Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er penge ned i et sort hul at bruge mere på såkaldt integration

Det er åbenbart svært at forstå, at problemer kan være uløselige.

Jeg faldt over et debatindlæg på altinget.dk i dag. I sig selv ville det være helt uinteressant, men påstandene er desværre typiske for vor tid. Under overskriften ”Man kan ikke straffe sig til integration” af en Thomas Johannes Erichsen hævdes bl.a. følgende:

”De borgerlige må forstå, at man hverken kan straffe eller patruljere sig til integration, der er brug for at investere mere i etnisk ungdom…Det er tydeligt, hvad der sker, når man lader boligområderne sejle deres egen sø. Det har man gjort i Malmø, og her er situationen alvorlig…Jo mere ghetto, jo mere kriminalitet, i Sverige såvel som herhjemme.”

Vi tager de tre påstande i bagvendt rækkefølge. Nej, det er ikke ”jo mere ghetto, jo mere kriminalitet”. Det er jo flere med rødder i arabiske, afrikanske og visse asiatiske lande, jo mere kriminalitet. Og så til Malmø og Sverige generelt: Det har ikke noget at gøre med at lade nogen sejle deres egen sø. Det er igen antallet, der er aldeles afgørende. Sverige og Malmø har sagt goddag til langt flere fra den tredje verden, og Sverige og Malmø har følgelig langt større problemer.

Og så til det helt håbløse udsagn om, at ”der er brug for at investere mere i etnisk ungdom.” Øh, nej, det vil ikke have den ringeste effekt. Når end ikke 3. generation klarer sig ordentligt i skolen – lige så ringe som 2. generation – i en af verdens mest udbyggede velfærdsstater, kan man lige så godt opgive ethvert håb.

Et af de mest veldokumenterede eksempler, der viser, at jeg har ret, er det amerikanske børnehave- og skoleprogram ”Head Start”, der blev søsat i 1964, og som skulle ophjælpe såkaldt udsatte børn. Omregnet til 2012 dollars brugte den føderale regering 7 milliarder dollars om året eller ca. 7.600 dollars pr. barn. 7.600 dollars er omtrent 45.000 danske kr. Det er mange, rigtigt mange, penge pr. elev.

Skatteyderne fik lov at betale i 34 år, før et lyst hoved i den amerikanske kongres i 1998 fik det indfald at bede om at få undersøgt, om Head Start overhovedet havde en effekt. En gruppe forskere udvalgte 5.000 børn i 3-4 årsalderen, og efter lodtrækning deltog de 2.500 i Head Start, mens den anden halvdel ikke gjorde. Det lyder som en ret god måde at gøre det på, ikke sandt?

Projektet begyndte i 2002 og afsluttedes i første omgang i 2006, hvor børnene havde gennemført første klasse. Resultatet? Der var ingen forbedring at spore, faktisk en mindre forværring i matematik for dem i Head Start. Skatteydernes mange milliarder af dollars var totalt spildte.

Og på samme måde går det med de milliarder, vi herhjemme bruger på såkaldt integration. Og bruger vi endnu flere milliarder, vil vi blot spilde endnu flere milliarder.

Der er et eller andet ved den moderne vestlige psyke, der gør, at vi ikke vil acceptere, at ting ikke kan løses, er uløselige. Vi bilder os ind, at alt kan fikses med en mindre eller større dosis social ingeniørkunst. Deri tager vi fejl. Det fortæller historien om. Blot få eksempler tjener til at understrege pointen.

Romaerne – som vi før kaldte sigøjnere – har boet i Europa i ca. 700 år og klarer sig som gruppe fortsat elendigt med lav uddannelse og høj kriminalitet. Amerikanske sorte har i alle delstater i USA haft fulde borgerrettigheder siden 1965, men klarer sig som gruppe umådeligt ringe. Asiater i USA klarer sig derimod glimrende og bedre end hvide. Og sådan kunne jeg blive ved.

Vi er nødt til at genfinde en realistisk tilgang til virkeligheden, hvor vi godt ved, at visse problemer er uløselige. Ud med jubeloptimismen og ind med en passende pessimisme.

Og så kunne det ellers godt være, at en standsning af al indvandring fra den tredje verden og en plan for omfattende hjemsendelser skal ske, helst lidt hurtigt, tak.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.