Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ekstra Bladets Mads Kastrup manipulerer om ikke vestliges bidrag til Danmark

Det er sørgeligt at være vidne til, at et ledende mediemenneske polerer virkeligheden.

Mads Kastrup blev efter en lang karriere hos Berlingske opinionsredaktør på Ekstra Bladet. Så langt, så godt. Hvordan går det så nu for Mads Kastrup under chefredaktør Poul Madsens faste styrelse, der inkluderer et gedigent samarbejde med den Özlem Cekic, der strakte sandheden helt til det yderste i forbindelse med ikke-vestliges kriminalitet?

Mads Kastrup begik den 2. juni en klumme i Ekstra Bladet med titlen ”Hvorfor praler Støjberg og hendes støtteparti ikke af sejren?”, hvor Mads Kastrup klandrer integrationsministeren og DF for ikke at ville indrømme, at det egentlig går ret godt med integrationen af ikkevestlige.

Mads Kastrup citerede en artikel fra ugeskriftet ”Mandag Morgen”, der den 27. maj kunne prale med overskriften ”Integrationen er en overset succes”. Her blev professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet bl.a. citeret for at sige, at vi på en integrationsskala fra 0 til 10 vel ligger ”på en 8-stykker. De allerfleste børn går i vuggestue og børnehave. Navnlig kvinderne er buldret frem på de videregående uddannelser, og i de senere år er det også gået stærkt frem blandt mændene.”

I Mandag Morgens artikel henvises der til fire andre artikler fra Mandag Morgen, deriblandt en med et interview med en Hans Jørgen Lassen, der i en phd. afhandling mener at afdække, at ”Integrationen af udlændinge er væsentlig mere succesfuld, end den fortælling, som præger medierne og den politiske debat, giver indtryk af.”

Herefter er det vist tid til et kig på den faktisk foreliggende virkelighed:

Det er banalt indtil det pinlige, at der under en økonomisk højkonjunktur, som vi, ser det ud til, er i begyndelsen af, vil blive ansat flere. De flere, de sidst ansatte, vil alt andet lige have ringere kvalifikationer end de først ansatte, men de vil blive ansat, fordi der er mangel på arbejdskraft. Det bekræfter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en artikel fra den 8. april i år.

Klikker man på linket i bunden af artiklen, ”Hent analysen her”, hedder det bl.a.:

”En stor del af forklaringen på jobfremgangen for indvandrere er, at befolkningen med ikke-vestlig baggrund er vokset siden 2013. Isoleret set bidrager væksten i befolkningen med ikke-vestlig baggrund til at øge beskæftigelsen med ca. 18.000 fuldtidsbeskæftigede. Korrigerer man for befolkningstilvæksten blandt indvandrere har der dog alligevel været en fremgang i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere på ca. 6.000 fuldtidsbeskæftigede.”

Hov, så fik vi lige reduceret den relative jobfremgang med to tredjedele, fra 18.000 til 6.000. Og resten kan stort set tilskrives højkonjunkturen eller det, der ligner.

Hvad kan vi ellers sige om de ikkevestlige som gruppe? Der tyr vi til Danmarks Statistiks årlige publikation, senest ”Indvandrere i Danmark 2017”.

På side 49 kan man ganske rigtigt læse om en betydelig fremgang for ikkevestlige efterkommere, ganske særligt kvinderne. 70 pct. af dem havde som 30-årige en kompetencegivende uddannelse. Det havde til sammenligning kun 49 pct. af mændene af efterkommere. Over for dem havde 74 pct. af danske mænd og 81 pct. af danske kvinder som 30-årige en kompetencegivende uddannelse. Forskellen mellem dem er tydeligt indsnævret over de seneste år. I ”Indvandrere i Danmark 2011” f.eks. viste det sig, at kun 45 og 62 pct. af 30-årige af efterkommermænd henholdsvis –kvinder havde en kompetencegivende uddannelse mod 73 og 79 pct. for de tilsvarende danske grupper (side 65).

Lægger vi gennemsnittet af mænd og kvinder sammen, får vi, at 53-54 pct. af de ikkevestlige 30-årige efterkommere i 2011 havde en kompetencegivende uddannelse. Det skulle holdes op imod gennemsnittet af danske mænd og kvinder, der havde 77-78 pct. Denne forskel i procentpoint ca. 24 var i 2017 indsnævret til en forskel på 58-59 pct. til de ikkevestlige mod 77-78 pct. til danske 30-årige med en kompetencegivende uddannelse, en forskel på ca. 19 procentpoint, en indsnævring mellem 2011 og 2017 på 5 procentpoint.

Så langt, så godt. Nu skal vi bare lige have set på, hvordan de ikkevestlige efterkommere klarer sig i grundskolen. De klarer sig ikke godt, end ikke i tredje generation – efterkommernes børn – som jeg tidligere har demonstreret.

Ikkevestlige efterkommere og deres børn, 3. generation, klarer sig langt ringere end danske børn i grundskolen. Forskellen er i snit 1,3 karakter, og den dækker over, at karaktererne for pigerne er 6,3, for drengene 5,6, for danske piger 7,7 og for danske drenge 6,9. Bemærk at myten om piger som langt dygtigere end drenge ikke holder. Tallene for 3. generation er nærmest præcist lige så ringe som for 2. generation og har været det siden 2014, hvor Danmarks Statistik først offentliggjorde disse oplysninger.

Det er dokumenteret af fagbevægelsens ugebrev A4, at ”Gode karakterer fra grundskolen er den bedste kur mod frafald.” Og det er selvfølgelig, hvordan det er. På individniveau kan vi aldrig sige noget sikkert. Men på gruppeniveau slår det ikke fejl: Dårlige karakterer i grundskolen er lig med en ringere uddannelse og en dårligere deltagelse på arbejdsmarkedet generelt.

Bundlinjen er følgende: Når karaktererne er lige så ringe for 3. generation som for 2. generation – og langt ringere end for danskere – da vil disse grupper aldrig klare sig i nærheden af niveauet for danskere.

Når man læser Mads Kastrups fantasterier, kan man tro det modsatte. Det kan man ikke, når man undersøger den foreliggende virkelighed og dens grumme tal

Mads Kastrup leverer ikke falske nyheder, slet ikke. Mads Kastrup præger i stedet dagsordenen med hygiejnerigtige nyheder. Mads Kastrup fandt det ikke besværet værd at finde bare nogle af de tal, der modsagde hans manipulerede historie. Han foretrak den lette, politisk korrekte, variant.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Signe Munk
21.06.18, 13:37
Det er på tide, at venstrefløjen vågner op og indser, at der også skal stilles krav, hvis kvinder af ikkevestlig baggrund skal hjælpes. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.18, 09:57
Tak til Lars Løkke Rasmussen for at indføre nationale flagdage i Rigsfællesskabet Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.18, 18:15
Ingen glæder sig over at ringe til sin leder, melde sig syg og ligge med feber og en tung og dårlig samvittighed derhjemme, fordi ens kollega nu må løbe endnu stærkere. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.18, 15:58
Vi behøver ikke vente på robotterne, de er her allerede. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.06.18, 10:16
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.06.18, 09:23
Husker du, da den nuværende regering kaldte sig selv den grønneste nogensinde? Det er næsten til at le af i dag, hvis altså ikke det var fordi, det er så katastrofalt. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.18, 17:28
Den nordiske krimi er flyttet nordpå og er blevet til den arktiske krimi Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
18.06.18, 13:29
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.18, 00:01
EU-kommissionens forslag til ny EU-lov truer muligvis med permanent at blokere den fri meningsudveksling på nettet. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her