Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Konfliktråd virker ikke, men venstrefløjen fortsætter utopien

At sætte voldsforbrydere sammen med deres ofre gør ikke gerningsmændene til bedre mennesker.

For snart en årrække siden underviste jeg som bijob politielever på første år af uddannelsen. Det var en fornøjelse. Der var tale om unge mennesker – flest mænd, men også mange kvinder – mellem 21 og 30 år. De var stort set alle solide folk, der ønskede at være politifolk, fordi de ville være med til at opretholde lov og orden. De ledende lærere – selv uddannede politifolk – lugede effektivt ud blandt de få dårlige elementer.

Som en del af undervisningen indgik et fængselsbesøg. Således har jeg set det indre af Anstalten ved Herstedvester (i dag Herstedvester Fængsel) en ti gange. Fængslet huser nogle af landets farligste forbrydere.

Særligt husker jeg, da en politielev spurgte en af stedets psykologer: ”Angrer de nogensinde?” Psykologen smilede skævt og svarede så: ”Jah, at de er blevet fanget”. Det var sådan set det største problem, de ansatte kæmpede med. De indsatte fortrød stort set aldrig for alvor deres handling, men var kede af, at de var blevet opdaget og dømt. Et eksempel på, hvad psykologen mente, kan man se i klippet fra youtube, ”Han havde været træls gennem en længere periode”.

Siden 2010 har den danske stat tilbudt noget, der kaldes konfliktrådgivning. Hvis begge parter, forbryder og offer, samtykker, kan de to mødes og ”får mulighed for at tale sammen under trygge forhold om, hvad der er sket.”

Dette tiltag blev bredt vedtaget i Folketinget, men har i sin essens et tydeligt venstreorienteret præg. Loven er en blåstempling af, at man tror, at både gerningsmand og offer har gavn af at tale sammen, og at samtalen giver bedre mulighed for, at den skyldige ikke begår ny kriminalitet.

Nu viser det sig, at to undersøgelser ikke kan finde nogen effekt af konfliktråd. Gerningsmændene begår ikke mindre kriminalitet, og ofrene har som helhed ikke fået noget ud af det. Det sidste dækker vel over, at enkelte har, men at andre kun har fået genoplivet deres traume og derfor har fået det værre. Det hele står at læse i to længere artikler fra Kristeligt Dagblad, der desværre begge er bag betalingsmur.

Flere forskere er ikke vendt tilbage trods gentagne henvendelser fra avisens side. Tidligere professor i jura, Eva Smith, og varm fortaler for konfliktråd, udtaler sig og siger bl.a.:

”Derfor undrer det mig også, at det slet ikke har haft nogen effekt på de kriminelle, for vi ved jo fra vores egen børneopdragelse, at det virker, hvis man fortæller sine børn, at den ugerning, de gør, er forkert.”

Udtalelsen er næsten hjertegribende naiv. Lyt i stedet til Ask Elklit, professor og tidligere leder af Videnscentret for Psykotraumatologi, og som fra begyndelsen var skeptisk over for ordningen:

”Det er tit karakterafvigende typer, der begår overgreb som voldtægt og grov vold. Det kan være svært at gennemskue, om de reelt angrer forbrydelsen. Hvis de udviser en empati, som ikke stikker så dybt eller måske endda er det rene spil for galleriet, så kan offeret risikere at blive taber endnu engang”.

Læs det venligst én gang til. Giver det mening? Ja, det gør det da. Har man f.eks. begået grov vold eller voldtægt, har man just præcis en afvigende karakter. Man angrer ikke bagefter, for gjorde man det, havde man slet ikke begået forbrydelsen i første omgang. Det er ret enkelt.

Men efter i årtier at have dyrket rærlige teorier om, at forbryderen næsten også er offer, kan venstrefløjen ikke indrømme, at den også her har taget grumme fejl. SF’s tidligere folketingsmedlem Meta Fuglsang, en af de fremmeste fortalere for konfliktråd, fortryder intet. Adspurgt om man bør revidere ordningen, svarer hun:

”Egentlig ikke. Min nysgerrig går snarere på, hvad vi har fundet ud af med konfliktrådene indtil videre, og om vi kan trække på de erfaringer, vi har gjort. Min oplevelse er, at tonen omkring kriminalitet er blevet skærpet, og at vi er gået længere væk fra den forebyggende tankegang i forhold til kriminalitet. Og for mig handler det også om den tankegang og det menneskesyn, vi har i forhold til kriminalitet og straf.”

Det er venstrefløjen for fuld udblæsning. Intet lært, intet glemt. Et fint menneskesyn uden sammenhæng med realiteterne. Virkeligheden retter sig ikke efter teorierne, men det er virkelighedens skyld, ikke teorierne.

Det bliver ikke sidste gang, at venstrefløjen og teorierne tager fejl.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
21.10.18, 14:10
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.18, 08:20
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien Læs mere
Af Mikael Jalving
21.10.18, 07:30
Demokrati er et slagord i Vesten, længe før det kan nå at slå rod i Østen. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen, må få os til at overveje, om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her