Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk Folkepartis syv forslag

Det er først og fremmest glædeligt, at Dansk Folkeparti er trådt i karakter, skønt ikke alle forslag er lige gennemtænkte.

Noget kunne tyde på, at Dansk Folkeparti er ved at oppe sig på den gode måde. I politik er det aldrig muligt med sikkerhed at vide, hvad der er taktik, og hvad der ligger muskler bag. I DF’s tilfælde har der alt for længe været tale om taktik og mindre stramninger af udlændingelovgivningen. Det har jeg siden 2010 kritiseret DF for, og det vil jeg blive ved med, når der er behov for det.

På det allerseneste – efter DF’s sviende valgnederlag ved kommunalvalget i november – har der dog lydt andre toner fra DF. Lad mig i øvrigt lige gøre noget klart: Jeg har hele tiden vidst, at DF har masser af både medlemmer og folketingsmedlemmer, der fuldt ud har indset, hvilken national katastrofe vi er på vej imod, hvis ikke den nuværende tilstrømning standses og vendes. Problemet har blot været, at DF alt for ofte og alt for længe har stillet sig tilfreds med at have såkaldt ”indflydelse”, det samme som magt i stærkt begrænset omfang.

Det har ikke været godt nok, idet det alene har betydet, at stigningstakten i indvandringen er faldet. Andelen af personer fra den tredje verden er vokset i alle årene siden den liberale udlændingelov af 1983. Det er selvfølgelig ikke godt nok, idet vi må og skal have bremset helt op og derpå lagt en gennemtænkt plan for hjemsendelser af hundredetusinder af utilpassede. Det skal ske i overensstemmelse med retsstaten, men det skal ske.

Nå, DF har som sagt oppet sig, hvilket vi først så i forbindelse med partiets sammenkædning af skattelettelser med stramninger i udlændingepolitikken. Og seneste udspil fra DF er så kommet i dag, hvor følgende syv punkter til at ”løse” problemerne med ghettoer remses op:

  1. Massiv polititilstedeværelse i ghettoområder.
  2. Unge under 18 skal være hjemme senest klokken 20 om aftenen. Det kan gøres via forældrepålæg.
  3. Der skal ikke længere tages religiøse særhensyn i folkeskoler og daginstitutioner.
  4. Fejring af ramadan og eid i institutioner skal være bandlyst i institutioner. Der må kun fejres kristne højtider.
  5. I byer, der har et ghettoområde, må der ikke opføres moskéer, koranskoler eller muslimske friskoler.
  6. Der skal gennemføres flere asylstramninger, så tilstrømningen bremses, og så der kan komme gang i hjemsendelser.
  7. Bandemedlemmer skal have lange fængselsstraffe.

Vi ser hurtigt, at forslag 2 og 5 med stor sandsynlighed vil være i strid med Grundloven. Man kan ikke lave ”forældrepålæg” for en hel bebyggelse (det vil være det samme som at erklære undtagelsestilstand), og religionsfriheden gør det forbudt at forbyde opførelse af gudshuse. Punkterne 2 og 5 er således såre lidt gennemtænkte, og man kan undre sig over, at DF ikke selv kan se det.

Det helt afgørende punkt er selvsagt punkt 6. Tilstrømningen af asylsøgere (og familiesammenførte) skal standses helt og aldeles, og der skal gang i (massive) hjemsendelser af utilpassede.

Og nu bliver det spændende for alvor. Hvor hårdt vil DF presse på for at gennemtvinge det afgørende punkt 6, som skal sikre Danmarks overlevelse som hjemsted for det danske folk? Her må man stille sig skeptisk an, fordi DF lige siden 2001 har stillet sig tilfreds med stramninger af udlændingelovgivningen, der alene forsinkede tempoet for overgangen til et Danmark som et blot beboet område, tømt for mening for det danske folk.

Må jeg i al ydmyghed foreslå DF følgende? Punkterne 2 og 5 skrinlægges umiddelbart, og i stedet arbejder DF benhårdt på at presse regeringen til at føre den nødvendige politik, hvad angår standsning og hjemsendelser.

I så fald skriver DF og flertallet i Folketinget sig ind i danmarkshistorien som partiet og tinget, der reddede fædrelandet fra opløsning.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.