Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den sande historie om Sverige

Svestan er et levende lig, er Dead Man Walking.

Jeg skrev for fire dage siden et dystopisk juleeventyr om et land, jeg kaldte Svestan. Måske somme gættede, at jeg skrev om Sverige. Det gjorde jeg nemlig, thi det er der grund til i disse år. Lad os ovenpå de første juledage se lidt på virkelighedens Sverige.

Den 12. november i år viste jeg, at der i Sverige i dag er sandsynligvis ikke under 20 procent med baggrund i den tredje verden. 20,6 procent endte jeg på. Jeg var særdeles forsigtig i mit estimat. Tallet kan også hedde 22, 23 eller sågar 24 procent, og har jeg ikke været forsigtig nok, kan det selvfølgelig hedde 19 eller 18 procent, men givetvis ikke lavere. Lad os derfor i det følgende antage, at en femtedel, 20 procent, af indbyggerne i Sverige er af ikke-vestlig herkomst, heraf størstedelen muslimer, som igen som oftest er afrikanere og arabere.

Pew Research har for kort tid siden vurderet, at den muslimske befolkningsandel i Sverige i 2016 var 8,1 procent. Det er muligvis korrekt, men jeg vil mene, at det er undervurderet. I Danmark udgør den muslimske andel af de ikke-vestlige formentlig omkring 60 procent, og gælder det samme for Sverige, er det ikke 8,1 procent, men ca. 12 procent af befolkningen i Sverige, der har muslimsk baggrund. Lad os dog i det følgende antage, at Pew Research har ret i sine 8,1 procent.

Pew Research opererer i sit fremtidsscenarie med a) stop for al indvandring nu, b) et middelhøjt scenarium og c) et højscenarium for fortsat (muslimsk) indvandring frem mod år 2050, om 33 år. Procentdelen, der vil have muslimsk baggrund, hedder i de tre tilfælde 11,1, 20,5 og 30,6 procent.

I de sidste tilfælde vil Sverige, med Liberal Alliances Henrik Dahls ord, være et samfund således stillet:

”Men jeg vil gætte på, at ved det høje scenarium er Sverige gået i total opløsning - mens Tyskland, Frankrig og Østrig vil være godt på vej.”

Jeg tror, at opløsningen i Sverige vil være sket et godt stykke tid længere før år 2050 og de 30,6 procent. Men derudover er jeg enig med Henrik Dahl. ”Total opløsning” må i øvrigt være det, der kendetegner et samfund i borgerkrig og almindeligt anarki.

Selv Sveriges ledende politikere er begyndt at fatte omfanget af katastrofen. For fem dage siden bragte JP følgende udtalelse af den svenske finansminister Magdalena Andersson:

”Integrationen virker ikke, som den skal. Det gjorde den heller ikke før efteråret 2015 (hvor flygtningestrømmen til Nordeuropa for alvor mærkedes, red.) Men for mig står det klart, at vi ikke kan tage imod et større antal asylansøgere, end vi formår at integrere. Det bliver ikke godt for de mennesker, der kommer hertil, og det bliver heller ikke godt samfundet generelt.”

Det er dødsklokkerne, der bimler for det Sverige, som vi troede, vi kendte. Uagtet finansministerens hændervriden fortsætter Sverige med at byde velkommen til den tredje verdens masser. 50.100 er det blevet til i de første 11 måneder af 2017.

Det er sindssygt, vanvittigt, naturstridigt, perverst og en hel masse andre tillægsord, som man selv kan tillægge. Sverige er en sikkerhedsrisiko, som vokser dag for dag. Det nuværende Sverige vil med statsgaranti gå under i et inferno af vold, voldtægter og borgerkrigens svøbe.

Det bliver ikke mere tragisk. Jeg ved godt, hvem jeg holder med. Jeg holder med Sverige.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.07.18, 19:54
Aarhus har fået verdens største havnebad tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels Læs mere
Af Anders Vistisen
16.07.18, 12:26
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.07.18, 17:11
Mener vi danskere virkelig, at enhver, der kaster med mudder og taler ned til udlændinge, skal vælges? Har vi ingen krav til politikerne om vores fremtid? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.07.18, 10:34
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov. Læs mere
Af Anna Thygesen
13.07.18, 15:21
Det er mig en gåde, hvorfor mange danskere opfatter enhver form for national stolthed som racistisk og udskammer og håner folk, der tillader sig at være stolte over at være danske. Læs mere
Af Susanne Westhausen
13.07.18, 10:21
Danskerne er helt vilde med delevenlige og bæredygtige løsninger. Nu må vi få øjnene op for at dele ejerskabet til virksomhederne! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
12.07.18, 22:38
Det er betegnende, at Cepos’ direktør systematisk forbigår de tal, der fortæller om konsekvenserne af den muslimske/ikkevestlige indvandring. Læs mere
Af Naser Khader
12.07.18, 14:54
Hvis de arabiske lande har et ønske om at klare sig bedre, så er der nogle ”sygdomme” på hjemmefronten, som skal behandles først. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.07.18, 13:45
Det er slut med dansk eneret over velfærdsområdet, ligesom den danske model bliver udhulet efter ny EU-indblanding Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her