Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Canadas premierminister Justin Trudeau er den vestlige verdens svar på total overgivelse til den anden

Hvis det ikke var så alvorligt, ville det være morsomt. Justin Trudeau er imidlertid et katastrofetegn for mennesker af europæisk herkomst.

Canada er et land, et i areal enormt land, der blev koloniseret af europæere. Naturligvis boede der mennesker i Canada, før europæerne kom dertil, men de blev fortrængt, og staten Canada blev skabt. Den blev skabt af franske mænd og kvinder i Quebec og af briter i det øvrige område, der lå og ligger nord for USA. Det var surt og grumt for de oprindeligt indfødte, men det var sådan, det var. Hvis man vil lave om på det i dag, skylder man vist at forklare hvordan.

Efterkommere af franskmænd og briter – og senere hen andre europæere, f.eks. danskere – skabte nationen Canada gennem flere hundrede år, fra især 1600-tallet og frem til tiden efter den anden verdenskrig.  

Dette var udgangspunktet. Canada var i alt væsentligt et nordamerikansk land, der var koloniseret af europæere, alt overvejende af briter og franskmænd. Men så skete der noget. I 1971:

Pierre Trudeau, daværende premierminister og far til den nuværende premiereminister Justin Trudeau, erklærede med det canadiske parlaments støtte Canada for et ”multikulturelt samfund”. Canada var fra nu af et samfund baseret på mange kulturer, ikke kun en fransk og britisk omsat til canadiske forhold. Denne politisk korrekte hensigtserklæring skulle få følelige konsekvenser. Siden da har Canada modtaget en meget stor del af sin indvandring fra lande i den tredje verden.

I dag er sønnen Justin Trudeau så premiereminister, og han må siges at have lært lektien om det multikulturelle i en grad, hvor betegnelsen dikkende lammehale langt fra slår til. Her er f.eks., hvad Justin Trudeau udtalte i 2017:

”Jeg bliver jealous, hver gang jeg møder nogen, hvis forældre selv valgte Canada, eller som selv valgte Canada. Fordi jeg synes, at det er fantastisk, at man vælger Canada, snarere end at være født ind i Canada, at dette valg er et bevis på en imponerende vilje til at ville lade sig knytte til Canada.”

Udtalelsen er både rablende og umådeligt grov. Den er rablende, fordi Justin Trudeau ikke aner, om indvandrere vælger Canada af kærlighed til den skabte britiske eller franske kultur, eller om de gør det af materielle grunde, og den er grov ud over al måde, fordi den håner canadiere af britisk og fransk – eller andre assimilerede europæere – afstamning, som kan spore deres aner mange generationer tilbage.

Justin Trudeau stopper ikke her. Lad os forestille os følgende situation: Landets premierminister afbryder et ungt velformuleret menneske, fordi hun bruger det engelske ord ”mankind”, som betyder menneskeheden. Premierministeren beder det unge menneske om at sige ”peoplekind”, et lige så perverteret ord som det svenske ”hen”. Det var, hvad Justin Trudeau gjorde ved et offentligt møde i 2018.

Skal man grine eller græde?

Canadas premierminister vil tydeligvis foretrække at opføre sig som et forvirret menneske med svære vrangforestillinger end som et voksent menneske med ansvaret for et land. At Canadas liberale udlændingepolitik underminerer canadiernes tillid til hinanden, tager han sikkert ikke så tungt. I 2014 viste en undersøgelse fra storbyen Vancouver og omegn, at tilliden mellem borgerne var lav.

Undersøgelsen bekræfter den amerikanske sociolog Robert Putnams tilsvarende fra 2007. Jo mere multietnisk et samfund er, jo lavere er tilliden. Canadas Justin Trudeau synes ikke at have nogen problemer med at lade de europæiske canadiere forsvinde som folk. Han vil hellere lefle for indvandrere på bekostning af de hjemmefødte, og han vil gladeligt udskifte sproget med kunstigheder som ”peoplekind”.

Stakkels Canada.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.09.18, 10:43
Nationalstaterne har fejlet big time Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.09.18, 09:37
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand. Læs mere
Af Rune Lund
19.09.18, 08:45
Danske Bank har spillet hasard med stabiliteten og tilliden til den hele den finansielle sektor i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her