Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nationer og dermed folk opstod længe før, multi-kultierne uvidende hævder

Det danske folk har været et folk i mindst 1.500 år.

Hvad er et folk? Det har den såkaldte nationalismeforskning længe beskæftiget sig med. Et af de førende værker er Benedict Andersons Imagined Communities (Forestillede fællesskaber), der hævder det synspunkt, at de europæiske folk først bliver folk med moderniteten, især begyndende med den franske revolution i 1789.

Hos Benedict Anderson og andre ligesindede er nationen, folket, først og fremmest en konstruktion, noget til lejligheden opfundet, fordi magthaverne i 1800-tallet havde brug for det. Det falder derfor også snublende nær for nutidens globalister at hævde, at nationalstaten er et levn fra en i dag svunden tid. Fremtiden tilhører i stedet overnationale institutioner som EU. Derudover er masseindvandring fra lande uden for Europa stort set uproblematisk og faktisk et gode for europæerne. Fremtiden tilhører simpelthen en ny konstrueret mennesketype, der er globalt i udsyn, og som er ligeglad med, hvor mange med anden etnisk baggrund der befinder sig i en given stat. Alle kan i princippet leve sammen med alle, når bare vi husker at insistere på det liberale demokrati.

Øh nej, siger Azar Gat, israelsk professor. Så enkelt er det mildt sagt ikke. I sin glimrende bog fra 2012, Nationer – den lange historie og de dybe rødder for politisk etnicitet og nationalisme, undersøger Azar Gat, hvor dybt det nationale, det folkelige, stikker.

Azar Gats konklusioner siger ikke noget fuldkommen entydigt om, hvorfor et folk bliver et folk. Det ville også være mærkeligt i en mangfoldig verden. Heller ikke i Europa kan man uddrage endegyldige teorier for, hvorfor et folk bliver til et folk. Hvorfor, f.eks., er Frankrig blevet en enhedsstat, mens Spanien med Catalonien og Baskerlandet tydeligvis ikke er det?

Alle disse forskelligheder til trods fremtræder dog visse karakteristika: De europæiske folk er i reglen meget gamle – typisk tusind år eller mere – og de har helt op til nutiden indeholdt et stærkt etnisk element, hvor man derfor enten var ude eller inde i kraft af sit etniske ophav.

Dette er tydeligt i f.eks. Nordeuropa. De samtidige, få, kilder, fortæller om de britiske øer, at de allerede i 400-500 tallet bestod af fire distinkte folk, det engelske (angel-saksisk-jydiske (ja, fra Jylland)), det skotske, det walisiske og det irske. Andre kilder beretter om de skandinaviske folk som tre forskellige, det danske, det norske og det svenske. F.eks. er de ældste dele af Dannevirke bygget omkring år 500 og frem, et tydeligt tegn på et folk, der ønskede at hævde sin sydgrænse mod andre folk.

Den samme logik gør sig gældende for de slaviske folk som tjekker, polakker og russere. Allerede for tusind år siden så de sig som et unikt folk, anderledes fra andre folk.

Hvilken nutidig lære skal vi drage af dette? For det første, at et folk ikke er noget konstrueret til en eller anden tilfældig lejlighed. For det andet, at det betyder, at det er en giftig idé at tro, at man kan tillade et stort antal mennesker fra en komplet anden kulturbaggrund at bosætte sig blandt oprindelige europæiske folk.

Ser vi på vore nuværende uløselige problemer med at ”integrere” arabere, afrikanere og asiater til et engang etnisk homogent Danmark, og holder disse problemer op imod den stærke etniske komponent, der er urgammel, ser vi også, hvor alvorligt vi er nået ud i dag.

Jeg husker en episode hos Cepos i København for en fem-seks år siden. Jeg spurgte Simon Emil Ammitzbøll, om ikke man burde være bekymret for etniske spændinger som følge af indvandringen? Ikke religiøse spændinger, heller ikke kulturelle i bred almindelighed, men etniske. Simon Emil Ammitzbøll formelig sad oppe i mit ansigt, mens han hvæsede, hvor jeg kunne vove at inddrage det etniske, som man af gode grunde ikke kan lave om på.

Tja, det gjorde jeg altså, og jeg er kun blevet bekræftet efter at have læst Azar Gats tankevækkende bog. Det etniske element i opdelingen mellem dem og os går ikke væk, uanset hvor meget vi hvæser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.