Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nationer og dermed folk opstod længe før, multi-kultierne uvidende hævder

Det danske folk har været et folk i mindst 1.500 år.

Hvad er et folk? Det har den såkaldte nationalismeforskning længe beskæftiget sig med. Et af de førende værker er Benedict Andersons Imagined Communities (Forestillede fællesskaber), der hævder det synspunkt, at de europæiske folk først bliver folk med moderniteten, især begyndende med den franske revolution i 1789.

Hos Benedict Anderson og andre ligesindede er nationen, folket, først og fremmest en konstruktion, noget til lejligheden opfundet, fordi magthaverne i 1800-tallet havde brug for det. Det falder derfor også snublende nær for nutidens globalister at hævde, at nationalstaten er et levn fra en i dag svunden tid. Fremtiden tilhører i stedet overnationale institutioner som EU. Derudover er masseindvandring fra lande uden for Europa stort set uproblematisk og faktisk et gode for europæerne. Fremtiden tilhører simpelthen en ny konstrueret mennesketype, der er globalt i udsyn, og som er ligeglad med, hvor mange med anden etnisk baggrund der befinder sig i en given stat. Alle kan i princippet leve sammen med alle, når bare vi husker at insistere på det liberale demokrati.

Øh nej, siger Azar Gat, israelsk professor. Så enkelt er det mildt sagt ikke. I sin glimrende bog fra 2012, Nationer – den lange historie og de dybe rødder for politisk etnicitet og nationalisme, undersøger Azar Gat, hvor dybt det nationale, det folkelige, stikker.

Azar Gats konklusioner siger ikke noget fuldkommen entydigt om, hvorfor et folk bliver et folk. Det ville også være mærkeligt i en mangfoldig verden. Heller ikke i Europa kan man uddrage endegyldige teorier for, hvorfor et folk bliver til et folk. Hvorfor, f.eks., er Frankrig blevet en enhedsstat, mens Spanien med Catalonien og Baskerlandet tydeligvis ikke er det?

Alle disse forskelligheder til trods fremtræder dog visse karakteristika: De europæiske folk er i reglen meget gamle – typisk tusind år eller mere – og de har helt op til nutiden indeholdt et stærkt etnisk element, hvor man derfor enten var ude eller inde i kraft af sit etniske ophav.

Dette er tydeligt i f.eks. Nordeuropa. De samtidige, få, kilder, fortæller om de britiske øer, at de allerede i 400-500 tallet bestod af fire distinkte folk, det engelske (angel-saksisk-jydiske (ja, fra Jylland)), det skotske, det walisiske og det irske. Andre kilder beretter om de skandinaviske folk som tre forskellige, det danske, det norske og det svenske. F.eks. er de ældste dele af Dannevirke bygget omkring år 500 og frem, et tydeligt tegn på et folk, der ønskede at hævde sin sydgrænse mod andre folk.

Den samme logik gør sig gældende for de slaviske folk som tjekker, polakker og russere. Allerede for tusind år siden så de sig som et unikt folk, anderledes fra andre folk.

Hvilken nutidig lære skal vi drage af dette? For det første, at et folk ikke er noget konstrueret til en eller anden tilfældig lejlighed. For det andet, at det betyder, at det er en giftig idé at tro, at man kan tillade et stort antal mennesker fra en komplet anden kulturbaggrund at bosætte sig blandt oprindelige europæiske folk.

Ser vi på vore nuværende uløselige problemer med at ”integrere” arabere, afrikanere og asiater til et engang etnisk homogent Danmark, og holder disse problemer op imod den stærke etniske komponent, der er urgammel, ser vi også, hvor alvorligt vi er nået ud i dag.

Jeg husker en episode hos Cepos i København for en fem-seks år siden. Jeg spurgte Simon Emil Ammitzbøll, om ikke man burde være bekymret for etniske spændinger som følge af indvandringen? Ikke religiøse spændinger, heller ikke kulturelle i bred almindelighed, men etniske. Simon Emil Ammitzbøll formelig sad oppe i mit ansigt, mens han hvæsede, hvor jeg kunne vove at inddrage det etniske, som man af gode grunde ikke kan lave om på.

Tja, det gjorde jeg altså, og jeg er kun blevet bekræftet efter at have læst Azar Gats tankevækkende bog. Det etniske element i opdelingen mellem dem og os går ikke væk, uanset hvor meget vi hvæser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her