Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Alternativ för Sveriges konkrete plan for hjemsendelser

En nødvendig, men ikke tilstrækkelig, skitse til et Sverige helt henne ved afgrunden.

Det nye svenske parti Alternativ för Sverige har netop offentliggjort en konkret plan for hjemsendelser af 504.000 ikkevestlige fra Sverige. Det vil ifølge Alternativ för Sverige dreje sig om følgende grupper:

50.000 illegale indvandrere, 63.000 asylsøgere, 275.000 asylindvandrere med opholdstilladelse, inklusive familiesammenførte, lavt kvalificeret arbejdskraftindvandring 24.000, udenlandske tiggere 4.000 og endelig indvandrere med statsborgerskab (som har været særligt umulige at have med at gøre) 88.000.

Det er et godt og sympatisk forslag, som med stor sandsynlighed vil spare f.eks. en del svenske kvinder fra overgreb og voldtægt, idet ikke-etniske svenske mænd har en rystende overrepræsentation blandt psykopater, der voldtager kvinder. 82 ud af 112 dømte gerningsmænd var i en fireårig periode født i udlandet.

Som sagt et godt og nødvendigt forslag, men netop kun nødvendigt, ikke tilstrækkeligt. Det nødvendige er rigtigt at gøre, men det er ikke nok, det er ikke tilstrækkeligt. Hvad er så tilstrækkeligt i Sveriges og dermed også i Danmarks, i Tysklands, i Storbritanniens, i Frankrigs, i Hollands, i Belgiens og i Norges tilfælde? Man må ikke blive sur over, at jeg har udeladt nogle lande her. Jeg nævner blot lande, hvor det er bydende nødvendigt, at flere end det umiddelbart nødvendige antal genfinder egne, vante græsgange, som er de oprindelseslande, hvor de selv, deres forældre eller tidligere generationer er kommet fra.

Jeg skitserede søndag den 24. juni til Folkefesten 2018 en tilstrækkelig plan for genopretning af et Danmark til gavn for danskere og dermed indirekte også et Europa til gavn og glæde for Europas oprindelige folk.

Min forkromede plan har alle demokratiets og retsstatens ingredienser i behold. Den lyder som følger:

  1. Først standser vi enhver yderligere tilstrømning fra den tredje verden, og enhver skal forstås som enhver. Undtaget er kun stærkt midlertidige besøg af statsoverhoveder og lignende personer, der må forventes snarest at udrejse igen. Der tages herunder de relevante forbehold for fortolkningerne i den nuværende flygtningekonvention og andre tilliggende størrelser.
  2. Derpå meddeles det en stor del af dem med opholdstilladelse – permanent eller ikke – at de må hjemrejse, hvis de ligger det danske samfund til byrde på forskellig måde. Der gives et gradueret beløb alt efter antal års ophold til den enkelte. Der sættes også et beløb af til ”smørelse” til de embedsmænd i de berørte lande, som skal tage imod de pågældende.
  3. Personer fra den tredje verden med statsborgerskab tilbydes et særdeles rundhåndet beløb for at frasige sig deres danske statsborgerskab mod til gengæld at erhverve/generhverve statsborgerskab i oprindelseslandet. Dette tilbud skal gælde, uanset om der er tale om første, anden eller følgende generationer. Særligt her må der påregnes ret store summer til smørelse af oprindelseshjemlandets relevante myndigheder. (At der er nogle statsborgere, der ikke til tage imod dette generøse tilbud, er stort set underordnet. Tilstrækkeligt mange vil).

Det samlede beløb kan i Danmark løbe op i en 400 mia. kr. Og hvad så? Det svarer til sølle 18 pct. af det nuværende årlige danske bnp, dvs. den værdiskabelse, som dygtige danskere præsterer på ét sølle år. Givet den nuværende udgift til mennesker fra den tredje verden i Danmark på 36 mia. kr. pr. år vil en udgift på 400 mia. kr. være tilbagebetalt på 11 år, ikke meget i en nations 1.500 år lange historie.

Alt dette kan ske på demokratiets og retsstatens grund. Hvis man mener, at man skal videre end det, skylder man at forklare, om man overhovedet vil bevare demokrati og retsstat. Til mine modstandere vil jeg blot sige, at de ikke kan sætte en finger på, hvad jeg her foreslår. Andet selvfølgelig end, at de ikke kan lide det, men den slags er som bekendt en smagssag.

Jeg håber på, at repræsentanter for Alternativ för Sverige læser dette. Jeg hepper på Alternativ för Sverige til det svenske rigsdagsvalg til september. Jeg håber, at de brager ind i Rigsdagen, og at partiet derpå forfølger ikke bare den nødvendige politik, men også den tilstrækkelige politik.

Og den nødvendige politik er ikke at tilbagesende 504.000 personer fra den tredje verden. Sverige skal snarere tænke i baner a la op imod to millioner, når vi ved, hvor galt det står fat, som jeg beregnede for ikke så længe siden.

Alt mulig held og lykke til Alternativ för Sverige til september.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.20, 12:47
En gang var det acceptabelt at køre stærkt i byen, men tiderne er skiftet. Mange kører dog stadig hasarderet, især andengenerationsindvandrere. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.01.20, 11:42
Både røde og blå politikere vil have flest mulig gennem en boglig uddannelse. Det er at svigte de unge Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.01.20, 09:14
Baner Mette Frederiksen selv vejen for en ny regering? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.01.20, 21:23
Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er vred over, at Mette Frederiksen har medgivet, at indvandringen er medvirkende til vækst i antisemitismen herhjemme. Det må man ikke sige i det politisk korrekte miljø. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.01.20, 10:46
Roundup er til gavn for både biodiversitet og klimaet, og et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler med glyfosat er båret af følelser, ikke fakta. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere