Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Libertarianere, progressive og venstreradikale ønsker helt åbne grænser

Donald Trump er oppe imod det glade vanvid fra ideologisk besatte mennesker.

I sidste uge blev jeg kontaktet af TV2 NEWS, der ville høre min mening om, at man i USA i en del tilfælde har adskilt børn og forældre, efter at forældrene er blevet arresteret som illegale indvandrere (den praksis standsede Donald Trump efter hårdt pres).

Jeg svarede, at jeg gik ind for at tilbageholde illegale indvandrere, indtil de kunne sendes ud af USA igen, men at jeg var imod at adskille børn og forældre. Den venlige kvinde fra TV2 NEWS sagde da, at hun lige ville tale med sine kolleger, inden de besluttede sig for, om jeg skulle inviteres i studiet for at give min udlægning.

Jeg kunne godt regne ud, at hun ikke ville ringe tilbage.

Jeg tror, at de færreste herhjemme er klar over, hvilke hysteriske kræfter af både liberalistisk og venstreorienteret tilsnit der er på spil i USA. Donald Trump insisterer på, at illegale grænseoverløbere skal udsendes, hvilket er det samme som at opretholde USA’s lov på området.

Man må dog ikke tro, at det interesserer Donald Trumps modstandere det mindste. Med fråde om munden slår de til lyd for at lade USA’s grænse mod Mexico stå helt åben. I Danmark skal man ud til voldspsykopaterne i Antifascistisk Aktion for at finde lignende holdninger. I USA er de ved at blive en del af både venstrefløjen og de liberales dagsorden.

Den store TV-station MSNBC har en mand ved navn Donny Deutsch ansat. Han udtalte for tre dage siden bl.a. sådan her:

”Hvis du stemmer på Trump, så er det dig, vælgeren, dig, ikke Donald Trump, der står ved grænsen, ligesom nazister, der råber ”dig der, dig der”” 

Klart, klart. Stemmer man på Donald Trump, er man som en SS-vagt, i færd med at indfange jøder, der skal gasses. Man bemærker, at det er sagt af en ansat ved en etableret TV-station.

Det falder imidlertid fint i tråd med en professor ved et universitet i New York, der lagde en række personlige oplysninger om 1.595 ansatte ved USA’s grænsepatrulje ud på twitter. Det søde menneske, Sam Lavigne, mente, at nogen nok kunne bruge materialet til noget nyttigt. Det blev dog senere fjernet.

Eller hvad med en kommentator ved The New Yorker, et andet etableret medie, hvor en Masha Gessen med hjælp fra et par vanvidsforskere vegeterer over, om åbne grænser ikke er det eneste moralsk forsvarlige? For hvad nu hvis man kunne tænke sig at stemme ved et valg og lever i et diktatur, nå? Så bør man kunne rejse til et hvilket som helst land.

Så er der The Hill, et ret indflydelsesrigt, mindre amerikansk tidsskrift, der læner klart til venstre, men lige så klart er inden for de etablerede mediers verden. Her skriver en David S. D’Amato bl.a. følgende:

”Det er muligt, at Amerikas Forenede Stater ikke eksisterer i virkeligheden, i det mindste ikke som noget med moralsk betydning eller relevans inden for konteksten af debatten om indvandring”.

Jeg tænker, at selv en fra vores hjemlige Alternativet ville tænke to gange, før hen publicerede en artikel med så rablende et indhold.

Britiske The Economist kan såmænd også sagtens være med. De seneste otte dage har det vist nok engang hæderkronede tidsskrift spurgt sine læsere om dette:

”Bør mennesker have frihed til selv at bestemme, hvilket land de vil leve i?”

Igen fristes man til at udbryde klart, klart. Den besked sender vi lige videre til Afrika. Så kan Europas befolkning blive fordoblet i løbet af nul komma dut. Ikke engang The Economists læsere fandt den spændende tanke god. 71 pct. stemte imod, men 29 pct. insisterede på en symbiose mellem drengerøvsliberalisme og Uffe Elbæk.

Som rosinen i pølseenden kan vi opfriske, hvad den tidligere habile skuespiller Peter Fonda fandt for godt at skrive (oven på sagen om de adskilte børn og forældre), nemlig at Donald Trumps søn burde rives ud af sin mors arme og ”smides ind i et bur med pædofile”.

Peter Fonda har sørme undskyldt og slettet sit fuglefløjt.

Det var et par-tre af stemmerne i det amerikanske kor, der når langt ind mod midten i amerikansk politik. Det er ikke svært at vælge mellem disse mennesker og Donald Trump, alle hans personlige store fejl til trods.

USA er et dybt splittet land, og det vil kun blive værre i de kommende år. Hvordan skulle det kunne blive anderledes, når udskiftningen af det hvide befolkningsflertal går så stærkt, som den gør, Donald Trump eller ej? Seneste prognose er, at europæiske amerikanere kommer i mindretal i 2045.

God Bless America. Landet har virkelig brug for det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Christel Schaldemose
26.09.18, 09:17
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
25.09.18, 22:02
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
25.09.18, 19:33
Det er fremragende, at Italien omsider har fået en handlekraftig regering. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.09.18, 16:12
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.09.18, 10:49
Der findes ikke mangel på arbejdskraft. Der findes lønkonkurrence. Og klynk. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her