Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Facebook fjerner Generation Identitærs konto – den politisk korrekte mastodont slår hårdt ned på ytringsfriheden

Facebooks monopollignende stilling bruger giganten til groft misbrug af egen magt.

Den danske organisation Generation Identitær har aldrig skrevet eller ytret ét ulovligt ord. For to dage siden blev deres facebookkonto ikke desto mindre lukket med begrundelsen, at Generation Identitærs posteringer var imod Facebooks ”fællesskabsstandarder” eller ligefrem var ”hadefuld tale”.

Læs selv hvilke opslag, som Facebook har fjernet, inden Generation Identitærs konto blev lukket helt.

Som man vil kunne læse, er der ingen opslag, der opfordrer til vold, eller som er blot i nærheden af den danske racismeparagraf. Facebook er således ude i et helt andet ærinde end at fjerne indlæg og lukke konti, der overtræder lovgivningen i Danmark.

Generation Identitær kan berette, at den samme skæbne – lukning af konti hos Facebook – er overgået en stribe afdelinger af Generation Identitær i europæiske lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. Jeg har selv kontrolleret dem i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. I Frankrig og Tyskland er de helt forsvundet, og i Storbritannien er der blevet fjernet indlæg af Facebook. Kontroller eventuelt selv det hastigt skiftende internet.

Hvad er det dog for en organisation, Generation Identitær, der får Facebook til at lukke konti, selv om der intet ulovligt står i deres opslag? Lad os se, hvad danske Generation Identitær skriver om sig selv på deres hjemmeside. Under punktet ”Remigration” hedder det bl.a.:

”Remigration og repatriering bliver ofte forvekslet, men der er store forskelle på de to. Repatriering indebærer en tvungen hjemsendelse af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, og er det man tidligere har haft som løsningsmodel på det gamle højre…Vi er anti-utopister, og stræber efter en langt mere pragmatisk løsning: Vi mener at det er muligt at have afgrænset immigration, som vi havde det i tiden før masseindvandringen – så længe vores etnokulturelle identitet styrkes og bevares…Der findes mange andre tiltag, som for eksempel at belønne visse grupper for at migrere hjem. Dette gøres faktisk allerede i Danmark. Fælles for alle tiltagene er dog, at de kun giver mening at indføre, hvis man samtidig stopper med at give ikke-vestlige migranter ret til ophold i landet.”

For det første er der intet ulovligt i at skrive sådan, og for det andet er der udtryk for sund fornuft, ikke ekstremisme. Er man modstander af masseindvandring, ønsker man denne standset. Derpå ønsker man politiske tiltag, der på retsstatens grund reducerer antallet af utilpassede mennesker i Danmark fra den tredje verden. Det er, hvad Generation Identitær skitserer her.

Generation Identitær er blevet beskyldt for at fokusere på det etniske. Jeg vil også gerne beskyldes, idet jeg har skrevet om det etniskes betydning en del gange. Generation Identitærs politiske modstandere (som også er mine) har dog et gevaldigt problem, hvis de tror at kunne pådutte Generation Identitær ekstreme holdninger af den grund. Generation Identitær har på deres hjemmeside et meget fint afsnit, hvor de diskuterer det etniskes betydning, bl.a. står der således:

”Havde vi ikke den etniske kontinuitet var vi ikke et folk, men løsrevne individer uden forbindelse til vores lange historie, og de skikke og traditioner vi havde, kunne ikke sættes i forbindelse til en lang række af vores forfædre…Lad os slå fast en gang for alle, at vi ikke tror på idéen om racerenhed. Det findes ikke…Vores forståelse bygger på en helhedsopfattelse, hvor vi anerkender at identitet er en kompleks størrelse, der ikke kan reduceres til hudfarve, om du spiser frikadeller eller fejrer jul. I stedet handler det om at være del af en lang historie, og den gradvise udvikling af kulturelle praksisser, der har rod i det folk de er vokset ud af. De forskellige dele kan ikke skilles ad, for det er helheden, der udgør identiteten. Kulturen svæver med andre ord ikke frit i luften.”

Det lange citat er nødvendigt for at få klargjort, at Generation Identitær ikke er fanatikere, men baserer sig på en praktisk tilgang til politik, hvor et folkeligt fællesskab er helt nødvendigt, hvis sammenhængskraft og tillid skal bevares.

Og så er det selvfølgelig et holdningsspørgsmål, om man er enig med Generation Identitær eller ej. Det er ikke så vigtigt her. Afgørende er, om en mastodont som Facebook med en monopollignende status suverænt skal have lov til at lukke konti, hvis politiske indhold Facebook ikke er enige i, men som i øvrigt er fuldt lovligt.

Monopoler, eller det, der ligner, er en potentielt farlig ting, enten for prisen på varen eller som i dette tilfælde for ytringsfriheden. Man behøver ikke at støtte Generation Identitær (jeg gør i høj grad personligt, men det bør være sagen uvedkommende) for at foruroliges over, at giganten Facebook frit har lov at censurere lovlige ytringer, frit kan bestemme, hvad der må tales om på de sociale medier, og således kan prøve ved hjælp af redskaber, der leder tankerne hen på styreformer, som burde høre en fjern fortid til, at fjerne ubekvemme politiske budskaber.

Ethvert demokratisk sindet menneske bør oprøres over, at Facebook kan fjerne indhold, som afviger fra, hvad Facebook bryder sig om.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
20.07.18, 13:31
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret? Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
20.07.18, 12:51
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.07.18, 22:25
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.07.18, 19:00
Hvis Harun Demirtas vil være helt sikker på at sprede maksimalt had mellem danskere og muslimer, skal han bare fortsætte med at sige, at etniske danskere må finde et andet land, hvis de ikke er enige med Harun Demirtas. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.07.18, 17:54
I Randers ligger et bjerg af plastik. Omkring 700 tons kødbakker, folie og plastemballage, der kunne genanvendes, men som i stedet er blevet en skamstøtte over regeringens langsommelighed og manglende grønne ambitioner. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.07.18, 11:37
Der er aldersgrænse på hyggelotto, men ikke på hardcore gambling. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.07.18, 16:17
Vidensdeling og forebyggelse frem for helbredelse kan være værn mod cyberangreb. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.07.18, 12:49
Er du virkelig i tvivl om, hvorvidt en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.07.18, 19:54
Aarhus har fået verdens største havnebad tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her