Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hjemsendelser og økonomi

Vi kommer ikke uden om det, så hvorfor ikke begynde med det samme?

Jeg har i efterhånden nogle år slået til lyd for, at Danmark og Europa ikke kan ”nøjes” med at standse den ikke-vestlige indvandring. Vi er også nødt til at udtænke en fornuftig plan for, hvordan vi på retsstatens grund får repatrieret/hjemsendt de mange fra den tredje verden, der åbenlyst hverken kan eller vil Danmark og de øvrige europæiske lande.

Jamen, det er urealistisk, hører jeg selv meningsfæller sige. Det kan ikke lade sig gøre. De vil jo ikke rejse hjem til egen kultur og religion. Det vil blive alt for dyrt. Vi har med andre ord slet ikke råd, hvis vi skal betale de beløb, jeg tidligere har nævnt på f.eks. en million danske kroner pr. snude.

Det er vrøvl, at det ikke kan lade sig gøre, og jeg vil i det følgende dokumentere det ud fra simpel statistik om dansk økonomi og statsgæld.

Danmark har et bruttonationalprodukt på lidt over 2.000 milliarder kr. (2016). Ved udgangen af 2016 var den danske statsgæld ca. 40 procent af BNP, den såkaldte ØMU-gæld, der ligger til grund for bl.a. EU’s krav om en statsgæld på højst 60 procent af BNP. Den samlede danske statsgæld udgjorde i kr. således ca. 800 milliarder.

Pr. 1. januar 2017 var godt 476.000 indvandrere og efterkommere bosiddende i Danmark. Regner man 3. generation med, har tallet allerede passeret 500.000. Jeg antager i det følgende, at omtrent 400.000 af disse bør forlade Danmark, eftersom de ikke magter dansk levevis og/eller ønsker at leve som frie borgere blandt det danske folk. De måske 100.000, der kan det, skal være velkomne af den simple grund, at de holder af dette land på dets historiske præmisser. De kan bedre identificere sig med Danmark end med deres hjemland, et helt ufravigeligt krav. Hvordan er jeg nået frem til tallet 400.000? Det har, indrømmet, tilfældighedens præg over sig, men det bygger ikke mindst på antagelsen om, at ghettoer opstår, hvis den samlede andel er meget højere end to procent af den samlede befolkning.

Så langt, så godt. Vi skal have hjemsendt ca. 400.000. Hvordan gør vi det? Hvor dyrt bliver det? Og er det i overensstemmelse med retsstaten? Svarene følger her (forudsætningen er hele tiden, at tilstrømningen er stoppet):

  • Vi beder langt de fleste ikke-statsborgere om at udrejse af Danmark. Det kan vi gøre uden videre, når de ikke har indfødsret. Vi er imidlertid rimelige. Har man opholdt sig i en årrække i Danmark uden at begå kriminalitet, tilbyder vi en sum penge i størrelsesordenen 500.000 kr. til en million. Hvad statsborgere angår, må de lokkes. Derfor skal pengesummen også være meget betydelig, lad os sige mellem en og to millioner kr. Husk på, at købekraften i hjemlandet vil være en faktor fem til ti.
  • Der vil være myndigheder i hjemlandene, som skal bestikkes for at tage imod egne borgere/tidligere statsborgere. Det vil blive ganske dyrt, men er selvfølgelig til at betale. Hvis vi antager, at hver hjemsendt koster i snit to millioner, vil det være en samlet udgift på 800 milliarder (400.000 ikke-vestlige x 2.000.000 kr.). Det lyder af meget, men er det ikke. Det vil forøge den danske statsgæld fra 40 til 80 procent af BNP. Hele ti EU-lande har i øjeblikket en gæld, der er højere. De 800 milliarder vil i øvrigt være tjent hjem i løbet af ingen tid, idet hjemsendelserne vil spare Danmark for mindst 33 milliarder om året i omkostninger til den samlede gruppe af ikke-vestlige.
  • Ja, selvfølgelig er det i overensstemmelse med retsstaten, hvad jeg foreslår. Ikke-statsborgere har ikke noget krav på Danmark, og statsborgere skal frivilligt tage imod tilbuddet om at blive repatrieret mod et meget betydeligt pengebeløb.

Vi løser med andre ord et ellers uløseligt problem med fuldt lovlige midler. Ingen lider skade. De ikke-vestlige vender tilbage til en kultur, der passer dem langt bedre. De relativt få tilpasningsduelige er velkomne og får i øvrigt forbedret deres livskvalitet ved at blive fuldt ud accepterede af os andre, fordi de økonomisk og kulturelt bidrager.

Det er en ren vinder. Vi har slet ikke råd til at lade være.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her