Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skjuler dansk politi alt for ofte etniciteten på mistænkte forbrydere?

Det må vi ikke håbe, men på bare en lille uge har det fundet sted mindst fire gange.

Man tør roligt sige, at politiet er en bærende pille i det danske samfund. Politifolk skal være godt uddannet, og borgerne skal kunne stole på, at politiet gør sit yderste for at opklare især alvorlige forbrydelser som vold og voldtægt. Til dette hører, at politiet offentliggør alle relevante oplysninger, der kan medvirke til sagens opklaring.

Er sagerne særligt alvorlige, bør alle oplysninger tilgå offentligheden, også selvom de formodede gerningsmænd allerede er pågrebet. I en ekstremt grov voldtægtssag fra Esbjerg fra den 31. marts afgav politiet ikke nogen oplysninger af sig selv. En 14-årig pige blev voldtaget, og en anden 14-årig blev forsøgt voldtaget. Gerningsmændene ser ud til at være to afghanere, der lige nu sidder varetægtsfængslede. Først da Jyske Vestkysten havde fået et tip, bekræftede politiet etniciteten på de to afghanere, der, hvis de er skyldige, er psykopater.

Skandalen består selvsagt i, at især borgerne i Esbjerg og omegn øjeblikkeligt skal informeres om alvorlige forbrydelser, så de kan tage deres forholdsregler. Politiets lamme forklaring om, at man ville skåne ofrene, holder ikke en meter. En sådan berøringsangst kan kun medvirke til, at risikoen for nye ofre vokser.

Tanden værre bliver det, når politiet ikke har fanget gerningsmanden endnu. Den 6. maj standsede politiet i Esbjerg en bil og bad føreren slukke motoren. Da denne ikke gjorde det, rakte en betjent ind for at dreje nøglen om, men føreren – igen: en psykopat – valgte at speede voldsomt op, og betjenten blev derfor trukket efter bilen en 30-40 meter, hvorpå han falder af. Politiet meddeler her, at man ved, hvem gerningsmanden er, men at man ikke vil oplyse signalement.

Igen er det en uacceptabel handlemåde af politiet. Offentligheden har øjeblikkeligt krav på at få at vide, hvem gerningsmanden er, inklusive om han er etnisk dansk eller ikke.

Og så er der de helt uantagelige tilfælde, hvor forbryderne ikke er blevet pågrebet, og hvor politiet ikke ved, hvem de er. Den 2. maj blev en 37-årig mand angrebet af tre ukendte gerningsmænd. Den 37-årige – selv kendt i det kriminelle miljø – slap væk ved at køre til skadestuen i en anden mands bil.

Nu kommer pointen: Først da netmediet 24nyt kontaktede politiet og spurgte, hvorfor politiet ikke havde offentliggjort den formodede identitet på gerningsmændene, kom der skred i tingene. Politiet ringede tilbage til nævnte medie og kunne nu fortælle, at gerningsmændene så således ud:

”Mænd, 15-20 år, ca. 160 cm høje, spinkle af bygning, anden etnisk herkomst end dansk, brun hudfarve, alle iført sort hættetrøje og sorte bukser.”

Sidste historie i denne omgang er også fra Esbjerg. En mand var blevet ”tæsket med knytnæveslag og spark af en gruppe unge mænd.” Igen ville politiet først oplyse signalement af de formodede gerningsmænd efter henvendelse fra 24nyt. Nu lød det, at to af de angiveligt fire gerningsmænd så således ud:

”Anden etnisk oprindelse end dansk. Kort lyst hår. 160-165cm høj.” Og ”175-180cm høj. Brun i huden. Sort hår.”

Spørgsmålet er, om der er en tendens her. Jeg har henvist til både et etableret medie og et alternativt ditto. Ud fra det foreliggende kan man naturligvis ikke bevise, at der er tale om en fast praksis hos politiet, og det tvivler jeg også på. Men, men, men. Det er sandelig også slemt nok, hvis dansk politi alt for tit undlader at give de fulde oplysninger om formodede gerningsmænd, inklusive etniciteten.

Hvis det sker for ofte, vil tilliden til politiet falde, og det vil være ulykkeligt. Jeg gentager: Politiet er en bærende pille i samfundskonstruktionen, og det er bydende nødvendigt, at denne pille oplyser borgerne så meget som muligt om identiteten bag de gerningsmænd, som plager og ødelægger livet for sagesløse mennesker.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.