Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor er Donald Trumps udenrigspolitik på vej hen?

Man kan frygte, at ”The War Party” – høgene hos Republikanerne – har trukket det længste strå.

Jeg vil begynde med for Gud ved hvilken gang at gentage, hvorfor jeg allerede i juli 2015 skrev, at jeg håbede, at Donald Trump ville blive valgt til USA’s præsident i november 2016. Det gjorde jeg af tre grunde:

  1. Donald Trump lovede at bygge ”a big beautiful wall”, en stor smuk mur, til grænsen mod Mexico. ”En nation uden grænser er ikke en nation”, sagde Donald Trump, og hvor har han ret i det. Grænser, der håndhæves, må der til, hvis ikke vestlige lande vil oversvømmes af den tredje verden og forandres til ukendelighed.
  2. Donald Trump lovede at hjemtage millioner af tabte amerikanske industriarbejdspladser. I årtier har især Kina – men også lande som Mexico og dele af det øvrige Asien – udkonkurreret USA’s produkter gennem ekstremt lave lønninger og elendige arbejdsforhold, som Vesten aldrig hverken kan eller skal konkurrere med.
  3. Og som det tredje lovede Donald Trump, at han ville gøre en ende på USA’s uendelige krige i især Mellemøsten og Afghanistan. Umulige demokratiprojekter skulle ophøre. Hvor religiøs fanatisme og klanstrukturer hersker, bliver der aldrig demokrati og retsstat, hverken i dag, i morgen eller nogensinde.

Det første løfte har det indtil videre knebet gevaldigt med. Muren mod Mexico lader vente på sig. Blandt republikanerne i Kongressen er der både skvat og folk, der er hårdere i filten end Trump og derfor ikke vil kæde muren sammen med amnesti til illegale unge.

Donald Trumps løfter om handelskrig med Kina er sød musik. Ikke fordi vi skal håbe på en handelskrig, men fordi alene truslen om en sådan kan presse Kina til at åbne sit hjemmemarked op og formindske det groteske handelsunderskud, som USA har i sin handel med Kina. Kina sælger varer til en værdi ca. fire gange så stor, som landet køber for.

Dermed er vi nået til det tredje kerneløfte fra Donald Trump, en kraftig formindskelse af USA’s – og for den sags skyld også EU’s – naive tro på, at ”den anden” ønsker at leve som os. Det gør den anden ikke, og han kommer heller ikke til det. Intet indikerer det.

Så sent som for en lille uge siden meddelte Donald Trump, at han forventede at kunne trække USA’s styrker ud af kamphandlinger i Syrien, et virkeligt godt tegn.

Få dage efter kom der forlydender om, at Syriens diktator Bashar al-Assad har anvendt giftgas mod civile i Syrien, en barbarisk handling, hvis det er korrekt, hvad jeg gerne tror, at det er. Det er således ikke forbrydelsens afskyelighed, vi skal diskutere her. Problemet ligger et andet sted, et helt andet sted.

Donald Trump truer nu med at bombe syriske regeringstropper og –faciliteter, hvormed USA vil bringe sig selv meget tæt på en konflikt med Rusland. Særligt det sidste er selvfølgelig indlysende vanvid. Men selv en sønderbombning af assadregimet er mere end problematisk. Selv hvis Rusland holder sig på sidelinjen, er det noget bras. En bombekampagne bygger nemlig på en fejlagtig præmis:

En eskalering af konflikten i Syrien bygger på den forrykte tanke, at Vesten – in casu USA – kan gøre verden til et mindre hæsligt sted ved at bombe lande, der alligevel ikke er i stand til at opbygge vestlige samfundsstrukturer. Det er åbenbart fortsat sådan, at en stor del af Vestens elite bilder sig ind, at kloden kunne være en edens have, hvis blot vi i Vesten medbringer en stok af tilstrækkelig størrelse. Det er både naivt og farligt at tro dette.

Islamisk Stat var aldrig opstået, hvis krigsherren George Bush ikke havde beordret USA’s militær til at gå ind i Irak. Løgn og latin samt fede floskler og fraser var optakten til invasionen i Irak i 2003. Det kan jeg vist nok blive enig om også med mine venstreorienterede modparter. Irakkrigen var en katastrofe, og det såkaldte arabiske forår fik en lige så stupid modtagelse i Vesten. Bundlinjen er i stedet følgende:

Med få undtagelser er verden uden for den vestlige verden i en, efter vestlig standard, elendig forfatning. Men det er netop en vestlig standard, vi taler om, ikke en latterlig, ikke-eksisterende universel standard. Verden uden for Vesten er mestendels kaos i al almindelighed, og den vil i al forudsigelig fremtid vedblive at være sådan.

Dermed har jeg vist fået slået min pointe fast. Donald Trump bør holde sig langt væk fra Mellemøstens krige og elendigheder. Det er skuffende, at han synes at lade sig lokke af sirenernes sang om bomber, og jeg skal komme efter dig. Stands dog disse korstog, Donald Trump. Det var en af tre vigtige grunde til, at du vandt i 2016.

Men bare lige for at understrege forskellen: Donald Trump kan nå at komme til fornuft. Med Hillary Clinton i Det Hvide Hus havde vi fået en sand universalistisk galning. I stedet har vi alternativet Donald Trump. Mildest talt ikke perfekt, men dog et alternativ til den rablende elite, som i disse år kører Vesten helt hen imod afgrunden, så tæt ved, at vi snart stirrer ned i den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.18, 20:34
Tonen i debatten er en trussel mod folkestyret Læs mere
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen må få os til at overveje om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.10.18, 08:43
Af Signe Munk
18.10.18, 13:06
Skal vi forbedre vores sygehuse, skal vi også forbedre arbejdsmiljøet. Og der er flere steder, der skal tages fat. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her