Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mangler Danmark arbejdskraft?

Ja, men alene på grund af en forfejlet uddannelsespolitik.

De økonomiske vismænd udtalte for mindre end en måned siden, at Danmark har behov for at tiltrække 70.000 udlændinge til arbejdsstyrken, de fleste af dem højtuddannede. ”Der skal flere polakker, tyskere, svenskere og andre udlændinge til landet”, hedder det. 

Man noterer sig med interesse, at det er andre europæere, der nævnes, ikke personer fra den tredje verden. Det ville også være en umanerligt dårlig idé, alene bedømt ud fra økonomiske kriterier. Allerede for adskillige år siden stod det klart, at den såkaldte greencardordning havde været en dundrende fiasko. Ordningen skulle tiltrække højtuddannede fra den ganske verden, men resultatet var, at omkring 80 procent af dem, der kom ind i landet, tog enten ufaglærte jobs, arbejdede sort eller slet og ret gik arbejdsløse

Det er ikke spor mærkeligt, at ordningen var en fiasko. Som en brugbar tommelfingerregel kan man nøjes med at se på et lands BNP pr. indbygger. Er dette meget lavt, vil sandsynligheden tale for, at landets såkaldte højtuddannede ikke er særligt dygtige, når de skal ud på et vestligt arbejdsmarked. Der er selvfølgelig undtagelser. Der er ingen tvivl om, at der i alle lande findes dygtige enkeltindivider. Der er blot normalt ikke ret mange af dem i lavindkomstlande.

I de vestlige lande fødes der stort set alle steder for få børn til at opretholde befolkningens størrelse. At befolkningerne i de fleste lande i Vesteuropa alligevel vokser, skyldes stort set udelukkende den ulyksalige indvandring af flygtninge, familiesammenførte og andre indvandrere, der skaber tiltagende kaos i så mange europæiske lande.

Denne indvandring er oven i hatten umådeligt kostbar for de danske skatteydere. I april i år kom det frem, at udgifterne ved udgangen af 2014 beløb sig til 33 milliarder kr. om året. Med den enorme tilstrømning i 2015 og begyndelsen af 2016 må dette beløb være steget til i omegnen af 40 milliarder kr. hvert eneste år. Beløbet stiger vel at mærke hele tiden, eftersom tilstrømningen fortsætter konstant, i øjeblikket blot på et lavere niveau end i 2015.

Det eneste holdbare er naturligvis at standse denne ikke-vestlige indvandring helt og aldeles og derpå påbegynde reglementerede ordninger for hjemsendelser af de mange utilpassede. Et stort pengebeløb vil få mange til at tage imod tilbuddet. Om det så vil koste den danske statskasse 200 eller sågar 400 milliarder kr., vil det stadig være den mest guldrandede investering, som Danmark har foretaget. Selv et kæmpebeløb som 400 milliarder kr. vil være tjent ind igen i løbet af sølle ti år med de nuværende udgifter pr. år.

Men tilbage til det lave fødselstal i de vestlige lande. I og med at stort set alle europæiske lande kæmper med dette problem, vil det i årevis fremover være vanskeligt at få mange højtuddannede fra f.eks. Tyskland, Polen og Holland til at bosætte sig i Danmark. Kan vi løse udfordringen med arbejdskraft på anden vis? Ja, det kan vi da langt hen ad vejen ved at se på, hvor tåbeligt vi har prioriteret i uddannelsespolitikken i mange år:

Samtlige prognoser forudser, at Danmark kommer til at mangle faglærte håndværkere og personer med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. I en årrække har der f.eks. været lægemangel, ligesom biokemikere og civilingeniører med speciale i IT er særdeles efterspurgte. Hvad har man i stedet gjort i mange år? Ladet alt for mange komme ind på de gymnasiale uddannelser og efterfølgende ladet alt for mange tage en humanistisk, lang, videregående uddannelse. Resultatet har været det forudsigelige, at færdiguddannede humanister har alt for svært ved at finde arbejde, når de er færdige på universiteterne. https://www.b.dk/nationalt/nyuddannede-humanister-har-svaert-ved-at-faa-et-relevant-job

Heldigvis er tendensen muligvis allerede ved at vende. Københavns Universitet kunne i juli i år fortælle om færre ansøgere til universitetet i alt, men til gengæld en stigning i antal ansøgere til sundhedsvidenskab og naturvidenskabelige uddannelser. Det er vejen frem. Hvad angår de faglærte håndværkere, er det i øvrigt en myte, hvis man tror, at håndværkere er dårligt lønnet. Bliver man senere håndværksmester, er mulighederne givetvis endnu bedre.

Vi skal tale varmt for håndværket og for teknikken og generelt for naturvidenskaberne. Gør vi det, vil vi kunne løse problemet med fremtidens mangel på bestemte typer arbejdskraft. Fri os for det evindelige råb om udenlandsk arbejdskraft. Den kvalificerede af slagsen er meget svær at skaffe på grund af de lave fødselstal i de vestlige lande, og den lavt kvalificerede fra den tredje verden har vi ikke brug for.

Det er faktisk ikke så svært at forstå.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen