Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Myten om flygtninge contra indvandrere

Vrøvlet skal skrælles væk om, hvem der klarer sig bedst eller rettere mindst ringe.

Det er en udbredt myte, at efterkommere af flygtninge klarer sig dårligere end efterkommere af indvandrere. Efterkommere af flygtninge skulle efter sigende bære forældrenes traumer videre, og det skulle betyde, at de klarer sig dårligere i skolen og sidenhen på arbejdsmarkedet.

En myte bliver ikke mere sand af at blive gentaget, men fordi dette ikke-argument ofte dukker op i den offentlige debat, er det nødvendigt at aflive myten. Det er ikke svært og kan derfor gøres godt og grundigt. Sådan er det, når de statistiske data viser, hvad jeg her fortæller om. Jeg bruger i det følgende Danmarks Statistiks årlige publikation, denne gang med titlen ”Indvandrere i Danmark 2017”. 

Jeg udelader vestlige lande, når de optræder i statistikken, og ser derfor kun på efterkommere fra lande uden for Europa eller andre vestlige lande. Polen, Bosnien og det tidligere Jugoslavien er de mest oplagte eksempler her. Jeg anvender for nemheds skyld stort set  alene nationalitetsbetegnelsen for ikke at skrive efterkommere mange gange, men det er som sagt alene efterkommerne af de ikke-vestlige – født og opvokset i Danmark – jeg ser på. Jeg nøjes i øvrigt med at se på drengene/mændene, da der med mindre variationer er tale om de samme placeringer for de to køn.

Lad os begynde med karaktererne ved grundskolens afgangsprøver for drenge (side 64). Vietnamesere og srilankanere klarer sig bedst og på niveau med danske unge. Men hov, både vietnamesere og srilankanere kom hertil som flygtninge, ikke som indvandrere. Derpå følger iranere og irakere. Nå, for søren, de er også kommet hertil som flygtninge. På de næste pladser har vi marokkanere og pakistanere. Begge grupper er kommet hertil som indvandrere, men ligger altså efter de fire først nævnte grupper. I bunden har vi syrere, somaliere, tyrkere og libanesere. Tyrkerne ligger næstlavest, men kom hertil som indvandrere.

Pointen er selvfølgelig ikke den, at efterkommere af flygtninge klarer sig generelt bedre end efterkommere af indvandrere. Pointen er den, at der ikke er nogen som helst forskel i gennemsnit. Interessant, ikke sandt?

Nu vil vi se på, hvilke grupper blandt 20-29 mænd der hverken er i arbejde eller under uddannelse (side 58). Marokkanere topper denne kedelige liste, og de er indvandrere. Dernæst kommer libanesere og irakere, som er kommet hertil som flygtninge. Så har vi tyrkere og pakistanere, som er indvandrere. Til sidst (på den gode måde) iranere, vietnamesere og srilankanere. Igen er pointen, at der ikke er noget mønster. Det spiller ingen rolle for det samlede billede, om efterkommernes forældre er kommet hertil som indvandrere eller flygtninge.

Til slut ser vi på beskæftigelsen for de 20-40 årige efterkommermænd (side 42). Her handler det alene om graden af underbeskæftigelse i forhold til danske mænd i samme aldersgruppe. Tyrkere og pakistanere topper og er altså mindst underbeskæftigede. Det synes umiddelbart mærkeligt, at tyrkere og pakistanere klarer sig bedst på arbejdsmarkedet, når de nu ligger lavt, hvad angår karakterer. Forklaringen skal givet findes der, at relativt flere f.eks. vietnamesere og srilankanere er under uddannelse og derfor af gode grunde ikke tælles med i denne statistik, der kun omhandler beskæftigelse. Desværre opgør Danmarks Statistik ikke, hvilke grupper der er under uddannelse, og jeg må derfor opfordre til, at det sker i udgaven for 2018.

De næste fem grupper er alle flygtningegrupper, nemlig srilankanere, iranere, vietnamesere, libanesere og irakere. I bunder finder vi marokkanere, som er indvandrere. Igen er der ingen sammenhæng mellem at være efterkommer af flygtninge eller af indvandrere. Især ikke, når vi tager højde for, at man i aldersgruppen 20 til 40 år langt oftere end senere hen vil være ved at uddanne sig.

Jeg har nu særdeles effektivt fået aflivet myten om, at der for efterkommere af flygtninge skulle være særlige vanskeligheder som følge af forældrenes flygtningebaggrund. Konklusionen er, at der ingen sammenhæng er overhovedet.

Det er rart at blive fri for myter, ikke sandt? Det er en god ting at skære igennem alt det vrøvl, der gennem tiden er blevet sagt om ikke-vestlige med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Sludderet har stået i kø for at komme til, men nu er der forhåbentlig lidt mindre sludder. Ellers kan man bare henvise til dette indlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
22.07.18, 08:05
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.07.18, 13:31
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret? Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
20.07.18, 12:51
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.07.18, 22:25
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.07.18, 19:00
Hvis Harun Demirtas vil være helt sikker på at sprede maksimalt had mellem danskere og muslimer, skal han bare fortsætte med at sige, at etniske danskere må finde et andet land, hvis de ikke er enige med Harun Demirtas. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
19.07.18, 17:54
I Randers ligger et bjerg af plastik. Omkring 700 tons kødbakker, folie og plastemballage, der kunne genanvendes, men som i stedet er blevet en skamstøtte over regeringens langsommelighed og manglende grønne ambitioner. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.07.18, 11:37
Der er aldersgrænse på hyggelotto, men ikke på hardcore gambling. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.07.18, 16:17
Vidensdeling og forebyggelse frem for helbredelse kan være værn mod cyberangreb. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.07.18, 12:49
Er du virkelig i tvivl om, hvorvidt en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes. For du får ikke lov til at fravælge en pga. udseende eller religion Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.07.18, 00:24
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her