Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal altid og uden undtagelse prioritere vore egne først – de andre kommer altid i anden række

Først når vi selv er sikre, kan vi hjælpe andre.

I den standende diskussion om asylsøgere, familiesammenføringer og nærområderne hersker der en fundamental misforståelse i langt de fleste tilfælde. Det bruges som argument for at standse asylbehandling ved den danske grænse, at man i så fald kan hjælpe mange, mange flere i nærområderne. Det ses f.eks. tydeligt i Socialdemokratiets udspil til en fremtidig udlændingepolitik:

”For lige så stor en sandhed det er, at vi ikke kan hjælpe alle i Europa og Danmark. Lige så stor en sandhed er det, at mennesker på flugt skal hjælpes. Og at vilkårene i de fattigste dele af verden skal helt grundlæggende forbedres, hvis ikke folk forståeligt skal søge en bedre tilværelse andre steder.”

Det opstilles som ligeværdigt at gøre noget for at løse egne problemer samtidig med at løse andres problemer. Men sådan fungerer det jo ikke. Har man overskud til at hjælpe en vildtfremmed familie samtidig med, at ens egen familie er ved at gå fra hus og hjem? Svaret turde give sig selv. Kun uansvarlige voksne ville ikke først få styr på eget hus.

Også en borgerlig – og i øvrigt vældig fornuftig – debattør som Mikkel Andersson gør sig ofte skyldig i denne vildfarelse med øjeblikkeligt at begynde at tale om den anden, f.eks. her:

”Røde Kors havde på et tidspunkt et program på deres hjemmeside, hvor man kunne hjælpe en syrisk familie gennem vinteren for omkring 900 kroner. For indeværende kan man på Røde Kors’ hjemmeside give mad til fem børn i en måned for 200 kroner. Til sammenligning kostede en enkelt asylansøger i Danmark pr. 2015 et stykke over 200.000 kroner det første år.”

Jeg må reverenter talt sige, at jeg er komplet uinteresseret i ovenstående regnestykke, så længe mit folk er udsat for en eksistentiel trussel som følge af masseindvandringen. Jeg vil alene tale om denne trussel og intet andet. Og det sker ikke kun af følelsesmæssige grunde, men også af praktiske.

Den vigtigste pædagogiske opgave i disse år består i at få tilstrækkeligt mange danskere til at mærke, hvordan det føles, når undergangens angst går en i blodet. Jeg ligger her helt på linje med den tyske nationalkonservatives fløjs fremmeste tænker, Götz Kubitschek. Nogle citater fra et fremragende interview med ham i Politiken i 2016:

”Men jeg kan også svare, at jeg vil leve i det Tyskland, hvor tyskerne bor.”

”Handler det om penge og mere forbrug, eller handler det om at føle sig fri og komme tilbage til en europæisk og tysk identitet efter chokket fra den her flygtningekatastrofe. Så må vi gå videre i vores land og genopbygge vores historie og kultur.”

”Dette »vi« er tyskerne. Jeg ønsker ikke, at disse fremmede får tysk pas, det er en stor fejl. Man kan selvfølgelig blive tysk, det er ikke statisk, og nationer forandrer sig. Men det sker ikke ved, at man siger til en million mennesker: »Fra i morgen er I tyskere!«. Det tager meget længere tid, og det skal bevises. Men de definitioner sætter vi, husherrerne.”

”De rigtige børn er vores børn, tyske familier, som har deres udspring her. For at få flere af de rigtige børn kunne man for eksempel tilbyde ægtepar, at de ikke skal betale skat, hvis de får tre børn.”

”Overgrænsen for modtagelse af asylansøgere er nul nu, og i fremtiden er den på minus 500.000 om året. Det er visionen.”

Sådan taler en mand, der har forstået situationens alvor, og som prioriterer derefter. Vi må genopbygge vores kultur, give den en renæssance. Vores børn er altid vigtigere end de andres børn (de andre har det naturligvis på samme måde med os). Der er et ”vi” blandt danskerne, og der er os, der suverænt afgør, hvem der kan blive inkluderet i dette vi. Og for at kunne gøre alt dette må tilstrømningen standses, og vi må tilbagerulle antallet. Visionen må i Danmarks tilfælde være minus 40.000 om året i en årrække.

Når alt dette er sket, vil jeg gerne være med til at tale om, hvem vi kan hjælpe ude i den store verden, men ikke et sekund før.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere
Af Henrik Højlund
27.03.20, 12:18
For mange af os er det lidt som en ferie, men så alligevel ikke. Vi savner hverdagen med alle dens konsekvensfuldhed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.03.20, 07:36
Selv om der bestemt også er behov for sild og øl fra Bilka, så vil jeg bestemt mene, at behovet for åndelighed er større påskemorgen. Det ville klæde de borgerlige partier at kæmpe bare en anelse for også vores kulturelle og åndelige liv i denne tid – ikke kun vores forbrug. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.03.20, 20:49
Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.03.20, 15:58
Med Covid-19 som undskyldning bliver demokratiet sat helt ud af kraft i Ungarn Læs mere
Af Signe Munk
26.03.20, 15:30
Vi skal rose hinanden, for danskerne har gjort det, som skulle til. Det, man bør, og ikke det, man har lyst til. Vi er mennesker med sociale behov, så isolation er faktisk ret svært for de fleste. Men det går godt. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.03.20, 12:16
Privathospitaler er blevet bedt om at lukke og aflevere udstyr, selvom de kan lukke ned med én dags varsel. Er det rigtigt at gøre? Læs mere
Af Rune Lund
25.03.20, 23:58
Påstanden om velfærdsstaten som en klods om benet på den private sektor har spillet fallit. Læs mere
Af Nauja Lynge
25.03.20, 20:34
Facebook har været udskældt, og mange af os midaldrende har hørt på, at Facebook er for gamle mennesker. Men lige nu er Facebook en god ven. Læs mere