Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Demokraterne i USA er fanatikere, der ønsker størst mulig indvandring

Det Demokratiske Parti er i udlændingepolitikken mindst at sammenligne med cocktailen af Alternativet, Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

En særdeles interessant hjemmeside i USA, NumbersUSA.com, opgør minutiøst, hvordan politikerne i den amerikanske kongres stemmer i immigrationsspørgsmål. Hjemmesiden skriver om sig selv, at

»Den afgørende factor i immigrationspolitikken er at vælge det rette antal legale indvandrere for de kommende år. At beslutte sig for at lavere antal antyder ikke noget negativt om de indvandrere, der allerede opholder sig lovligt i landet. Vi taler om antallet i fremtiden, som er bedst for både borgere født i USA og for borgere født i udlandet

Det kan vist dårligt kaldes andet end en moderat opfordring til at rebe sejlene, lade væsentligt færre komme ind i USA og i øvrigt opføre sig civiliseret over for dem, der allerede er ankommet.

NumbersUSA.com gennemgår løbende, hvordan de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og de 100 senatorer i Senatet stemmer vedrørende immigration. Det drejer sig om en lang række områder, f.eks. at reducere kædevandring, reducere illegal indvandring, reducere (det bør vist hedde afskaffe) statsborgerskab ved fødsel, hvis man er født på amerikansk territorium med forældre uden amerikansk statsborgerskab, med mere.

Politikerne gives karakterer efter en skala, hvor A+ er bedst, fordi den pågældende repræsentant eller senator i 95 pct. eller flere af tilfældene har stemt for strammere indvandringslove. Derefter fortsætter det nedad, indtil vi ender på F-, som gives de politikere, der fra 0 til 5 pct. af tilfældene har stemt for stramninger. En ganske fair og tilstræbt objektiv metode, hvor data kan kvantificeres.

A+ og A vil svare til 12 på den danske karakterskala, B til 10, C til 7, D til 02, E til 00 (dumpet) og F til -3 (seriøst dumpet).

Er man klar til en række gysertal? Det er nemlig, hvad der følger her. Lad os begynde med Republikanerne, som er ”strammerne” i amerikansk politik. Det er den nuværende kongres, 2017/18, der nævnes tal for her.

Af de republikanske senatorer er der kun 4 pct., der får et A-, fordi de to, der er tale om, har stemt stramt 88 og 86 pct. af gangene. 49 pct. får karakteren B+, 16 pct. et B, 12 pct. et B-, 4 pct. et C+, 8 pct. et C, 4 pct. et F, og endelig får 4 pct. et F-. Det bør ikke undre, at republikaneren John McCain er at finde blandt de to. Han ligger med et rundt 0, når det handler om stramninger.

Det samlede resultat er ikke imponerende, hvis man da ellers synes, at det er en god idé, at USA standser befolkningsudskiftningen, der under alle omstændigheder vil bringe hvide amerikanere i mindretal engang i 2040’erne, om sølle 20-30 år.

Nu skal vi så se, om der blandt de demokratiske senatorer er strammere, og hvor meget de fylder. Her finder vi, at 2 (to!) pct. får et rundt C, en god middelkarakter og den højeste her. Der er tale om én senator. 6 pct. får C-, 6 pct. F og dermed 85 pct., der får F-, svarende til -3.

Blandt republikanske repræsentanter er billedet blandet. Der er 16 pct., der opnår den højeste karakter A+, og 8 pct., der får A, men der er også 31 pct., der får B-. Der er dog kun 9 pct., der får D og kun 3 pct., der får F-.

Blandt demokratiske repræsentanter? Såmænd således: 1 pct. får C-, 1 pct. et D, 2 pct. F (dumpet) og, vupti, 97 pct. F- (seriøst dumpet, på nær to repræsentanter har alle øvrige i denne kategori en konsekvent score på 0 pct. for stramninger).

Det siges, at folk har de politikere, de fortjener. Man kan i hvert fald roligt slå fast, at den amerikanske kongres – Senatet og Repræsentanternes Hus – for nærværende er sammensat på en måde, der vil umuliggøre virkelige stramninger af USA’s udlændingelovgivning.

Det Republikanske Parti fordeler sig ret jævnt over det politiske spektrum, mens Det Demokratiske Partis folkevalgte på Capitol Hill stort set er at ligne med det mest venstreorienterede, man kan opdrive inden for udlændingepolitikken.

God Bless and Save America. Land of the Free har aldrig haft større behov for guddommelig indgriben.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.20, 12:47
En gang var det acceptabelt at køre stærkt i byen, men tiderne er skiftet. Mange kører dog stadig hasarderet, især andengenerationsindvandrere. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.01.20, 11:42
Både røde og blå politikere vil have flest mulig gennem en boglig uddannelse. Det er at svigte de unge Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.01.20, 09:14
Baner Mette Frederiksen selv vejen for en ny regering? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.01.20, 21:23
Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er vred over, at Mette Frederiksen har medgivet, at indvandringen er medvirkende til vækst i antisemitismen herhjemme. Det må man ikke sige i det politisk korrekte miljø. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.01.20, 10:46
Roundup er til gavn for både biodiversitet og klimaet, og et borgerforslag om at forbyde sprøjtemidler med glyfosat er båret af følelser, ikke fakta. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.20, 22:21
Eneste løsning mod Facebooks egenrådige fremfærd er lovgivning. Gøre det strafbart at forskelsbehandle politiske holdninger. Læs mere
Af Marie Høgh
21.01.20, 22:11
Biskopperne vil reducere Folkekirkens CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Umiddelbart rummer det symbolpolitiske forslag varm luft nok til at opvarme alle landets middelalderkirker helt indtil undergangen og Kristi genkomst. Og mens vi venter, vil biskopperne åbenbart lægger kirkehus til den identitetspolitisk syge, ekstreme selvrealisering og overopmærksomhed på os selv, som desværre (næsten) altid følger klimaaktivismen. Læs mere