Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er penge ned i et sort hul at bruge mere på såkaldt integration

Det er åbenbart svært at forstå, at problemer kan være uløselige.

Jeg faldt over et debatindlæg på altinget.dk i dag. I sig selv ville det være helt uinteressant, men påstandene er desværre typiske for vor tid. Under overskriften ”Man kan ikke straffe sig til integration” af en Thomas Johannes Erichsen hævdes bl.a. følgende:

”De borgerlige må forstå, at man hverken kan straffe eller patruljere sig til integration, der er brug for at investere mere i etnisk ungdom…Det er tydeligt, hvad der sker, når man lader boligområderne sejle deres egen sø. Det har man gjort i Malmø, og her er situationen alvorlig…Jo mere ghetto, jo mere kriminalitet, i Sverige såvel som herhjemme.”

Vi tager de tre påstande i bagvendt rækkefølge. Nej, det er ikke ”jo mere ghetto, jo mere kriminalitet”. Det er jo flere med rødder i arabiske, afrikanske og visse asiatiske lande, jo mere kriminalitet. Og så til Malmø og Sverige generelt: Det har ikke noget at gøre med at lade nogen sejle deres egen sø. Det er igen antallet, der er aldeles afgørende. Sverige og Malmø har sagt goddag til langt flere fra den tredje verden, og Sverige og Malmø har følgelig langt større problemer.

Og så til det helt håbløse udsagn om, at ”der er brug for at investere mere i etnisk ungdom.” Øh, nej, det vil ikke have den ringeste effekt. Når end ikke 3. generation klarer sig ordentligt i skolen – lige så ringe som 2. generation – i en af verdens mest udbyggede velfærdsstater, kan man lige så godt opgive ethvert håb.

Et af de mest veldokumenterede eksempler, der viser, at jeg har ret, er det amerikanske børnehave- og skoleprogram ”Head Start”, der blev søsat i 1964, og som skulle ophjælpe såkaldt udsatte børn. Omregnet til 2012 dollars brugte den føderale regering 7 milliarder dollars om året eller ca. 7.600 dollars pr. barn. 7.600 dollars er omtrent 45.000 danske kr. Det er mange, rigtigt mange, penge pr. elev.

Skatteyderne fik lov at betale i 34 år, før et lyst hoved i den amerikanske kongres i 1998 fik det indfald at bede om at få undersøgt, om Head Start overhovedet havde en effekt. En gruppe forskere udvalgte 5.000 børn i 3-4 årsalderen, og efter lodtrækning deltog de 2.500 i Head Start, mens den anden halvdel ikke gjorde. Det lyder som en ret god måde at gøre det på, ikke sandt?

Projektet begyndte i 2002 og afsluttedes i første omgang i 2006, hvor børnene havde gennemført første klasse. Resultatet? Der var ingen forbedring at spore, faktisk en mindre forværring i matematik for dem i Head Start. Skatteydernes mange milliarder af dollars var totalt spildte.

Og på samme måde går det med de milliarder, vi herhjemme bruger på såkaldt integration. Og bruger vi endnu flere milliarder, vil vi blot spilde endnu flere milliarder.

Der er et eller andet ved den moderne vestlige psyke, der gør, at vi ikke vil acceptere, at ting ikke kan løses, er uløselige. Vi bilder os ind, at alt kan fikses med en mindre eller større dosis social ingeniørkunst. Deri tager vi fejl. Det fortæller historien om. Blot få eksempler tjener til at understrege pointen.

Romaerne – som vi før kaldte sigøjnere – har boet i Europa i ca. 700 år og klarer sig som gruppe fortsat elendigt med lav uddannelse og høj kriminalitet. Amerikanske sorte har i alle delstater i USA haft fulde borgerrettigheder siden 1965, men klarer sig som gruppe umådeligt ringe. Asiater i USA klarer sig derimod glimrende og bedre end hvide. Og sådan kunne jeg blive ved.

Vi er nødt til at genfinde en realistisk tilgang til virkeligheden, hvor vi godt ved, at visse problemer er uløselige. Ud med jubeloptimismen og ind med en passende pessimisme.

Og så kunne det ellers godt være, at en standsning af al indvandring fra den tredje verden og en plan for omfattende hjemsendelser skal ske, helst lidt hurtigt, tak.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
27.05.18, 21:14
I fredags, d. 25. maj, blev Tommy Robinson anholdt ude foran en domstol og dømt til 13 måneders fængsel for at have vist 'foragt for retten'. Siden har jeg haft en uro i kroppen. Jeg er rasende, forvirret og bekymret. Læs mere
Af Christina Egelund
27.05.18, 18:50
Omskæring er et irreversibelt indgreb -og derfor bør den enkelte have lov til at træffe beslutning herom selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.05.18, 16:52
Storbritannien er ikke længere et retssamfund. Læs mere
Af Mikael Jalving
26.05.18, 12:13
Forestillingen om det universelle demokrati svækker den lokale og kulturelle forankring, hvorfor kommende generationer formentlig ikke vil nære samme intuitive loyalitet over for folkestyret. Læs mere
Af Louis Jacobsen
25.05.18, 21:36
Når folkevalgte politikere begynder at blande sig i hvem af mine kollegaer der hyres og fyres, og også vil blande sig i hvornår den surt optjente ferie skal afholdes, så er gr Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
25.05.18, 12:13
Det er simpelthen ikke et problem, at muslimske arbejdstagere faster, for de muslimer, der måtte være ude af stand til at passe et arbejde under en særlig varm fastemåned, har det med at indgå aftaler om fridage med deres overordnede. Læs mere
Af Christel Schaldemose
25.05.18, 09:13
I dag træder den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft. Det er der god grund til at fejre. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.05.18, 10:09
Patentdomstolen er aldrig blevet indført trods folkeafstemning. Men alligevel har det næsten aldrig gået bedre i Danmark. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her