<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvopfyldende profeti: Venstrefløjens bortforklaring på alt det, der ikke går deres vej

Når virkeligheden ikke gør, som man vil, må man finde på dårlige undskyldninger.

Det er almindeligt anerkendt, at venstrefløjens forestillinger om det gode samfund har lidt skibbrud på skibbrud. Først mente de, at et kapitalistisk samfund med markedsøkonomi var ondt og måtte erstattes af et kommunistisk med planøkonomi. Den drøm overlevede ikke Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Men skidt-pyt, tænkte de, vi finder på en ny drøm.

Det blev til utopien om det multietniske og multikulturelle samfund og til, at klodens kulturer kunne leve fredeligt side om side. Da utopien fortsat har vanskeligheder med at materialisere sig, må man finde på forklaringer, der kan forklare det mærkelige. Og her kommer så den absurde teori om den selvopfyldende profeti ind.

Ud fra denne underlødige teori er der nogle onde mennesker, der ødelægger drømmen ved at hævde, at det ikke er muligt at skabe det lykkelige multi-kulti-samfund, og at der ikke bliver evig fred mellem denne verdens kulturer.

Det sidste fik f.eks. nu afdøde Samuel P. Huntington at føle, da han havde udgivet sit banebrydende værk Clash of Civilizations, først som artikel i 1993 og som en murstensbog i 1996. Huntington har selvsagt ikke fået ret i alt siden da, men det grundlæggende havde han fat i: Efter den kolde krigs ophør ville de forskellige hovedkulturer vende sig mod deres oprindelige rødder, og alle ikkevestlige kulturer ville blive mindre påvirkede af den vestlige verden, ikke mere. En anden hovedtese er den, at den vestlige verden har et uforsonligt modsætningsforhold til den muslimske verden. Af samme grund var Huntington i 2003 modstander af krigen i Irak, som var utidig vestlig indblanding i en anden kultur.

Samuel P. Huntington blev øjeblikkeligt skudt i skoene, at hans teori ville blive en selvopfyldende profeti, altså gå i opfyldelse alene ved at blive fremsagt. Ud fra denne udlægning var det vel nærmest Huntingtons skyld, at 11. september fandt sted. Selvsagt en vanvittig påstand.

Der gik heller ikke længe, efter at det såkaldte arabiske forår var skudt i gang, før Vesten blev beskyldt for at gøre alt for lidt. Det blev set som en selvfølge, at araberne i det store og hele ønskede demokrati, menneskerettigheder og hele pakken. Det er der ikke noget som helst, der tyder på, at mange af dem reelt ønsker, men det har venstrefløjen ikke ladet sig anfægte af.

Præcis lige så forvrøvlet har debatten alt for ofte været, når man skulle ”forklare”, hvorfor skoleelever med rødder i den tredje verden i snit klarer sig langt ringere end elever med europæisk baggrund. Sommetider antager vrøvlet helt groteske former. F.eks. konkluderede en amerikansk undersøgelse i 2016, at hvide lærere i snit vurderede sorte elevers muligheder for at gennemføre skolegang lavere, end sorte lærere gjorde. Men det fremgår ikke af undersøgelsen, om det var de hvide eller de sorte lærere, der vurderede mest korrekt (sic!).

Det er påfaldende og ignoreres systematisk af venstreorienterede forskere, at asiater i USA klarer sig bedre end både sorte, latinoer og hvide. Selv for venstreorienterede vil det nok blive for bøvlet at hævde, at hvide lærere har højere forventninger til asiatiske elever end til hvide ditto.

Herhjemme går sludderet også langt tilbage. I 1997 hævdede en ”forsker” ved navn Jan Hjarnø, at danske skolelærere havde lavere forventninger til indvandrerelever end til danske elever. Jan Hjarnø byggede bl.a. sin påstand på, at det fra to boligkvarterer i Esbjerg var meget forskelligt, hvor mange der endte med at få en uddannelse. Øh. Tror Jan Hjarnø og andre, at vi når utopia, hvor alle grupper i det danske samfund får uddannelse i lige fuldt mål?

Eksemplerne på denne type uvidenskabeligt nonsens er blevet gentaget og gentaget. F.eks. i 2009, hvor en Anna Vibe Onsberg Hansen fremdrog dette citat af afdøde Mogens Camre:

”Hvad er det for en styrke, muslimerne bidrager med? Lavere uddannelsesgrad, højere sygdomsfrekvens, lav deltagelse på arbejdsmarkedet, høj kriminalitet. (...) Vi er ikke interesserede i den mangfoldighed, som består i parallelsamfund af tabere.”

Skulle der være mindste gran af sandhed i påstanden om, at tonen i debatten som ved magi påvirker f.eks. somalieres og palæstinenseres skoleresultater, må det undre, at der blandt de ikkevestlige grupper er store interne forskelle på, hvordan de klarer sig (side 79). Eller er der måske højere forventninger til efterkommere af bosniere i forhold til irakere?

Der er ikke fugls føde på teorien om den selvopfyldende profeti. Teorien er en konstruktion, der anvendes af venstreorienterede til at forklare, hvorfor deres utopia ikke går i opfyldelse. Jeg får næsten ondt af dem. Tænk at måtte finde på det pureste vrøvl gang på gang for at bortforklare, hvorfor man har haft uret i årtier.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere