet over lige dele slap argumentation og arrogance over ikke at finde det nødvendigt at bibringe debatten substans.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.11.18, 16:12
Det er skræmmende, at nogen synes, en sygeplejerske er en landsforræder, fordi hun hjælper mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og død. Men også det, at der er mennesker med dette forfærdelige menneskesyn i Danmark. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her